Fodbold live resultater




U/17: Velspillende Brøndby måtte tage tomhændet fra Farum

Skrevet af Nanna Møller Karlsen, 21 dage siden

Masterclass-indhold er præsenteret af 3point.dks venner

Vi har ingen partner på vores omfangsrige dækning af Masterclass - men vi har 3point.dks venner. Som medlem af 3point.dks venner støtter du vores arbejde og sikrer, at vi fortsat kan dække U/17 og U/19 intenst. Meld dig ind i dag og modtag en gratis t-shirt.

Brøndby IF U/17 skulle onsdag aften i aktion på udebane mod FC Nordsjælland. Til kampen på Right To Dream Park sendte cheftræner Viktor Kynde følgende hold i aktion:

Elias Medina (2009)
Malthe Mortensen (2009) - Raphael Canut (2009) - Gustav Ruby (2008) - Mohamad Aliko (2009)
Casper Svart (2008) - Ali Al-Najar (2008)
Sander Larsen (2008) - Viggo Poulsen (2008)
Ekene Chukwuani (2009) - Elias Broberg (2009)

Bænken: Mathias Schou (2009), Julius Sonnenborg (2009), Elo Sandersen (2008), Alexander Bejer (2008), Tahir Cevher (2008) og Jonas Gretlund (2009)

Brøndby IF kom rigtig flot ud til kampen og fik også bragt sig foran på et tidligt mål af Ekene Chukwuani. Elias Broberg leverede assisten, da han spillede Chukwuani i dybden. Her lavede angriberen en skudfinte, som snød forsvarsspillerne, og så kunne han sparke Brøndby foran.

Kort forinden havde assistmager Broberg haft en stor chance efter en god frispilning fra Mohamad Aliko.

Broberg var tæt på igen efter Chukwuanis føringsmål, men heller ikke denne gang lykkedes det for offensivspilleren. Brøndby kom ud til kampen og leverede flot. Og spillede med et klassisk Brøndby-udtryk i form af højt og aggressivt pres. Det gav hjemmeholdet FC Nordsjælland svære betingelser, og de havde svært ved at spille sig ud af det tryk, som Brøndby fik lagt på dem.

Som halvlegen skred frem, fik FCN dog spillet sig mere og mere ind i kampen. I en periode midt i halvlegen fik de også presset Brøndby længere og længere tilbage og krydret den gode periode med en udligning til 1-1.

Sander Larsen havde to muligheder for at bringe Brøndby tilbage i front inden pausen, men den ene gang blev hans afslutning blokeret og anden gang diskede FCN-målmanden op med en god redning.

Anden halvleg startede stille og roligt, men så begyndte de mange talentfulde spillere at vise sig frem igen. Og det gjaldt begge hold. Anden halvlegs første chance tilfaldt William Faber fra FCN, men Medina og overliggeren tog fra i fællesskab.

I den anden ende var Chukwuani milimeter fra at bringe Brøndby foran igen efter et flot lob, men bolden sneg sig uden om stolpen. Også Malthe Mortensen ville være med, men højrebacken måtte se sit glimrende forsøg stoppet af FCN-keeperen.

Med et kvarter tilbage af kampen faldt afgørelsen - og desværre for Brøndby var det til hjemmeholdets fordel. Brøndby lavede en stor opspilsfejl fra de bagerste geledder og det blev straffet prompte af hjemmeholdet. 

Brøndby satsede for at få en udligning og det gjorde dem også sårbare over for omstillinger den anden vej. Men det blev ikke til flere mål i en meget velspillet U/17-kamp på et højt niveau, hvor Brøndby leverede en flot præstation, som burde have resulteret i mere end 0 point. Det var også en kamp, hvor det er svært at fremhæve enkeltpræstationer fra Brøndby-holdet, for alle leverede en god indsats med kollektivet i fokus.

KAMPEN I TAL:

FC Nordsjælland U/17 - Brøndby IF U/17, 2-1 (1-1)

8. minut: 0-1; Ekene Chukwuani
31. minut: 1-1; William Faber
45. minut: Gult kort til Noah Ayorinde
62. minut: Gult kort til William Faber
68. minut: Ekene Chukwuani UD / Mathias Schou IND
68. minut: Elias Broberg UD / Julius Sonnenborg IND
74. minut: Sander Larsen UD / Jonas Gretlund IND
74. minut: Casper Svart UD / Elo Sandersen IND
77. minut: 2-1; Leonel Eklund
77. minut: Gult kort til Elias Medina
80. minut: Gult kort til Magnus Rasmussen
80. minut: Gult kort til Malthe Mortensen
83. minut: Ali Al-Najar UD / Tahir Cevher IND
89. minut: Gult til Elo Sandersen
90. minut: Gult kort til Mathias Schou




Deltag i diskussionen








Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner