Fodbold live resultater




Wass: Det er jo aldrig sjovt at sidde på bænken

Skrevet af Nicolaj Sørensen, 23. februar 2026

Daniel Wass har ikke set meget til grønsværen de sidste mange måneder i Brøndby. Han har i stedet måtte sætte sig godt til rette på bænken.

Herfra har han kunne observere sit hold indkassere en masse nederlag og slide med tingene.

Mandag aften mod SønderjyskE kunne han så endelig komme på banen og bidrage. Til stor begejstring for fansene, der brød ud i højlydt jubel. En gestus som Wass satte stor pris på:

- Det var fantastisk. Dejligt at mærke kærligheden fra fansene. Ogå dejligt at få noget græs under fødderne igen.

Wass selv var glad for minutterne på banen mandag aften, men ikke for tilværelsen på bænken, som han har huseret størstedelen af sin tid på de seneste måneder:

- Det er jo aldrig sjovt at sidde på bænken og slet ikke komme ind, men det er en del af gamet. Jeg holder mig klar, så snart der er brug for mig.

Wass forklarede efter kampen, at hans rolle ved indskiftningen var at bringe noget energi ind til holdet og samtidig få holdet længere frem på banen. En opgave, der i følge Wass altid er svært i sådan en kamp:

- Det er altid svært at komme ind i sådan nogle kampe her. Begge hold vil gerne vinde. Det blev mere en frem og tilbage kamp, end at det blev en mere stabiliseret kamp fra vores side.

Selve spillet på banen var Wass mindre begejstret for, da han blev spurgt ind til pointdelinge:

- Det var nok ikke vores bedste kamp. Igen igen. Vi skal til at se mere fremad. Vi skal til at gøre det meget bedre, end vi gør nu. Der mangler slutprodukt, der mangler nogle bolde og løb i feltet. Vi skal være villige til at ofre lidt mere for at score de mål.

Næste opgave for Daniel Wass og Brøndby er på søndag, hvor man skal en tur til den midtjyske hede for at møde formstærke FC Midtjylland. 




Deltag i diskussionen




  • Dejligt du var tilbage

  • Bortset fra hans alder, så ved jo alle at han med flere længder er vores bedste midtbanespiller. Og det er derfor himmelråbende tydeligt at han fravælges alene pga hans alder. Desværre er der ikke rigtig nogle af de andre midtbanespillere som har grebet chancen og indikeret at nu er pladsen endegyldigt deres. Slisz kommer tæt på. Derfor er der stadig brug for den gamle, desværre kan man sige.

  • Voxamp
  • Voxamp   1 måned(er) siden   

  • Det var dog bekymrende at se Wass stå foroverbøjet og hive efter vejret efter 88 min når han blev skiftet ind efter pausen…er han i dårlig form?





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner