Fodbold live resultater




Til CV og JB

Skrevet af , 1. september 2021

Jeg vil sige tak for at i har holdt fokus på det store billede og har fået vendt skuden.
Det var absolut ikke en nem opgave i havde foran jer.


Ved at i har måtte høre på meget pis, og jeg beundre især dig CV for ikke at miste besindelsen og heade Tøffe en skalle, for at stille så mange stupide spørgsmål.


Men i skal vide at os der bløder gult og blåt er med jer hele vejen.

Alle i min familie og alle venner er Brøndby, det kan ikke være anderledes.

Jeg har mødt så mange fede mennesker i forbindelse med Brøndby, og mange er blevet mine rigtig gode venner.

For er der noget man lære med det samme så er det, at her holder vi sammen, og altid hjælper hinanden så godt vi kan med stort som småt.

Jeg ved jeg snakker for alle jeg kender igennem Brøndby, og igennem et helt liv på vestegnen, og en rigtig rigtig mange andre tror jeg, når jeg skriver.

Vi vil skide på hvad farve metallet har. Vil skide på resultater i Europa, det er alligevel turen med gutterne der er det fedeste af det. Vil faktisk også skide på resultatet når vi er på stadion. 

For stadion og kampen er et samlingspunkt hvor vi mødes venner og fammile, og så er det sgu svært at blive rigtig sur. 

Vi vil også skide på hvad pressen siger. Vi vil skide på hvad kollegaer siger, vi vil skide på hvad alle siger om klubben.

For vi ved hvad den har givet og stadigvæk giver os.

Så det vigtigste for os er at klubben også er der til de næste generationer, så de for muligheden for mærke hvad ægte sammenhold er, og lære lige så mange blærede mennesker at kende som vi har.

En stor tak til alle jer andre i organisationen også, ved i har måtte sige farvel til venner i arbejdede sammen med, men stadigvæk har i holdt på, og er snart i mål. 
Respekt

En gang Brøndby altid Brøndby




Deltag i diskussionen




  • Betalende bruger
      1. september 2021   

  • Glemte 1000 tak til dig JB for at havde holdt hånden under os til i dag.
    2 enige · 4 god kommentar

  • Mhansen
  • Mhansen   1. september 2021   

  • Jeg er altså lidt træt af den her tilbeden af særligt JB. Alle - seriøst, alle - har forståelse for Brøndbys situation, økonomi, forudsætninger generelt. Pressen, fans, modfans. Man kunne have undgået den kritik, der er kommet, hvis man havde formuleret sig bare en smule mere moderat.

    Det er ikke pressen, som har sagt, at den tynde bænk må vente på de gode handler sidst i vinduet. Til stor frustration for Superligaens bedste træner, NF.
    Det er ikke pressen, som har sagt, at Brøndby ikke ville komme svækket ud af vinduet efter salg af Jobbe og farvel til Jung.
    Det er JB og CV, som har sagt det. De har selv sat røven i klaskehøjde. Det ville være useriøst, hvis pressen ikke holdt dem op på deres ord. Det ville vi også forvente af dem, hvis det var sket i PSE. Hvor vi i øvrigt ville grine vores røv i laser, hvis Seier og co. offentligt gik derud, hvor de ikke kan bunde.

    Den eneste, som fortjener den lovprisning, som optimisterne herinde er klar til at give de høje herrer, er Niels Frederiksen, som har TRYLLET med det, han har haft til rådighed.
    4 enige

  • Mhansen
  • Mhansen   1. september 2021   

  • Skal måske lige tilføje, at jeg ellers deler din begejstring for CV. Han er en af de bedste transfers i nyere tid. Men rosen, mener jeg, er malplaceret lige præcis i dag.
    1 enig
     
    • Betalende bruger
        1. september 2021   

    • @Mhansen det her har intet med transfer vinduet at gøre.

      Jeg refere ikke til i pressen i transfer øjemed men generalt.

      Jeg hader onside og deres måde at gøre tingene på.

      Prøv at ligge mærke til det altid går efter de spørgsmål, de ved svaret er, det kan jeg ikke svare på, ikke kun os men alle.
      Det gør de fordi så kan de brygge deres egen historie og være interessante med det, ind til sandheden kommer frem.

      Man skal ikke tage alt helt bogstaveligt hvad der bliver udtalt til det offentlige rum.
      Man viser ikke altid sine kort som virksomhed, det ville være dumt strategisk, derfor findes der et begreb der hedder ninjarøg, eller tågeslør.

      Ville du som direktør stå og sige til pressen, ja vi kan ikke købe lige nu for ingen penge i kassen, og i øvrigt så timer vi alderen, så vi ikke topper samtidig med de andre???

      Uden JB var vi gået konkurs for 2 år siden, vi var et skib på vej til at synke.

      Det her opslag er hvad jeg føler, og mener 100‰, så er ligeglad med om du føler det malplaceret, det er dit problem og ikke mit.

      Jeg takkede også resten i organisationen, der høre trænerteam vel også under.
      2 enige

  • Tøfting stiller sådan set bare de spørgsmål som mange af os andre har gjort og får ham til at svare på det. Synes det var fint.
    Jeg synes det bliver malet meget sort eller hvidt ang indkøb af spillere. Der er jo nærmest ingen der påstår at vi skal gå ud og brænde alle pengene af, der er bare lidt kritik af hvor sent indkøbene kom ind. Theimbe og Greve tror jeg på. De to sidste her kender vi jo ret beset ikke mange af os. God dag
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        1. september 2021   

    • @Thorsten så du ikke CL studiet der padlede tøffe baglæns og kunne forstå det. Ugen efter er han tilbage på ikke at kunne forstå det, sjovt nok lige efter der er blevet stillet om fra Steinlein, som lige har stået og sagt. Da jeg startede i FCM skulle vi sælge før vi kunne købe, i dag kan vi gøre det omvendt.
      Fuck dem, det er patetisk når dumme mennesker prøver at være snu.
      1 enig
     
    • Betalende bruger
        1. september 2021   

    • @Thorsten glemte lige mine manerer, i lige måde til dig

---

  • Hold kæft en tabermentalitet!

    Vi er ubetinget Danmarks største klub målt på tilskuere og mediebevågenhed.

    Istedet for at spare, så omsæt sig ud af problemerne. Vi er i Europa, suppen og Pokalen.

    Vi har brug for rutine og ikke kun spillere til den lange bane.

    Masterclass supplere fint, men come on. Savner sku nogle store armbevægelser og ikke den vatpik mentalitet.

    NF og træner skal ha al ros og ikke Jb og Cv.

    Se fremad og ikke tilbage - vi har lært af fortiden, men hvis CV havde gjort sit hjemmearbejde og Jb havde holdt sin kæft, så havde vi ikke stået her med et middelmådigt hold. For det er vi!

    Vi vandt på en billig baggrund mod FCM
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • MortenD
    • MortenD   1. september 2021   

    • @RickyTan er der ikke også lidt tabermentalitet over at ville ned af samme sti som ikke virkede for os i 15 år og bragte os vanvittigt tæt på konkurs, i stedet for at fortsætte ned af den sti som gav os det første mesterskab i 16 år?
      10 enige · 8 god kommentar
     
    • MortenD
    • MortenD   1. september 2021   

    • @RickyTan Vi havde også et middelmådigt hold sidste sommer og mange snakkede om at vi ikke engang ville komme i top6. Men vi blev mestre. Vil du omsætte dig ud af tingene og bare køb køb køb, så er der andre klubber der passer bedre til den mentalitet
      6 enige · 5 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        1. september 2021   

    • Mænd ser i virkeligheden i øjnene, og træffer et logisk valg ud fra det, damer træffer mange gange valg uden fakta og baseret på følelser.

      Du må mene lige hvad du har lyst til, blander jeg mig ikke i for som sagt vil jeg skide på det.
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer
     
    • MOAllen
    • MOAllen   1. september 2021   

    • @RickyTan
      Men vi er ikke Danmarks største klub når det kommer til økonomi og internationalt omdømme. Og det er vigtigere i transfervinduet. Sorry!
      1 enig · 1 god kommentar

  • Kuffe
  • Kuffe   1. september 2021   

  • Vi vil skide på hvad farve metallet har. Vil skide på resultater i Europa, det er alligevel turen med gutterne der er det fedeste af det. Vil faktisk også skide på resultatet når vi er på stadion.

    Det her har jeg meget svært ved at acceptere !

    Det du skriver, som jeg forstår det, er jo i bund og grund at det lige så godt kunne have været syklubben nede på hjørnet, for det er jo ikke sporten, resultaterne og alt det vi kan være stolte af der er vigtigt for dig, det er folkene omkring dig.
    Folk som ville være lige så vigtige, hvis jeres fælles interesse var syning ?

    Så at vi vandt guld var for dig ligegyldigt ?
    4 enige · 2 god kommentar
     
    • Betalende bruger
        1. september 2021   

    • @Kuffe er du ikke ligeglad med om det er sølv eller bronze.
      Jeg regner ikke med guld før om 2-3.

    Se 4 flere kommentarer
     
    • Betalende bruger
        1. september 2021   

    • @Kuffe havde nok ikke mødt så mange der elsker fodbold og drikker sig i hegnet til syning.

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      1. september 2021   

  • Meget enig i at tilslutningen til Brøndby ikke bør afhænge af resultater, medaljer, indkøb og pengeforbruget.

    Når vi vurderer CVs arbejde, så må vi nødvendigvis se på de økonomiske og sportslige forudsætninger, som han skal agere under. FCK og FCM har pt. langt større økonomiske ressourcer til rådighed til deres sportsdirektører, så CV skal outsmarte de rigere klubber for færre penge.

    Status på vinduet er svært at vurdere lige nu, fordi vi har 100% kendskab til kvaliteterne og manglerne hos de etablerede spillere vi har mistet (Jung, Schwäbe, Hermansson, Vigen, Lindstrøm, m.fl.), men kun begrænset viden om kvaliteten og potentialet hos de nye spillere. Dette er især fordi CV er gået efter ukendte spillere med kvalitet og potentiale. Havde vi hentet Wass, Frederik Sørensen eller Erik Marxen ville vi fans have et klart billede af hvad vi kunne forvente. I sammenligning er Heggheim og Wikström ukendte spillere, som ikke giver samme ro i maven ift. kvalitet og bundniveau.

    Sagen er bare at CV gør det rigtige. I stedet for at købe kendte spillere, som over kontraktlængden typisk vil falde i niveau og ikke vil indbringe en fremtidig transfersum går han i stedet efter spillere, som har potentialet til at løfte deres niveau markant og kunne sælges for mere end vi har givet.

    Vi så mod Salzburg at unge spillere ikke nødvendigvis er noget problem, hvis de bare individuelt og som hold er gode nok. Vores økonomi er naturligvis ikke til at købe på samme niveau (RB Salzburgs budget er vist 8x vores), men jeg synes ikke desto mindre at CV prioritere rigtigt. Vi kommer aldrig til at slå FCK og FCM i en konkurrence om at investere i de bedste performancespillere på 26-29 år, da særligt FCK kan/vil betale det dobbelte i løn af os. Samtidig er der også noget fedt ved at vores koncept er baseret på fart, pres, action og gang i den. Det er seværdigt og passer til Brøndby.

    Transfer highlights (for mig)

    1) Maxsø, Uhre og Rado er her stadig! Det er indirekte en voldsom styrkelse ift. hvad jeg havde forventet og frygtet. Det stiller os et rigtig godt sted ift. at kunne score point i EL. For alle tre gælder at vi umuligt kunne købe samme performance her i efteråret, som det de ville være blevet solgt for. Derfor er det fantastisk at de er blevet. Forhåbentligt kan de to af dem brænde EL af og lande et fedt skifte til vinter.

    2) Tsiembe - Maxsø - Heggheim kan blive en virkelig stærk trio. Tsiembe er naturligvis ikke så forudseende og god med bolden som Jung, men han er tilgengæld lynhurtig og fysisk stærk. Heggheim ser ud til at kunne lidt det samme og det tror jeg vil betyde rigtig meget ift. at dæmme op for kontraløb, fejlplaceringer, wingbacks som er dårlige defensivt, osv. Vi har også tre spillere, som er stærke i hovedspillet.

    3) På midtbanen ser Cappis ud som en fuldgod erstatning for Vigen og på den offensive del af banen bør Slimane, Greve og Fallenius kunne fylde ud for Lindstrøm, selvom ingen af dem selvfølgelig har hans unikke niveau (ingen har sjovt nok budt 50+ milioner for nogle af de tre).

    4) I angrebet har vi først og fremmest beholdt Uhre og Hedlund, som sammen udgør en giftig duo. Jeg var særlig glad for at se en ny angriber komme ind på sidstedagen og synes også at han har den rigtige profil, omend hans niveau er svært at vurdere. Pavlovic har ikke rigtig tur i den for øjeblikket, så vi var nødt til at få en ekstra mand ind.

    5) På målmandsposten er vi lige nu status quo (noget er bedre andet er ringere end før sommerferien), men med et kæmpe udviklingspotentiale, som ikke var til stede med Schwäbe. Så godt set af CV at han IKKE har brugt penge på en keeper, men satset på Mads Hermansen, som ligner en fremtidig stjerne i målet.


    Spørgsmålstegn og minusser (for mig)

    1) Vi har købt potentiale og dermed er der altid en risiko for at potentialet ikke bliver forløst på kort eller lang sigt. Den risiko skal vi tage for at få genvinsten på sigt, men det havde naturligvis skabt mere ro, hvis CV tidligt i vinduet havde haft råd til at købe en fuldt udviklet dygtig midterforsvarer, som ham FCK købte. Sagen er bare at vi ikke har råd til at købe sådanne spillere, når regnestykket hedder dyrt transfergebyr, høj løn og ingen fremtidig gevinst ved salg.

    2) Vi mangler nok lidt erfaring, især på midtbanen. Vi kunne godt bruge den kølige, erfarne type spiller som Wieghorst, Kahlenberg, Krohn-Dehli, Kaiser. Ham der styrer tempoet, dirigerer de andre og ikke taber hovedet eller bolden i en hektisk topkamp i EL...

    3) På højre back havde jeg gerne set et guldkøb, som f. eks. Kevin Dicks. Det havde været klasse, men samtidig erkender jeg også at når FCK vil betale langt, langt mere end vi kan, så må det blive sådan.

    4) indkøbene er kommet meget sent, hvilket dels har kostet point i superligaen og dels har trukket hårde veksler på NFs tålmodighed. Realiteten er nok at det havde været for dyrt og umuligt at lande de samme spillere tidligere i vinduet, men det er alligevel lidt frustrerende at NF først kan gå igang med at sammenspille sin nye trup når vi allerede er 10+ point efter FCK og FCM...forhåbentligt kan vi i fremtiden have råd til at være lidt mere på forkant, så vi køber erstatningerne et halvt år FØR vi mister profilerne.

    5) Vi fik ikke den helt store kanin, som mange havde håbet og troet på. Indtil videre har CV ikke landet den der ekstraordinære spiller, som Maxsø eller Blas Riveros. Meen, det kan måske nå at ske endnu, når diverse storklubber fritstiller de spillere, som de ikke kom af med i transfervinduet ;-)
    2 enige · 2 god kommentar

  • Brøndby er ikke en Fodboldklub, Et aktieselskab, En forening, Det er en kulturbærende & identitets skabende institution. Et menneske kan ikke overleve alene, et menneske er 100 % afhængigt af andre mennesker og relationer til disse, Brøndby er et helt bærende element i tusindevis af menneskers liv og velfærd, intet mindre, intet større, det skal man forstå og det skal man omfavne med respekt & ansvar. BIF til jeg dør!

---





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner