Fodbold live resultater




Thomas Nørgaard vender hjem til Brøndby: Fansene skal spejle sig i holdet

Skrevet af Kasper Pedersbæk, 16 dage siden

Brøndby IF har onsdag ved middagstid præsenteret Thomas Nørgaard som ny cheftræner.

Den tidligere AB-, Lyngby- og B.93-træner vender dermed tilbage til en klub, han selv kender indefra. Omkring årtusindskiftet spillede Nørgaard nemlig i Brøndby IF’s ungdomsafdeling, hvor han tilmed bar anførerbindet på både U17- og U19-holdet, inden turen senere gik tilbage til barndomsklubben Herlev.

Nu er han tilbage på Vestegnen. Ikke som spiller, men som cheftræner. Og det er en opgave, Thomas Nørgaard selv beskriver som noget særligt:

- Det fantastiske ved Brøndby IF er fællesskabet og den betydning, klubben har for så mange mennesker. Det er en klub, man ikke bare følger. Det er et fællesskab, man bliver en del af. Derfor har jeg også stor respekt for de værdier og den historie, som Brøndby IF står på skuldrene af, siger Thomas Nørgaard til klubbens officielle hjemmeside.

Nørgaard fik sit første cheftrænerjob allerede som 31-årig og har siden arbejdet sig frem gennem dansk fodbold. Han har stået i spidsen for blandt andre AB, Lyngby Boldklub og B.93, ligesom han også har været assistenttræner i Sparta Prag.

For den nye Brøndby-træner er ansættelsen samtidig en tilbagevenden til en drøm, der begyndte mange år tidligere:

- Jeg var en 15-årig dreng fra Herlev, som tog turen til akademiet i Brøndby med alle de drømme, man har, når man håber på en dag at stå på Brøndby Stadion. Det lykkedes ikke som spiller, så nogle gange må man finde en anden vej til sine drømme, fortæller Nørgaard, og fortsætter:

- Jeg vidste tidligt, at jeg ville være fodboldtræner, og gennem næsten 25 år har jeg arbejdet målrettet på at blive dygtig nok til at stå her i dag. Derfor er det med både ydmyghed, stolthed og stor motivation, at jeg ser frem til den udfordring, vi nu i fællesskab skal løfte, siger han videre.

På banen bliver opgaven nu at sætte retning på et Brøndby-hold, der både skal udvikles og have et tydeligt udtryk. Ifølge klubben skal Nørgaard være med til at skabe et Brøndby-mandskab, hvor afstanden fra bane til tribune er så kort som muligt. Den ambition lægger han også selv vægt på:

- Brøndby IF er vores allesammens klub. Jeg kommer ind for at være med til at udvikle og styrke et udtryk, som fansene kan identificere sig med. For mig handler det om et hold, der spiller med mod, fremadrettethed og energi. Både i måden vi angriber kampene på og i det udtryk, vi viser undervejs, siger Thomas Nørgaard.

Thomas Nørgaard har skrevet under på en kontrakt frem til sommeren 2029 som cheftræner i Brøndby IF.




Deltag i diskussionen




  • Forslag til 3point:
    Kunne ikke lave en sammenligning af hvad de sidste 5 trænere har sagt, da de trådte ind af døren.

    For jeg føler 1:1 at det er det samme vi hører hver gang. Vi mangler så bare lige at se det på banen kontinuerligt.

    Men velkommen til Nørgaard. Håber det bliver ham, der får det til at ske. Ellers gør en træner fra eller til i rækken ikke den store forskel. Så prøver vi bare igen om 9 måneder.
    7 enige · 4 god kommentar

  • 1878
  • 1878   16 dage siden   


  • Hans
  • Hans   16 dage siden   


  • Uanset hvad, så kigger Thomas ind i en usammenhængende trup, der ikke uden væsentlige forstærkninger, ser mindre god ud.

    Vores trup er uden ledere, uden sammenhængskraft og kvalitet. 18 kampe og kun 3 sejre, fortæller historien om, at det ikke er træneren der er problemet, men den måde truppen er sat sammen eller mangel på samme.

    Den her trup kan ikke spille højt pres spil, uden den bliver spillet midt over. Det handler ikke om træneren, men en trup med alt for få spillere med fart og fysik.
     
    • mimor1
    • mimor1   16 dage siden   

    • @TorbenM handler også utrolig meget på hvordan træneren tænker fodbold
      De sidste mange trænere har tænkt meget defensivt og uden pres
      Spillet har været derefter og imponerende at Brøndbys tilhængere stadig bakker så massivt op til dødkedelig fodbold
      Lad os håbe det er en træner som tror på at vi er Brøndby og ikke skal være bange for Horsens og Lyngby

---

  • Uambitiøst vindue indtil videre
     
    • Uche
    • Uche   16 dage siden   

    • @roligrolig - vinduet starter først den 15. juni, så derfor har det været kedeligt, so far





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner