Analyse: Mere fremdrift, færre pasninger – sådan har Cooper ændret Brøndby efter 48 dage

48 dage inde i projektet begynder konturerne at tegne sig. Steve Cooper har påbegyndt forandringen for Brøndbys måde at spille på – færre pasninger, færre indlæg, men flere mål og større effektivitet. Data og spillet på banen viser konturerne af en ny retning.

En fyring til trods

Til trods for en placering som nummer fire – blot fire point fra førstepladsen – valgte sportsdirektør Benjamin Schmedes at sadle om. Frederik Birk blev fyret.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Bag tabellen lå et andet billede. Performance-data begyndte at bevæge sig den forkerte vej (se udviklingen i xGD op mod september), og spillet havde mistet sin flydende karakter. Det, der tidligere var offensivt og progressivt, var blevet mere afventende og dogmatisk.

Opgaven til Steve Cooper var derfor enkel i formuleringen, men tung i praksis: Byg et nyt fundament, skab fremdrift – og gør det uden at tabe momentum.

Et tydeligt aftryk på strukturen

Cooper satte fra start sit præg på formationen. Brøndby er gået over i en 4-3-3/4-2-3-1-struktur med fire i bagkæden, to dybe midtbaner og en 10’er foran. Med to wings / brede angribere og en enkelt 9er.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I opbygningsspillet danner de to stoppere sammen med 6erne en “boks”, der giver platform til at spille forbi første pres. Backerne justerer efter boldsiden – én går dybt, den anden højere i banen – mens wingen søger ind i halvrummet eller bredt.

Mod bolden står Brøndby typisk i et 4-4-2, hvor 10’eren (på det seneste Nartey) går op ved siden af 9’eren, og de to wings falder ned for at lukke siderne på midtbanen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Preshøjden varierer: fra perioder med højt, udløst pres – ofte sat i gang af en central midtbanespiller – til kampe med lavere udgangspunkt og større kompakthed.

Det er et mere fleksibelt Brøndby, men også et mere kontrolleret.

Mere direkte – mindre boldcirkulation

Data bekræfter, at Brøndby under Cooper spiller hurtigere, mere vertikalt og med færre pasninger.

Holdet er gået fra 496 til 404 pasninger pr. 90 minutter – et fald på 19 procent – og pasninger pr. boldbesiddelse er faldet fra 5,5 til 4,2.

Samtidig er andelen af fremadrettede afleveringer steget med 10 procent og long-pass-andelen med 13 procent.

Brøndby søger tidligere mod gennembrud: Hvor Birk prioriterede kontrol og boldcirkulation, handler Coopers version mere om at bryde linjer og angribe direkte, før modstanderen når at sætte sig.

Bolden bevæger sig hurtigere, og tempoet i aktionerne er højere.

Det er et tydeligt brud med den tidligere filosofi – og et skridt mod en mere pragmatisk udgave af Brøndby.

Færre indlæg – men bedre chancer

Holdet laver markant færre indlæg: indlæg pr. 90 er faldet med 30 procent, og “deep completed crosses” med hele 43 procent!

Samtidig er antallet af berøringer i feltet og box-entries reduceret.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men trods færre afleveringer udefra er både xG og målproduktion sprunget opad: xG er steget fra 1,60 til 2,46 pr. 90, mens mål pr. 90 er gået fra 1,3 til 2,4.

Brøndby skaber altså færre chancer, men af højere kvalitet.

Afslutningerne ligger tættere på mål, og holdet virker skarpere på de afgørende aktioner – det er set før fra Coopers tidligere hold i England: hurtige cut-through-angreb frem for klassisk indlægsfodbold.

Defensiv struktur og kontrol

Defensivt er billedet nogenlunde stabilt.

PPDA (som er antallet af afleveringer tilladt hos modstanderne før en presaktion) er steget en smule (+4 %), hvilket betyder, at Brøndby presser en anelse mindre aggressivt end før, men uden at give køb på strukturen.

xGA ligger fortsat omkring 1,15 pr. kamp – stort set identisk med før trænerskiftet.

Modstanderne kommer til lidt flere indlæg, men ikke flere store chancer.

Cooper har strammet organisationen: holdet accepterer visse typer indlæg, men beskytter boksen og mellemrummene.

Mindre jagt – mere kontrol.

Et mere pragmatisk Brøndby

Tallene viser et hold, der spiller med lavere risiko og højere tempo.

Det er stadig et boldspillende Brøndby, men med en mere pragmatisk tilgang.

Holdet har ikke længere behov for at dominere boldbesiddelsen – effektivitet vejer tungere end æstetik.

Det peger mod et opgør med Frederik Birks dogmatiske struktur, men også mod en modernisering: en spillestil med rødder i engelsk pragmatisme, hvor intensitet, fremdrift og effektivitet er nøgleordene.

Et nyt Brøndby-DNA på vej?

Skal Brøndby bygge videre på den kurs, kræver det de rigtige typer:

• boldsikre, vertikale midtbanespillere, der kan spille hurtigt fremad
• backs med timing i cutbacks frem for klassiske indlæg
• Stoppere der både kan forsvare fremad, men især også kan og tør dække større bagrum
• bevægelige, tempofyldte wings, der kan variere mellem dybde og bredde

Langsigtet peger tallene mod et Brøndby, der ligner det Cooper stod for i Swansea og Nottingham:

Hurtig, direkte og effektiv fodbold med fokus på fremdrift i begge felter – mindre romantisk på det æstetiske, men mere resultatsøgende.

Konklusion

48 dage inde i projektet er Brøndby på vej nyt sted hen.

Det er ikke nødvendigvis smukkere – men det kan være vejen frem for Brøndby.

Steve Cooper har vendt Brøndby fra kontrol til konsekvens. Og lige nu peger pilen fremad. Rammen er sat, nu skal Cooper skabe substans og et fast udtryk.

Deltag i diskussionen