Foto: Michael Jakobsen ©
NYHED

Analyse: Mere fremdrift, færre pasninger – sådan har Cooper ændret Brøndby efter 48 dage

 
Siden Steve Cooper overtog Brøndby i september, er udtrykket på banen påbegyndt en forandring. Holdet spiller hurtigere, mere direkte og med færre pasninger – men skaber samtidig flere og bedre chancer. Data viser en tydelig bevægelse væk fra kontrol mod et nyt terræn.

    • Kasper Pedersbæk
      26. oktober 2025 - Klokken 23:13
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    26. oktober 2025 - Klokken 23:13

48 dage inde i projektet begynder konturerne at tegne sig. Steve Cooper har påbegyndt forandringen for Brøndbys måde at spille på – færre pasninger, færre indlæg, men flere mål og større effektivitet. Data og spillet på banen viser konturerne af en ny retning.

En fyring til trods

Til trods for en placering som nummer fire – blot fire point fra førstepladsen – valgte sportsdirektør Benjamin Schmedes at sadle om. Frederik Birk blev fyret.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Bag tabellen lå et andet billede. Performance-data begyndte at bevæge sig den forkerte vej (se udviklingen i xGD op mod september), og spillet havde mistet sin flydende karakter. Det, der tidligere var offensivt og progressivt, var blevet mere afventende og dogmatisk.

Opgaven til Steve Cooper var derfor enkel i formuleringen, men tung i praksis: Byg et nyt fundament, skab fremdrift – og gør det uden at tabe momentum.

Et tydeligt aftryk på strukturen

Cooper satte fra start sit præg på formationen. Brøndby er gået over i en 4-3-3/4-2-3-1-struktur med fire i bagkæden, to dybe midtbaner og en 10’er foran. Med to wings / brede angribere og en enkelt 9er.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I opbygningsspillet danner de to stoppere sammen med 6erne en “boks”, der giver platform til at spille forbi første pres. Backerne justerer efter boldsiden – én går dybt, den anden højere i banen – mens wingen søger ind i halvrummet eller bredt.

Mod bolden står Brøndby typisk i et 4-4-2, hvor 10’eren (på det seneste Nartey) går op ved siden af 9’eren, og de to wings falder ned for at lukke siderne på midtbanen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Preshøjden varierer: fra perioder med højt, udløst pres – ofte sat i gang af en central midtbanespiller – til kampe med lavere udgangspunkt og større kompakthed.

Det er et mere fleksibelt Brøndby, men også et mere kontrolleret.

Mere direkte – mindre boldcirkulation

Data bekræfter, at Brøndby under Cooper spiller hurtigere, mere vertikalt og med færre pasninger.

Holdet er gået fra 496 til 404 pasninger pr. 90 minutter – et fald på 19 procent – og pasninger pr. boldbesiddelse er faldet fra 5,5 til 4,2.

Samtidig er andelen af fremadrettede afleveringer steget med 10 procent og long-pass-andelen med 13 procent.

Brøndby søger tidligere mod gennembrud: Hvor Birk prioriterede kontrol og boldcirkulation, handler Coopers version mere om at bryde linjer og angribe direkte, før modstanderen når at sætte sig.

Bolden bevæger sig hurtigere, og tempoet i aktionerne er højere.

Det er et tydeligt brud med den tidligere filosofi – og et skridt mod en mere pragmatisk udgave af Brøndby.

Færre indlæg – men bedre chancer

Holdet laver markant færre indlæg: indlæg pr. 90 er faldet med 30 procent, og “deep completed crosses” med hele 43 procent!

Samtidig er antallet af berøringer i feltet og box-entries reduceret.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men trods færre afleveringer udefra er både xG og målproduktion sprunget opad: xG er steget fra 1,60 til 2,46 pr. 90, mens mål pr. 90 er gået fra 1,3 til 2,4.

Brøndby skaber altså færre chancer, men af højere kvalitet.

Afslutningerne ligger tættere på mål, og holdet virker skarpere på de afgørende aktioner – det er set før fra Coopers tidligere hold i England: hurtige cut-through-angreb frem for klassisk indlægsfodbold.

Defensiv struktur og kontrol

Defensivt er billedet nogenlunde stabilt.

PPDA (som er antallet af afleveringer tilladt hos modstanderne før en presaktion) er steget en smule (+4 %), hvilket betyder, at Brøndby presser en anelse mindre aggressivt end før, men uden at give køb på strukturen.

xGA ligger fortsat omkring 1,15 pr. kamp – stort set identisk med før trænerskiftet.

Modstanderne kommer til lidt flere indlæg, men ikke flere store chancer.

Cooper har strammet organisationen: holdet accepterer visse typer indlæg, men beskytter boksen og mellemrummene.

Mindre jagt – mere kontrol.

Et mere pragmatisk Brøndby

Tallene viser et hold, der spiller med lavere risiko og højere tempo.

Det er stadig et boldspillende Brøndby, men med en mere pragmatisk tilgang.

Holdet har ikke længere behov for at dominere boldbesiddelsen – effektivitet vejer tungere end æstetik.

Det peger mod et opgør med Frederik Birks dogmatiske struktur, men også mod en modernisering: en spillestil med rødder i engelsk pragmatisme, hvor intensitet, fremdrift og effektivitet er nøgleordene.

Et nyt Brøndby-DNA på vej?

Skal Brøndby bygge videre på den kurs, kræver det de rigtige typer:

  • boldsikre, vertikale midtbanespillere, der kan spille hurtigt fremad
  • backs med timing i cutbacks frem for klassiske indlæg
  • Stoppere der både kan forsvare fremad, men især også kan og tør dække større bagrum
  • bevægelige, tempofyldte wings, der kan variere mellem dybde og bredde

Langsigtet peger tallene mod et Brøndby, der ligner det Cooper stod for i Swansea og Nottingham:

Hurtig, direkte og effektiv fodbold med fokus på fremdrift i begge felter – mindre romantisk på det æstetiske, men mere resultatsøgende.

Konklusion

48 dage inde i projektet er Brøndby på vej nyt sted hen.

Det er ikke nødvendigvis smukkere – men det kan være vejen frem for Brøndby.

Steve Cooper har vendt Brøndby fra kontrol til konsekvens. Og lige nu peger pilen fremad. Rammen er sat, nu skal Cooper skabe substans og et fast udtryk.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Biffan
  • Biffan   16 dage siden   

  • Spændende!

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
      16 dage siden   

  • Særdeles interessant og informativt læsning.
    In coops we trust.

  • Hej Kasper.

    Hvordan passer spillerne ind i den spillestil du mener pilen peger hen mod?
    Har Cooper de nuværende spillere det han skal bruge? eller mangler der nogen typer ind til den form for fodbold du mener han er ved ændre vores DNA til?

    Hvilke pladser mener du vi skal hente ind på eller vi mangler lige nu til det kommende transfer vindue?
    3 god kommentar
     
    • @bif fan for evigt Jeg samler op på det i en artikel senere på efteråret - den er på listen
      3 god kommentar

    Se 5 flere kommentarer

---

  • Jeg synes ikke kun det er Frederik Birks fodbold der rykkes væk fra, men også Jesper Sørensens. Spillemæssigt var der ikke den store forskel på de to når det kom til stykket.

    Dertil synes jeg det er helt korrekt at gå bort fra en idé om 'smuk' fodbold baseret på kort pasningsspil, hælafleveringer og høj boldbesiddelse. Det ender alt for ofte i det vi så under Birk og Sørensen - boldflytteri uden mål og mening - fordi holdet sjældent har den tekniske kvalitet til at spille sådan.
    3 god kommentar

  • Herligt indblik, tak for det.

  • Kepgar
  • Kepgar   16 dage siden   

  • Fedt med noget data på holdet. Var spændet på at se hvordan holdet og taktikken havde rykket sig i forhold til under birke. Det går jo tydeligvis den rigtig vej, og fedt at se at vi endelig har formået at forøge vores Xg.

    Men ud fra disse tal er der stadigvæk lidt vej for Cooper endnu, og selvom vi er gået fra 5 i forsvaret til 4 har vi formået at holde xg i mod på et stabilt niveau. Men skal det blive rigtig godt skal vi give den kurve et knæk.

    Syntes tallene viser at BS og Cooper har formået utroligt meget, og rykket taktikken, holdet og data, fantastisk meget på rigtig kort tid. Gælder mig virkeligt til at se, hvor meget Cooper og BS kan rykke holdet over vinterpausen

---

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      16 dage siden   

  • Fremragende analyse. Jeg ser frem til evalueringen af spillerne og trupsammensætningen ift. Coopers game-plan. I øvrigt, hvordan ser Frederik Birk ud i FM26?

  • Igen en informativ analyse med gode underbyggende data.

    Brøndby søger og spiller mere direkte, med færre boldberøringer og det er meget tydeligt at bolden ikke i nær samme omfang som under JS og FB bliver spillet på tværs og bagud af vores bagkæde. Det er befriende at se at man søger og spiller mere fremadrettet og det bedste er at vi ikke disponerer i samme omfang os for boldtab på meget kritiske positioner centralt og dybt inde i vores forsvarszone, men nu sætter vi bolden på spil i eller tættere på modstandernes forsvarszone, det kan jeg rigtigt godt lide og med Noah på hans nye position kan en vunden anden bold blive livsfarlig for alle modstandere især med hurtige folk på hans sider, divko, Fukuda, Younis, Köhlert, er der potentiale til mange farlige angreb. Det er vel en balanceret form for hybrid mellem JS meget boldbesiddende stil og AZ, aktion, aktion, aktion

  • Nu må vi se hvordan det går på længere sigt. Men personligt er jeg langt større fan af direkte angrebsfodbold. Jeg kan sagtens leve med at vi presser en smule mindre, jeg er fan af at når vi får bolden, så går det (generelt) direkte fremad med henblik på at score.

    Uagtet holdet og træneren, så er det en type fodbold jeg er større fan af end boldcirkulation i evigheder mellem forsvar og midtbane i et forsøg på at spille den henover målstregen.
    2 enige · 2 god kommentar

---

  • Panenka
  • Panenka
    Top debattør
      15 dage siden   

  • Den nye spilleform sætter også nye krav til spillerne og nogle spillere magter ganske enkelt ikke den nye spilleform.
    Vi så i kampen mod Fredericia, at Lauritsen på ingen måder har de evner. Han KAN ikke spille en bold hurtigt. Og det fremadrettet spil er ikke eksisterende.
    Jeg har det lidt på samme måde med Alves. Hvor Binks går frem og er proaktiv og deltager i spillet, står Alves altid tilbage og når han får bolden er det altid tilbage til Pentz.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Panenka Lige det samme jeg har tænkt med Alves, som jeg ved har en stor stjerne herinde, men jeg så hellere Jordi der, som jeg intet forstår af han ikke er med, men der må være en grund..

  • NewY
  • NewY   15 dage siden   

  • Hvis antallet af indlæg er faldet med 30%, virker det så ikke mere og mere som om Gregovic er et fejlkøb....hvorfor have ham på banen hvis vi laver så få indlæg ??
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder