Fodbold live resultater




Wass - He was.........!!

Skrevet af Rasmus Stephansen, 16. februar 2026

Kære Brøndby Fans....!!

Daniel Wass vores hjemvendte søn......! 

Cooper er kendt for at være kompromisløs i forhold til struktur, presintensitet og rolledisciplin. Hans hold skal kunne flytte sig hurtigt, genpresse aggressivt og være taktisk fleksible. Når Nicolai Vallys rykkes ind centralt efter pausen i går i stedet for, at Wass bliver kastet ind, er det for mig et ret tydeligt signal.

Det ligner ikke bare en kampmæssig disposition – det ligner en prioritering, ikke et dramatisk farvel, men nok en langsom udfasning.

Wass’ store kompetence er i hans erfaring og overblik, evnen til at sætte tempo – ikke nødvendigvis hæve det, men styre det. Han er Spilleren, eller metronomen der holder takten og dirigerer rytmen. 

Men Coopers Brøndby skal ikke spille metronom-fodbold han vil spille accelerations-fodbold, derfor føles situationen næsten tragisk på den stille måde: Ikke fordi Wass er blevet dårlig, men fordi spillets rytme har ændret sig.

Hvis han ikke får nævneværdig spilletid resten af foråret, vil det ligne den klassiske fortælling om den hjemvendte søn, der fik sin anden akt – men ikke den tredje. En spiller, der kom tilbage med international pondus, men som ender med at blive overhalet af systemet snarere end modstanderen.

Jeg tror Wass mere og mere glider over i en mentorrolle, en træningsspiller og faderskikkelse i og omkring omklædningen, det ligner mere en strategisk udfasning end en midlertidig bænkeperiode..




Deltag i diskussionen




  • Vi startede sæsonen sløvt..
    Wass kom på banen og vi begyndte at vinde!
    Wass blev smidt på bænken igen, og vi spiller uden mønster og sløvt igen..!

    Jeg siger ikke det er hele forklaringen på vores spillemæssige krise langt fra, men har sku' svært ved at se hvad blandt andet Tahirovic, der ikke kan ramme 3 gode afleveringer i træk, eller en ret anonym Vallys gør som retfærdiggører at Wass skal varme bænken, på bekostning af dem..

    Wass er ikke den hurtigste længere, men hans erfaring og fodbold intelligens kunne vi godt bruge.
    2 enige · 2 god kommentar
     
    • @TibblingLove enig jeg håbede på Wass skulle erstatte Frøkjær i pausen, men så blev Vallys flyttet ind centralt.

      Jeg sov på det og så spidsede jeg blyanten og skrev dette bekymrende indlæg.....!
      1 enig

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @TibblingLove Startede sæsonen sløvt? Vi vandt 4 ud af sæsonens 5 første kampe. Wass spillede da vi spillede med 3 centrale forsvarsspillere - fordi vi da ikke behøvede så stor en løbekapacitet og duelstyrke på midtbanen. Jeg kunne se ham som 10 er hos os nu

    Se 2 flere kommentarer
     
    • @TibblingLove
      Jeg er enig med dig, frygter dog at denne ændring af vores system, som ikke fungerer nu, komme til at koste os top 6 placering, for vi spiller af H ..... til. Håber at det Flasker sig, i værste tilfælde kan vi havne i spillet om nedrykning og det bliver ikke en vake over som det ser ud nu.

  • Det hold vi kigger på nu er for mig næste sæsons hold, hvor de næste 6 mdr bruges til at spille det sammen. Derfor tænker jeg du har fat i noget med at Wass derfra glider over i en anden rolle, som måske kan være noget (spillende) trænerrolle, da han qua hans alder ikke er en del af det fremtidige Brøndby hold der er ved at blive skabt under Cooper. Det kan i hvert fald tale for en årsag til hvorfor han ikke bruges pt.

  • Jeg tænker man må da spille holdet sammen og stadig kunne bruge Wass, selvom han ikke er fremtidens spiller.
    Vi skal vel også have en nogle point på et tidspunkt.

  • Vallys SKAL spille 10'eren. Der har han altid været bedst for os. Kanten fungerer ikke for ham.
    Men Wass skal også spille fordi han kan se spillet fremad. Det er ham der kan lægge den opbyggende skærende aflevering fra den centrale midt. Derfor Vallys 10'er, Slizs og Wass centralt. P kan veksle med Wass.

---

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      17. februar 2026   

  • Cooper har utallige gange understreget at der skal ske ændringer og at han vil spille på en anden måde end før. Dertil har han nu hentet en række nye spillere og sendt tidligere spillere ud af klubben eller ud på bænken.

    Rent transfermæssigt er der er rimelig klar tråd at se med indkøb af en masse kantspillere med fart, teknik og fysik, en klassisk 6'er og tilgangen af en ny central stopper med premier league erfaring. Det som sådan positivt at der er en klar sammenhæng mellem indkøb og den ønskede spillestil.

    Meeeen, det der foregår på banen fungerer bare ikke lige nu og mange af problemerne er de samme som før vinterpausen og de mange transfers. Vi producerer ingen chancer (og har mistet den spiller der skabte de fleste) og midtbanen er ikke god, hverken offensivt eller defensivt. Her kunne det nok være en idé at skifte Daniel Wass ind til at sætte lidt system på pasningsspillet og dirigere med de andre.

    Slizs er en fin kriger, men i de kombinationer vi har set med ham, P, Frøkjær og/eller Tahirovic mangler der simpelhen styring, koordinering og en plan med spillet. Fint at de andre kan løbe og tackle, men efter Nartey's skifte synes jeg at det er helt tandløst og idéforladt, det som foregår på midtbanen. Eneste lyspunkt er Vallys, som i glimt bare har klasse og evner at skabe noget.

    Helt fremme kan jeg godt se Dennis har et ekstra gear og at Lahdo kan noget på egen hånd, men der er for langt mellem snapsene og Ambæk var en klar forbedring, sidst han kom ind. Der var simpelthen mere fodboldintelligens i det han foretog sig, hvilket er skræmmende med tanke på hvad vi har givet for denne perlerække af performancespillere på 26-27 år. Kontrasten var Sow, som dribler rundt om sig selv indtil alt går i stå og han taber bolden.

    Jeg håber derfor at
    - Vallys rykkes ind på 10'eren
    - Wass tager pladsen ved siden af Slizs
    - Lahdo starter til venstre (for samarbejdet med Divkovic så godt ud)
    - Sow tager plads på bænken til fordel for Dennis eller Fukuda
    - Ambæk starter som 9'er
    - Villadsen starter på højre back

    Alternativt skal Cooper holde stædigt fast i samme formation, hvis det virkelig er det han tror på, i håb om at relationerne bygges stærkere med flere kampe. Men det tror jeg bare personligt ikke så meget på, baseret på det jeg har set i de sidste 2 kampe...
    1 god kommentar
     
    • @del Piero Helt enig i dine betragtninger omkring start 11'er..
      1 enig





Støt os og bliv medlem af 3point.dks venner