Foto: Lars Rønbøg ©
Analyse: Når tempoet sidder der fungerer spillet - sejr mod Viking
Brøndby spillede fredag eftermiddag den sidste kamp på træningslejren i Portugal, da det mod norske Viking blev til en sejr på 3-2 efter en kamp på et mere end stormomsust portugisisk stadion. På banen var der ikke meget nyt under solen i den 4-3-3 opstilling som cheftræner Jesper Sørensen linede sit mandskab op i. Fravær af familære årsager betød Wass ikke var i spil til kampen, og bagkæden bestod derfor af Sebulonsen, Tshiembe, Wither og Riveros. Midtbanen bestod af Bell og Greve som makkerpar i en double pivot med Håkon Evjen liggende foran som en dynamisk 10er. I frony lå Hedlund mod højre, Omoijuanfo centralt og med Vallys liggende i en rolle mod venstre med licens til at drive ind mod midten af banen for at søge mellemrummet.
Makkerparret på double pivot
Jesper Sørensen vil gerne have sit mandskab til få sat sideangriberne og 10eren i spil i de ledige rum der opstår, når disse konstant er på tæerne i jagten på zoner uden markering. De skal cirkulere deres løb og danne muligheder for den boldførende spiller (enten Bell eller Greve) således denne har flere vinkler frem i banen.
Ved at benytte en 4-3-3 med de positioner spillerne bliver sat i danner det grobund for konstant at danne trekanter op gennem banen, både vertikalt såvel som horisontalt. Back - 8er - wing, 8er - 10er - 9er og så videre. Der er konstant muligheder for at den boldførende spiller har vinkler frem i banen - hvis altså medspillerne er dynamiske og sørger for at tage løbene ind i de ledige rum.

Mod Viking var Brøndby indledningsvist rigtig meget på bolden, nordmændene forskansede sig dybt i en kompakt 4-1-4-1 med begrænset plads mellem kæderne, og med Brøndby mest på bolden foran og på siderne af Vikings organisation.
Mønstrene var der dog, og især Vallys og Evjen søgte dygtigt de ledige rum - Vallys med sin fodboldintellekt der indtog de rigtige positioner for at blive spilbar for sine medspillere og Evjen med flænsende løb gennem kæderne, hvor nordmanden med sin dynamik var god til at forcere Vikings defensiv til at tage akutte valg i deres defensive aktioner.
Omstændigheden spændte ben
Det blev bare periodevist i kampens indledning alt for omstændigt. Som et andet DSB-tog gjorde bolden stop ved alle stationer med for mange berøringer til følge, og det trak tempoet ud af den køreplan som opspillet ellers havde, og gjorde bolden mere til et træt S-tog på vej mod Høje Taastrup fremfor Intercitytoget til Odense.
Nordmændene stod i denne fase af kampen og afventede Brøndbys omstændige pasningsspil som for sjældent fik flået nordmændene fra hinanden med åbninger for de offensive spillere til følge.
Det var ikke specifikt enkelte spillere der sjuftede i denne periode af kampen, men en helt generel tendens. Bell og Greve forsøgte at sætte tempo på (de to skal generelt have ros for deres boldomgang!), men det blev bare ikke til mere.
Et øjebliks passivitet kostede også defensivt, da Viking bragte sig på 1-0 efter en afslutning fra venstre side af feltet - hvor Mads Hermansen nok vil ægrer sig over at blive overlistet. Det var ikke en scoring fra en position med den største sandsynlighed for gevinst til følge.
Fart i cirkulationen
Men efter nordmændenes scoring vågnede Brøndby igen op, og der kom langt mere fart i omgangen med bolden, ligesom backerne kom rigtig godt med for Brøndby. Sebulonsen buldrer op af kanten, hvor eksemplet neden illustrerer godt hvad Brøndby gerne vil offensivt - og hvor aggressivt det kan være, når omgangen med bolden er hurtig og fremadrettet.



Deltag i diskussionen
Porstmand Per 10. februar 2023
kasperpedersbaek
Administrator
10. februar 2023
19Magic64 10. februar 2023
Glæder mig også over at så mange byder ind som målscorere, hvilket vil gøre det svært for modstander at dække op for Brøndby.
Synes også bredden er blevet stærkere, når vi har spillere som Kvistgaarden, Cappis, Bell, SebSeb, Slimane, Rado og Schwartau at sætte ind, borger det for kvalitet.
Oppe foran mangler vi lige at blive helt afklaret med, hvilken rolle Divkovic og Björk får?
Men alt i alt, stærk pre-season og nu glæder jeg mig bare til søndag!
-forza..
DoctorEnigma 10. februar 2023
Jeg kunne dog godt tænke mig at der på et tidspunkt kommer en sammenligning af den nye spillestil og den gamle med NF ved roret. Hvad er det vi kan nu i modsætning til tidligere og hvad er det på bekostning af og hvor adskiller de sig fra hinanden?
---
Biffe 10. februar 2023
Ligesom mange af mine medfans kan jeg mærke optimismen vokse. Det her kan blive rigtig godt.
A-John 10. februar 2023
På den anden side forstår jeg ikke de gentagne referencer til togdrift. Det er anden analyse i træk, hvor vi skal høre om køreplaner og forskellige togstationer. Synes ikke, analogien er præcis. Og så forstår jeg heller ikke (også for anden gang i træk) de underlige referencer om Football Manager, hver gang der bliver skiftet mange ind til slut i kampene. Hvad betyder det? Er det almenkendt, at der sker noget særligt i FM ved mange indskiftninger til slut i kampene? Hvad er det, der sker? Tænker, at analysen ville blive mere klar, hvis man skruede ned for nogle af de lidt smarte referencer og bare skrev det direkte til dem af os, der ikke lever i en pendlerverden eller med FM tændt i baggrunden. Bare et forslag.
En double pivot hedder vel to 6'ere på dansk. Men sjovt site at læse nærmere på.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top kommentator
Top gode
11. februar 2023
HvorliggerColding 11. februar 2023
Anton Dværg 10. februar 2023
---
Anton Dværg 10. februar 2023
BIF_Sherra 10. februar 2023
men check lige modstanderne det er jo alle hold på niveau med Horsens.
Porstmand Per 11. februar 2023
Det er også en forbedring at begynde at slå hold på niveau med Horsens.
Oliver(: 10. februar 2023
Kuffe 10. februar 2023
HvorliggerColding 11. februar 2023
---
Turbo 11. februar 2023
Ham seb på højre back er stor er stærk og lyn hurtig og god til at ha med i felterne på dødbolde. Hvor vi virkelig kan forbedre os. Så er der wass. Hvor fanden skal han være??? Jeg drømmer stadig om at se ham på højrekant. Med mindre hedlund bliver ved med at lave mål.
Christian Brøndbyman 11. februar 2023
Imponerende række af træningskampe vi har sat sammen - 6 sejre i træk inkl Tenerife. Indtrykket er klart at vi spiller mere offensivt, er dominerende på bolden i meget lange perioder, og med et større fokus på at holde flow i spillet hele kampen igennem. Det tror jeg virkelig på er vejen frem.
Særligt godt er det at vi har mødt 3-4 hold der har stillet sig dybt og spillet på omstillinger. Det har været udfordrende for os før, men denne gang har vi klaret at skabe chancer og score en del mål. Det giver optimisme mod Horsens, synes jeg.
Vi giver stadig lidt mange chancer væk, men ok, vi skaber også en del i den anden ende, så det er til at leve med. Lidt ærgerligt at vi stoppede med at spille de sidste 5-10 minutter i går - det gav lidt mareridtsagtigt flashback til efteråret. Men ved nærmere eftertanke kunne det skyldes at vi lige havde skiftet 70% af markspillerne. Det må vel hæmme vores momentum.
Alle mand på stadion om 8 dage.