Fodbold live resultater




Status på BIF 5. juli 2023

Skrevet af Welkro, 5. juli 2023

Der sker ikke meget i dette transfervindue for BIF, imens mange af konkurrenterne er ved at få truppen på plads til den nye sæson. FCM, OB, FCN og AGF er nok dem vi skal kæmpe med om placeringer i næste sæson. FCM har netop udtalt at de gerne vil have truppen på plads hurtigt, da de ikke var tilfreds med sidste sæson. Jeg mener det er en fornuftig tilgang! AGF og OB har truppen på plads, selvom de har nogle lottokuponer i mellem, så kan det give pote i denne sæson.

Jeg regner ikke med at vi skal kæmpe med FCK, da de er væsentligt stærkere end os på nuværende tidspunkt.

Her er min vurdering af status i BIF lige nu:

TRANSFERPLANEN:

0 transfers ind og 0 transfers ud! Truppen skal trimmes og 5-6 spillere skal ud, og måske 1-3 nye ind, men intet er desværre sket endnu. Jeg mener det er kritisk at vi på ingen måde har styr på truppen her 3 dage inden de skal på træningslejr. 

Det er simpelthen svært at se at der er en transferplan i BIF. CVs udtalelser indikerer mere "vi må se hvad der dukker op" end at der er en decideret plan for at forstærke truppen. Snakken om at der dukker muligheder op i slut august som ikke havde været ledige tidligere i vinduet, er jo en decideret gambling med transfers. Så nogle gange ender vi med en Vallys og andre gange med en Divkovic, jeg mener ikke at det er holdbart i længden! Det er fint at se om man kan hente en juvel sidst i vinduet, men truppen SKAL som udgangspunkt være på plads inden, hvis der skal hentes gode resultater i en sæson.

CV må dog være glad for at vi ikke er i Europa i denne sæson, så de kampe ikke forstyrrer hans plan om at vente med at forstærke truppen, og vi dermed kun kommer bagud i SL i denne sæson.

TRÆNEREN:

Jeg er ikke en af dem der har tiltro til JS. Jeg er selv blevet ansat for nyligt i en større virksomhed i DK som leder i Salg. Havde jeg efter 7 måneders ansættelse sagt at jeg endnu ikke havde en plan for at forbedre resultaterne, så var jeg blevet losset ud omgående. At JS endnu ikke ved hvordan vi skal spille, er jo under al kritik, og gør heller ikke CVs arbejde med at hente spillere lettere! Jeg mener at snakken om en pragmatisk træner, mere dækker over en rådvild træner.

At han stækker en af vores farligste spillere i Vallys ved at sætte ham på 8'er positionen er katastrofal. Hvor skal målene så komme fra?! Vores offensive backs scorer ikke, så målene er fordelt på 3 spillere. Nummer 4 på vores topscorerlisten sidste sæson var Schwartau med 4 mål, og ham vil JS helst ikke bruge.

1 spiller under 20 år fik spilletid sidste sæson! Ja unge spillere er ikke så gode som erfarne spillere, men de skal have lov til at udvikle sig, og det gør de bedst ved at spille! Det er en investering at give dem spilletid, så de kan udvikle sig. 

TRUPPEN:

Flere herinde skriver at Divkovic skal sælges eller ophæves. Husk lige at der mangler at blive afskrevet 5.5 millioner på hans sidste 3 år på kontrakten, så sælger vi ham f.eks for 1-2 millioner, så koster det 3.5-4.5 millioner at sælge ham, selv om man selvfølgelig sparer hans løn. Så ham hænger vi på et stykke tid endnu. 

Der er ubalance i truppen. Vi har 2 helt forskellige spillere på 6. pladsen. Bell og Radosevic kan slet ikke det samme, så vi skal ændre spillestil når en af de 2 sættes ind. Vi spillere flere spillere ude af position i Vallys, Wass og Greve. Da vi ikke aner hvilket system vi skal spille, skal vi så bruge forsvarende backs eller angribende wingbacks?, for vores backs har intet offensivt output (mål assists).

Der er for mange squadplayers i truppen, og for lidt der tager ansvar. Wass havde jeg selv en stor forhåbning til, men han gør ikke en forskel som leder eller spiller. Hans røde kort i foråret er et meget godt eksempel på at han ikke går forrest.

MÅLSÆTNING:

Hvad vil vi i denne sæson? Jeg læser flere steder at vi skal kæmpe med om mesterskabet, men er det den officielle udmelding? For det er vi ikke i nærheden af! Vi har ikke en mesterskabstræner eller trup og sæsonen starter om lidt over 2 uger. 

Personligt er jeg tilfreds hvis vi igen klemmer os med i slutspillet, og får spillet med MC spillere som Vraa, Nartey og Schwartau. Det giver mig større glæde at se på, end at se på +10 millioner kr dyre Viking nordmænd squadplayers i Bell, Sebulonsen og Heggheim tage spilletid fra vores unge talenter. 




Deltag i diskussionen




  • Tålmodighed bliver det helt store nøgleord.

    De interessante spillere udefra kommer først indenfor rækkevidde til august.
     
    • @Brøndby85 det forklarer ikke den manglende oprydning i truppen.

      Og jeg køber ikke præmissen om tålmodighed. Hvorfor kan andre klubber forstærke sig tidligere? Og hvad så hvis resultaterne udebliver, så kan det medføre panikkøb sidst i vinduet, som da man hentede Divkovic.
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

  • Katongo
  • Katongo
    Betalende bruger
      5. juli 2023   

  • Jeg syntes efterhånden, at der er skrevet side op og ned om de samme emner, herunder truppen, cv og træneren, så det vil jeg ikke byde så meget ind på.
    Men denne sætning:
    -Personligt er jeg tilfreds hvis vi igen klemmer os med i slutspillet, og får spillet med MC spillere som Vraa, Nartey og Schwartau. Det giver mig større glæde at se på, end at se på +10 millioner kr dyre Viking nordmænd squadplayers i Bell, Sebulonsen og Heggheim tage spilletid fra vores unge talenter.-
    Rammer fuldstændig hovedet på sømmet ! Der er ingen grund til at drømme om guld når vi er så langt fra. Heller ikke selvom VI ER BRØNDBY OG SKAL VINDE HVER GANG mentaliteten er og skal være dominerende.
    1 enig · 2 god kommentar

  • Ja der er blevet skrevet meget om dette emne, og det er der jo en god grund til. Jeg har tildels været en af dem der har hold hånden over CV da han generelt har fået styr på økonomien og skabt et godt økonomisk fundament at bygge op om, og formået at lave nogen gode salg i uher, Lindstrøm og frandrup og nogen gode køb i vallys, thimbe, Ohi og highim. Kan ikke huske om det også var ham der hente Greve som har været lidt langtid om at slå igennem, men på den nye position på midtbanen virkelig har sparket døren ind, glæder mig til at se om han kan bygge vidre på det i den nye sæson. Men er efterhånden ved at være godt træt af CV og her er grunden. Der er ingen rød tråd mellem masterclass og første holdet, der er ingen klare linjer for spille stilen i Brøndby og så sker der sjælden noget i transfer vinduet før allersidst i vinduet. Jeg ville mene at, hvis CV ikke får solgt 3-4 stykker af de spiller som skal ud (alle ved hvem jeg mener så ingen grund til at liste spillerens op) og få købet den 6’er som alle kan se at vi mangler står han til en fyring. Ja han har fået styr på klubben men tvivler mere og mere på om han har evnerne til at tag Brøndby til næste niveau. Men håber da at han trækker en kanin op af hatte men jo tætter vi kommer på sæson start jo større skal kaninen også være
    1 god kommentar

  • Det må være frustrerende at være så mavesur. Men selvfølgelig, hvis man er overbevist om at træneren overhovedet ikke har en plan for forbedringer, og ikke aner hvordan holdet skal spille, så kan jeg da godt forstå bitterheden. Problemet er så bare, at du ikke aner om det hænger sådan sammen. Bare fordi JS ikke har forklaret det så den menige fan kan forstå det, betyder det ikke at det er et faktum.

    Hvilke unge talenter synes du Bell, Sebulonsen og Heggheim har taget spilletid fra?
    7 enige · 6 god kommentar
     
    • @Christian Brøndbyman så man er mavesur hvis man forholder sig kritisk?! Unuanceret måde at debattere på synes jeg.
      Hvis du læser hvad jeg skriver, så er det min holdning og fortolkelse. Skal vi lukke alle debatfora fordi vi ikke kender alle tankerne hos ledelsen i BIF?

      Bell vs Nartey og i den kommende sæson Heggheim vs Vraa..
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 4 flere kommentarer

---

  • 19Magic64
  • 19Magic64
    Betalende bruger
      5. juli 2023   

  • Synes vi stort set har truppen på plads, vi skal lige have et par få tilføjelser, men ellers klar.

    Og med de spillere der skal væk, eller udlejes, gør det ingen forskel hvornår i vinduet, de får ny aftale på plads, så ser ingen panik..
    4 enige · 3 god kommentar
     
    • @19Magic64 jeg så gerne afgangene hurtigere, da de kan blokere for evt nye tilgange hvis man ikke vil risikere for stor en trup.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @19Magic64 ville endelig godt kunne leve med den truppe som vi har nu, for der er nogen gode spiller iblandt men, hvis der ikke bliver henter den 6’er som holder virkelig! mangler tror jeg ikke at vi skal regne med at komme i Europa næste år.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer

  • JS overtog på et tidspunkt hvor vi lå på 10-pladsen. Han får os i slutspillet og vi ender på en 5-plads. Hvad kan han så ikke udrette på en hel sæson.
    Truppen er overvejende på plads. På nuværende tidspunkt er vores start 11 på plads, men salg kan ændre det. 6'er positionen kan udfyldes af Greve. Med en til to tilgange og en MC-spiller på niveau, spiller vi med om mesterskabet. Og igen, vi vandt mesterskabet grundet truppens kontinuitet.
    OB kommer ikke i top 6 pga. de alt for mange tilgange.
    FCM er også i gang med at prøve at købe sig bedre til en i forvejen bundrådden trup.
    AGF er i gang med at skille sig af med deres bedste spiller.
    Og FCK tror at Neestrup er gud og går meget næsen i sky ind i den nye sæson.

    Lugter lidt af en mesterskabssæson.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • @MOAllen Lugter lidt af en mesterskabssæson. Haha elsker din optimisme og analyse af de to fc klubber og håber inderligt at du har ret. Guldet til Brøndby ja tak !!!
      1 god kommentar
     
    • @MOAllen jeg håber da virkeligt at du får ret!
      Og jeg er enig i at Greve kunne være spændende på 6'er positionen. Men det efterlader plads til en ny 8'er hvis Cappis og Slimane sælges som forventet.

  • Er enig i langt det meste, men lad os holde fast i at vi skal spille med om mesterskabet, det har klubben meldt ud og det bør den holdes op imod, dvs. vi også skal konkurrere med FCK, over and out.
    1 god kommentar
     
    • @Joblar jeg var faktisk usikker på at det stadig var udmeldingen. Men når den er det, så skal vi selvfølgelig også kunne slå FCK!
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Hvad tror i slimane bliver solgt for ? Tænker at holdet er godt rustet, men en klar 6’er vil styrke holdet. Ellers ser jeg holdet som burde spille med om mesterskabet.
     
    • @Fan_passion jeg hører alt fra 2 mill euro til +30 mill kr. Hvis det er +30 mill er det godt nok et flot salg af CV!
      1 enig

---

  • det kommer jo lidt an på vinklen man ser det fra. Hvis JS og CV ikke taler sammen og indkøb af spillere er på plads og JS stadig ikke ved hvordan vi skal spille.. så er det et problem. Hvis spillestilen afhænger hvilke spillere vi kan få og det bliver gjort op når noget er på plads så er det stadig problematisk men trods alt mere forståeligt så længe de spillere vi kigger på er super gode og kan gøre en markant forskel.. mest sandsynligt er nok at JS holder kortene tæt inde til kroppen og vi ser hvordan vi kommer til at spille i 1 træningskamp. Tror grunden til at han ikke melder entydigt ud er at han tænker 3-4-3 men holder 4-3-3 åben hvis de får nogle spillere der kan spille det system... fungerede jo åbenlyst ikke i sidste sæson...
    1 god kommentar
     
    • @Dalllmand han har udtalt at han endnu ikke har sat sig på en formation og det bekymrer mig.
     
    • @Dalllmand
      4-3-3! Brøndbys hvide hval. Vi har prøvet at få det til at virke uden succes, lige siden Laudrup-tiden. 4-3-3 kan kun virke med en dominerende 6'er, 2 eksplosive offensive kanter og en altdominerende boldmagnetisk 9'er. Lige nu har vi 9'eren og den ene kant.

  • Ok, som topleder i et topfirma så har du åbenbart for meget tid, når du kan skrive endnu et indlæg som alle andre om samme emne..
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • @ClausM Det har jeg så ikke skrevet, men fint nok :-) Og du fik mig der, og et solidt bud her fra er at du har væsentlig mere tid til den slags end mig, men jeg har så trods alt ferie i denne uge :-)
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @ClausM og forøvrigt er det dig helt frivilligt om du vil læse med. Og helt op til dig om du vil bidrage med et mere indholdsrigt debatoplæg herinde!
      Det var så bare det jeg havde på hjertet i mit oplæg.

  • Problemet er at der endnu ikke er meldt en strategi ud. Eller endnu værre, der er ikke en strategi, hvilket man godt kunne foranledes til at tro.

  • Vinduet lukker først d. 1. September.... hast værk er last værk..Der er virelig mange heriden som ville få en ordentlig røvfuld i poker alle går jo all in i første hånd. Til alle dem der stadig tuder over at de unge ikke får nok spilletid så er det ikke i top fodbold som ude på en almindelig arbejdsplads hvor mange unge får for alt for meget forærende alene pga. deres alder, der skal leveres fra første minut der er ikke plads til al den blødsødenhed og snik snak......!

---

  • Jeg hørte en ganske fin forklaring på hvorfor vi har svært ved at tiltrække de rigtige spillere på en højere hylde, i BTs podcast Transfervinduet. Kan anbefales til alle dem som ikke forstår, er utålmodige eller vil fyre CV :o)
    2 enige · 1 god kommentar





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner