Fodbold live resultater




Vallys: En stor mavepuster

Skrevet af Anders Villaume Vestergaard, 14. april 2024

Nedtur?

- Ja.

Hvad skete der?

- Vi mister initiativet. De sidder lidt på det, vi scorer til 2-1, og så har man også før set at dem, der er bagud, kommer med noget energi. Vi er for gode til, at vi skal overlade initiativet til AGF. Vi skal gerne kunne holde fast i bolden og score et mål mere, så vi er selvfølgelig kede af det.

Det var en tydeligt skuffet Nicolai Vallys, der stillede op til spørgsmål fra pressen, kort efter at dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen havde blæst kampen mellem AGF og Brøndby af med resultatet 2-2.

Vallys og co. førte ellers kampen indtil 92. minut, men Patrick Mortensen gjorde det onde ved Brøndby, der missede muligheden for at lægge yderligere afstand til konkurrenterne i toppen. 

Og det var ellers på trods af, at AGF manglede profiler og i torsdags spillede pokalsemifinale mod FC Nordsjælland. 

- Der er meget tale om spillere. Jeg tror, de fleste spillere på AGF's hold kender til opgaverne, når de kommer ind og spiller, og til tider er det spillere, der minder lidt om hinanden og nogle gange spiller lidt mere simpelt. Det er klart, de havde nogle profiler ude, men vi havde talt om, at det alligevel ville blive svært, og det lykkedes for dem. 

Selvom Nicolai Vallys er skuffet over pointtabet, handler det nu om at se frem mod de næste vigtige kampe, der venter for holdet fra Vestegnen.

- Det er en stor mavepuster. Vi ville gerne have haft de tre point, og især når det sker i de sidste minutter. Vi er selvfølgelig trætte af det, og det bliver ikke lige så sjovt at vågne op i morgen, som hvis vi havde fået tre point. Men vi ser fremad igen, og der er mange kampe endnu, som vi skal vinde, og der er ikke noget, der ændrer sig for os, siger han. 




Deltag i diskussionen




  • Mads Kristoffer-Kristoffersen og Sandi Putros må for min skyld gerne tage en robåd og sejle af pommerns til.

    Vi taber ikke point pga. Ham i går, det er 100% selvforskyldt, men de to er de mest selviscenesættende fjolser der findes i den danske dommerstand. I guder, hvor kan jeg ikke fordrage nogle af dem. Og mit umiddelbare take er også, at de ikke kan fordrage Brøndby.

    De er i hvert fald prime-eksemplet på, hvorfor Danmark har 0 dommere med til slutrunder eller de olympiske lege. Og hvorfor vi formodentlig ikke får det fremadrettet.

    Og vi er bare næsten altid garanteret én af de to amøber. Enten på banen eller i VAR-vognen.
    1 enig · 1 god kommentar

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      15. april 2024   

  • Rigtige indstilling Vallys, for handler om at tage en kamp af gangen

    Kigger vi på stillingen har resultaterne igen flasket sig for os.

    Vi må ikke slippe den førsteplads nu, vi må ikke være bange for at vinde og når vi kommer foran.

    Så må der arbejdes med den mentalitet om holdet ej skal trække sig.

    Igår laver Jesper S en udskiftning med at tage en offensiv mand (Suzuki) ud for at skifte midt ind, Rado udskiftningen var fin.

    Men Jesper sender også et signal med at tage offensiv trussel ud på kontra med mere defensiv spiller

    Bundgaard skulle være skiftet ind fremfor en midtbane mand da Rado også blev udskiftet

    Så Jesper sender også et forkert signal til holdet, så mener hans ansvar er stort i den kamp vi smed 2 point væk. Vallys kunne være blevet skiftet ud med 20 igen med Oscar fx
    1 enig
     
    • @GARFIELD
      Du er en fantatisk klog mandagstræner
      3 enige · 3 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner