Foto: Adam Møller Karlsen ©
Analyse: En forårsstart med tvivl på projektet og forklaringen bag
Timingens kompleksitet.
Det er let at reducere situationen i Brøndby IF til to skuffende kampe mod Randers og Viborg.
Men det er for simpelt.
Situationen er et resultat af tre forskudte beslutninger:
- Sommerens salg af offensive nøgleprofiler
- Fyringen af Frederik Birk midt i efteråret
- Ansættelsen af Steve Cooper og den efterfølgende “vinterombygning” af truppen
Hver beslutning kan isoleret set forklares.
Samlet har de skabt et forår, der ikke er en fortsættelse - men en begyndelse. Fundamentet skal lægges på ny.
Og et forår i Superligaen er ikke designet til begyndelser. Slutspilsstregen bliver trukket, før fundamentet er færdigt.
Der var faktisk en effekt
Ser man på de underliggende tal, steg Brøndbys xG i perioden lige efter Coopers overtagelse. Den rullende xG-kurve bevægede sig opad, og der var i en periode en tydelig positiv xG-difference.
Det er vigtigt.

For det viser, at der var tegn på offensiv fremgang. Det var ikke stilstand.
Men siden er kurven dykket igen. De seneste kampe - både op til vinterpausen og i de første kampe efter - har ikke vist en fortsat progression - hverken i chanceproduktion eller i den samlede balance mellem xG og xGA.
Det er et billede af manglende stabilitet.
Offensiven som omdrejningspunkt
Brøndby har solgt offensive profiler både i sommer og igen i vinter. Salget af Noah Nartey er en del af det samlede billede. Samtidig er der hentet nye offensive spillere ind.
Kvalitet er - på papiret - tilført. Men relationer kan ikke købes færdige.
Offensiv sammenhæng opstår i gentagelser - på træningsbanen og i kamp:
- Timingen i løbene
- Afstemningen i afleveringerne til mellemrummene
- Automatismen i gennembrudsspillet
Lige nu ligner det et hold, der stadig er ved at lære hinanden at kende. Et hold, hvor der nok er individuel kvalitet, men hvor helheden endnu mangler at klikke.
Det betyder også at frustrationen over individualisternes fejlen i kampene fylder. For når helheden ikke leverer, er det overladt til individualisterne at “gøre det selv”.

For som et kig på chanceskabelsen (xG) viser os, så er det netop det aspekt af spillet, der for alvor skal opbygges. Det er ikke tilfældigt Brøndby ikke scorer flere mål, for de har ikke skabt chancerne til det, og det er ikke en ny problemstilling. Den fik groft sagt Frederik Birk fyret.
Det er ikke nødvendigvis alarmerende.
Men det er sårbart. Meget sårbart.
Gameplanen, vi endnu ikke kan se
Jeg kan acceptere en overgang.
Jeg kan acceptere, at relationer skal bygges.
Men jeg mangler at se konturerne efter the great reset i vinterpausen.
Hvad er Coopers tydelige gameplan?
Hvordan skal kampene vindes?
Hvad er den offensive signatur?
Det er ikke nok at bygge. Man skal også kunne se, hvad der bygges.
Lige nu føles det som at tumle i blinde. Ikke fordi alt er håbløst - men fordi destinationen er uklar.
Og det er dér kimen til usikkerheden opstår hos alle dem, der står og kigger på udefra.
Ingen garantier - og ingen tydelige beviser
Det, der virkelig “fucker med folk”, er fraværet af garantier. Der er ingen sikkerhed for, at det her bliver en succes ligesom der er heller ikke er en garanti for hurtig forbedring.
Der findes endnu heller ikke et klart datapunkt, der viser, at projektet bevæger sig fremad i et stabilt spor.
Hvis kurven var entydigt opadgående, kunne man acceptere bumpene.
Når den ikke er det, bliver selv små udsving forstørret.
Usikkerheden er derfor ikke hysterisk.
Den er rationel.
Overgangens paradoks
Brøndby har igangsat et projekt, der kræver tid.
Men timingen - med trænerskifte midt i sæsonen, vinterombygning og et forår fyldt med resultatpres - giver mindst mulig tålmodighed.
Det er paradokset.
Projektet kan være rigtigt.
Men det er sat i gang på et tidspunkt, hvor enhver manglende progression straks bliver læst som et faresignal.
Konklusion
Der er ingen garanti for, at det her lykkes.
Men det betyder ikke, at det er dømt til at mislykkes.
Det betyder, at projektet befinder sig i et tomrum.
Lige nu viser hverken spillet eller tallene en tydelig, stabil kontur af det, Brøndby er på vej til at blive.
Og i en klub som Brøndby er tomrum sjældent et neutralt sted at befinde sig.
Det er dér tvivlen vokser.
Det, der er brug for nu, er den præstation, der antænder gnisten - ikke kun for tabellen, men for Steve Coopers fortælling om retningen.

Deltag i diskussionen
A-John 21 dage siden
Jeg gentager gerne:
- når Pentz kommer ind (eller bare Beavers ud)
- når banerne bliver bedre
- når Cooper forstår, at Vallys skal spille centralt (og Frøkjær slet ikke skal spille)
Så begynder selve processen med at blive skarpere på det offensive spil og måske ser vi da også nogle antydninger af presspil, der fungerer. Så kan vi vende trekanten og spille med en eller to bagerst. Så begynder det.
Men det som jeg svarer 'ja' til og som vi alle er urolige over, som du også fint antyder, det er jo, at vi begynder at miste grundtilliden til det hele. Altså hvordan finder de frem til at Godfrey skal have en dyr lejekontrakt på et halvt år? Hvorfor har Vanlerberghe aldrig fået en chance? Hvem har valgt at Beavers skal være vores reservemålmand - og hvem sagde dog nej tak, da New York åbenbart gerne ville hjælpe os af med ham? Der har aldrig været så mange kompetencer i vores klub, men ser de alle alligevel forkert? Jeg er heller ikke solgt på Sow, det må jeg sige, og Frøkjær er et decideret fejlkøb, det tør jeg godt vove pelsen på at sige allerede nu. Så hvor peger pilene hen?
Jeg har før været optimistisk omkring at alle i klubben arbejder i samme retning, men - haha - hvis den retning er baglæns, ja, så er det jo ikke så godt. Også fordi hvem skal man så udskifte? Ejerne? Sportschefen? Træneren? Alle spillerne?
Det her forår bliver utrolig vigtigt for klubben, for hvis ikke vi finder en eller anden form for melodi, ja så kan vi virkelig frygte det værste. Men lad os nu se, som sagt har der været positive toner i slutningen af begge kampe. Giv tid.
kasperpedersbaek
Administrator
21 dage siden
kasperpedersbaek
Administrator
21 dage siden
For nu er ro til at udvikle en nødvendighed.
Brøndby hele livet 21 dage siden
kasperpedersbaek
Administrator
21 dage siden
Brøndby hele livet 21 dage siden
Synes i hvert fald hans skriv er lidt skrevet med et håb om bedre tider :) godt skriv
kasperpedersbaek
Administrator
21 dage siden
Det ville også være helt skørt (af mig) at kalde dommedagsprofetien allerede nu.
Brøndby hele livet 20 dage siden
Tror på hele set op og vi har dette folk
Men tænker også alt bliver kun bedre at miste Noah har været et hårdt slag for offensiven selvom nogen herinde valgte ikke sætte pris på det han stod for
Så vil jeg tillade mig at sige alle med fodbold forstand kunne se hvad han bragte til holdet i offensiven det var logik for enhver
Håker Cooper snart vil bruge Vallys hvor han er bedst offensiv midt
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
20 dage siden
Godfrey, Sli, Sow, Frøkjær, Dennis og Gavin B på mål.
Jeg synes ikke det kan være så svært at forstå at de ikke løber rundt og spiller indforstået fodbold med løbemønstre der sidder på rygraden på et højt teknisk niveau, hvis de gjorde det, på dette tidspunkt ville vi jo udraderer alle de andre hold og suverænt vinde ligaen.
Dem der havde forventet andet må lige se op fra deres Iphone og se den virkelige verden i øjnene......
Det vi kan bedømme lige nu er om vi tror på potentialet i truppen og om vi tror Cooper og hans team kan forløse dette potentiale.
FORZA BRØNDBY.......!
NewY 20 dage siden
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
19 dage siden
Men inden skal du tage dig i agt, at vi var ramt af 2 karantæner og Coopers ønsket om et Reset af truppen - dette Reset kan jo godt diskuteres, jeg selv synes at Wass sagtens kunne være sat ind i begge de 2 seneste opgør - men Cooper valgte det anderledes - sådan vil det altid være og ingen ved om det havde haft nogen effekt, der er og bliver et spørgsmål om tro......
NewY 19 dage siden
Kristianbs 21 dage siden
AB76 20 dage siden
Meget enig.
dog kan det tilføjes at det fysiske power output som Cooper har snakket så meget om også har manglet.
At løbe den ekstra meter for hinanden, tror jeg ville gøre rigtigt meget for udtrykket, når nu relationerne naturligt ikke sidder i skabet.
Det tror jeg også gør at mange tvivler eller er kritiske. Det burde havde være muligt at yde en fysisk mandfolkepræstation i bare en af de seneste 2 kampe, så man kunne se viljen til at kæmpe for projektet, men det er ikke tilfældet.
Det er ikke nok at gøre det til sidst i kampene, hvor modstandere i øvrigt forsvarer et resultat hjem og naturligt stiller sig tilbage på banen.
Der synes jeg at Cooper fejler, og han har jo sådan set også selv udtalt at mentaliteten ikke har været god nok i den seneste kampe.
Men hvorfor kan det være at den mangler, specielt med en hel vinteropstart i bagagen og nu hvor han også har skiftet en del ud, burde de nye vel om noget gå forrest fysisk og vise hvorfor de vil dette projekt som de netop har sagt ja tak til?
Skævben 21 dage siden
Min mavefornemmelse er pessimistisk. Jeg ser ikke en råd tråd med potentiale for bedre tider. Det er så skuffende det GFH kommer med. Jeg så meget hellere at vi holdt fast i en dansk træner og så 3-4-5 år frem i tiden og accepterede nogle mellemsæsoner. Brik og Sørensen præsterede sådan set godt med det potentiale der var i truppen. Jeg har svært ved at se hvad Cooper hidtil har bidraget med udover, at han ændrer hele setuppet, så han og hans team bliver uundværligt. Brug transferindtægterne på færre kvalitetsspillere og suppler med Masterclass, som situationen er lige nu.
Mugge999 19 dage siden
---
olemartin.dk 21 dage siden
DoctorEnigma 20 dage siden
Vi har den dyreste trup i klubbens historie og det stærkeste assistentsetup nogensinde. Alligevel er outputtet på niveau med – eller ringere end – det, Frederik Birk leverede. Det er svært at kalde det fremgang.
Mugge999 19 dage siden
NewY 19 dage siden
LJS
Betalende bruger
Top debattør
20 dage siden
Hvis holdet, og hver enkel spiller viser ansvar, så bør det dog også optimere vores chancer, for netop bedre resultater.
---
AB76 20 dage siden
Hvis man kigger på de seneste 4 superligakampe, synes jeg at det tørste problem i mine øjne er at der ikke er den vilje, gejst, fight og udstråling, som vi alle forventer, men også som Cooper har givet udtryk for der skal være og forventer.
Det har i min optik intet at gøre med relationer, men med mentalitet og indstilling.
Der er ingen der viser ar de vil dø for trøjen.
Hvor længe skal man vente på at se den vilje, gejst, fight og udstråling komme til udtryk?
Pirmin
Betalende bruger
20 dage siden
Jeg er ok fortrøstningsfuld ift de fleste indkøb.
Godfrey - elendig med bolden so far, men jeg syntes han har set stærk ud defensivt. Mental klar og bidragende.
Slisz - kæmpe fysik, ydmyg og hårdtarbejdende. Ligner også han bliver god med bolden og har en god placeringsevne
Frøkjær - ser helt skidt ud og man frygter det værste. Formodentlig ikke bidragende i denne sæson. Afviger fra det med fart og mental styrke. Underligt køb, syntes jeg
Sow - fart og voldsom fysisk styrke. Ensidig, men tror på han kan det så godt, at han bliver god. Overraskende god teknik - især tæmninger af lange bolde ser god ud. Bliver ikke en der trækker andre med mentalt eller udtryksmæssigt
Lahdo - lovende takter. Fart og teknik. Rimelig tilstedeværelse og udtryk
Dennis - utvivlsomt en dygtig spiller. Fart og teknik. Sløjt udtryk.
Så offensive spillere er mere fart og teknik, hvor forsvar og midtbane (fraset Frøkjær) er hårdt arbejde og vilje. Det tror jeg som sagt er rigtig set og godt for holdet.
At Nartey forsvandt og stort set alle offensive spillere er nye vil naturligvis give den totale mangel på rytme offensivt vi ser nu. Cooper har nok gjort tingene lidt for konsekvent med for dårlige resultater til følge. Nogle skulle have været sluset ind lidt senere i stedet for at man brugte alle nye på én gang.
Fair nok at Vallys er bedre på midten, men han kunne jo lige starte med at spille bare lidt op til hans niveau. Alt for mange boldtab der ikke har noget som helst at gøre med om han spiller den ene eller anden position. Og så skal Klaiber ud. Så kan han komme tilbage, hvis han kan finde sit gamle niveau. Her har Cooper fejlet - måske af nød i de sidste kampe, men det skal stoppe nu.
Så jeg tror på, det bliver godt og er ansporet af de nye tilgange undtaget Frøkjær. Han skal nok ramme et godt niveau, det kommer bare til at tage tid, og det bliver nok aldrig rigtig kontinuerligt.
Det bliver et sløjt forår, og det bliver marginalt ift europæisk kval.. Men jeg tror på, vi kommer stærk til sidst - og at vi så er rigtig klar til næste sæson.