luis binks
Foto: Nanna Møller Karlsen ©
NYHED

Binks om Sønderjyske: Min værste kamp i Brøndby-trøjen

 
Luis Binks fortæller om den skuffende indsats fra ham og holdet i seneste opgør. Men han fortæller også, at han er dybt motiveret for at slå tilbage mod Nordsjælland på fredag.

    • luis binks
    • Adam Emil Mossin
      30. april 2026 - Klokken 19:50
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    30. april 2026 - Klokken 19:50

Hele Brøndby-holdet havde en svær dag på kontoret, da de senest tabte i udekampen mod Sønderjyske 0-3.

Luis Binks, der kom til i sommer, har haft en stærk første sæson med fast plads i venstre side af det centrale forsvar. Kampen i Sønderjylland var usædvanlig skidt fra centerbacken. 

Det var han enig i, da han mødte 3point.dk og resten af den skrevne presse i mixed zone forud for fredagens hjemmekamp mod FC Nordsjælland.

- Søndag var nok min værste kamp i Brøndby-trøjen. At komme til et nyt land og en ny liga er svært, men indtil nu, synes jeg, at jeg har gjort det ret godt. Søndag var skuffende, og jeg forventer noget andet. Jeg ved, det ikke var godt nok.

Sønderjyske vandt bl.a. på overlegen fysik. Holdet virkede mere tændte. Binks spekulerede i, om holdet måske var en smule overmodige, idet man i seneste opgør mod sønderjyderne havde vundet 6-0.

- Jeg har ikke lyst til at bruge ordene, at de kæmpede mere end os. Men de løb mere, de var først på alle bolde - de ville det nok mere. Jeg ved ikke hvorfor - jeg ved ikke, om vi tænkte på 6-0-kampen.

Den iltre forsvarsspiller er dog bevidst om, at holdet ikke har tid til at dvæle for længe ved den dårlige fodboldkamp. For fredagens kamp bliver altafgørende i dysten om tredjepladsen.

- Fodbold er sjovt - der er allerede en kamp igen fredag, hvor vi kan komme tilbage, og vi kan se fremad, siger Binks og fortsætter om det helt store mål for klubben og ham selv denne sæson.

- Jeg er kommet her for at spille i Europa. Klubben har ikke været der i et stykke tid, og vi ved hvor stort det ville være, hvis vi kan gøre det. Det er en stor kamp. Hvis vi ikke vinder, er det nok ikke muligt at slutte på tredjepladsen.

Opgøret skydes igang kl 19:00 på Brøndby Stadion, hvor FC Nordsjælland er gæster.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Kepgar
  • Kepgar   17 dage siden   

  • Tro ikke der er nogen som modsiger dig. Men vi kan alle ha en dårlige dag på kontoret. Du er en af de bedste forsvarsspillere der har været i Brøndby, det sidste lange stykke tid. Så alt er tilgivet så længe du bare præster de sidste 3 kampe ;)
    1 enig
     
    • @Kepgar det siger mere om niveauet på Brøndbys tidligere forsvarsspillere end ham.

      Imo. Laver han godt nok mange fejl. Han har næsten altid 1-2 hjerneblødninger hvor han enten er fejlplaceret eller mistimer sine indgreb.
      Han koster i hjemmekampen mod Fredericia, han er indblandet i fejlen med pentz ude mod Vejle, for bare at komme med et eksempler.

      Og jeg synes hans usportslighed er over grænsen. Han virker som en der taber hovedet, så snart hans puls stiger.

      Han er god til forsvarsdelen omkring feltet, men de andre ting trækker virkelig ned, for mig personligt.

      Jeg er splittet omkring ham. Jeg kan se hvad han bidrager med, men jeg synes ikke hans “pakke” er tiltalende.

    Se 6 flere kommentarer

  • hvis vi gerne vil være med på den helt store scene, så skal vi også lærer de der tricks. for det gør ALLE andre hold. et hold som AGF laver så mange beskidte frispark. Det er en del af gamet.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder