Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby lægger pres på FC Midtjylland med flot 3-1-sejr

 
Brøndby IF har åbnet guldduellen med en flot 3-1-sejr over FC Midtjylland.

    • Nanna Møller Karlsen
      9. maj 2021 - Klokken 19:59
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    9. maj 2021 - Klokken 19:59

Søndag aften skulle Per Nielsen hyldes. Derfor stillede Brøndby-holdet op i en særlig legendetrøje til den vigtige kamp i guldstriden mod FC Midtjylland.

Niels Frederiksen stillede med sine “usual suspects” og FCM kom også til Brøndby i gallaopstilling. Der var smæk på lægterne, der var klædt i gul. Det var virkelig en topkamp værdigt på mange måder.

Spillet på banen haltede dog lidt efter indledningsvist. De to hold så ud til at de lige skulle føle hinanden på tænderne og det var småt med chancer. Men det var også tydeligt, at FCM’s individualister pludselig kunne gøre ondt på Brøndby, hvis det klikkede for dem. Og standarderne. Men det kommer vi tilbage til.

Først egentlig et par fine optræk til Brøndby-chancer, men som så mange gange før i Mesterskabsspillet - og i særdeleshed mod FCM i denne sæson - manglede Brøndby den sidste skarphed i og omkring feltet. Og så har midtjyderne bare to klassestoppere i Alexander Scholz og Erik Sviatchenko.

Men som kampen skred frem, stod der FCM på mere og mere. Pione Sisto havde to nærgående forsøg, som røg i sidenettet, mens Mikael Uhre brændte Brøndbys bedste mulighed i den anden ende.

Gæsterne har ry for også at være farlige på standarder og det fik Brøndby at føle. FCM holdt presset efter et langt indkast og en ellers velspillende Morten Frendrup tog armen til hjælp for at holde Sory Kaba væk. Efter VAR og et kig på skærmen dømte dommer Kjærsgaard korrekt straffespark. Det omsatte Scholz til mål og så var FCM på sejrs- og guldkurs.

Brøndby ville det dog anderledes og agtede ikke at slå op i banen på trods af nyrehugget. Kevin Mensah leverede en god aktion i venstresiden, hvor han tog et træk ind i feltet og afsluttede fladt mod det lange hjørne. Bolden røg på stolpen og ud, men topscorer Uhre opsnusede den og gjorde det til 1-1 på returen.

Første halvleg fik en dramatisk afslutning, da Paulinho kom alt for sent i en duel med Frendrup og stemplede ham. Mens Frendrup ømmede sig, trak dommeren det røde kort op af lommen og udviste brasilianeren. 1-1 ved pausen og Brøndby kunne se frem til at spille hele anden halvleg med en mand i overtal. Hvordan skulle de nu løse det?

FCM stillede sig langt ned efter to defensive udskiftninger i pausen. Det var nu op til Brøndby - naturligt nok - at skabe kampen. Men det havde de svært ved. De spillede den godt nok ganske pænt rundt, men det var sjældent, at det blev farligt for Jonas Lössl.

Brøndby skiftede derfor naturligt nok Anis Slimane ind. Og lige så naturligt var det at tage Josip Radosevic ud, for han lænede sig gevaldigt op af et rødt kort. Og burde nok også have haft et med en advarsel nummer to, men han slap. 

Pludselig fandt Brøndby den plads, der skulle til. Fra højre blev bolden sendt ind centralt, hvor Simon Hedlund havde placeret sig. Han gjorde det til 2-1 og sendte Brøndby Stadion i masseekstase.

FCM måtte frem på banen efter målet og de pressede på med et par standarder, men Brøndby holdt stand. Slimane havde leveret et fornemt indhop og han kronede det med en assist af Zidane’ske dimensioner, da han spillede Andrija Pavlovic helt fri. Angriberen kom alene ned mod Lössl og sparkede den sikkert i kassen til 3-1.

Gæsterne forsøgte en sidste offensiv til sidst, men det nyttede ikke noget. Brøndby kørte sejren hjem og åbnede guldkampen med en stærk indsats og en 3-1-sejr.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Keep attacking!!
    7 enige · 6 god kommentar

  • Yeeees! Hvor var det vigtigt. Vi kan måske alligevel når det gælder.

    Hvad skete der lige for Mensah i dag? Kæmpe kamp sammen med Hedlund. Hele holdet spillede solidt i dag. Jeg kan altså godt lide Slimane der kommer ind med teknik og laver en fin assist.

    Kom nu BIF! Kæmp for det guld

    ...
    4 enige · 1 god kommentar

  • Solz
  • Solz   9. maj 2021   

  • Fantastisk! Nu føler jeg mig lidt mere rolig før derbyet, hvor det kunne blive for nervepirrende, hvis sølvet kunne glippe i tilfælde af nederlag. Der er en verden til forskel på at kunne tabe sølvet eller igen række ud efter førstepladsen. Stærk indsats og stærk moral efter vi kom bagud. Alt er muligt :-)
    4 enige · 2 god kommentar

  • Feeeeeedt lige hvad vi havde brug for, nu er alt åbent og kan vi vinde i Parken, så tror jeg sgu for alvor på det.
    3 enige · 1 god kommentar


  • Chuck
  • Chuck   9. maj 2021   

  • Vi skal vinde de sidste 3 kampe for at vinde guld. Men det kan også lade sig gøre
    1 enig · 1 god kommentar

  • Philip
  • Philip
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      9. maj 2021   

  • Hvor er det vigtigt, at vi vinder den her kamp !!! Stærk præstation, men dybest set den dårligste præstation af de fire kampe vi har spillet mod FCM !!
    6 enige · 4 god kommentar
     
    • @Philip Får du stiv javertus af at gi' dig selv alle de likes??
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • Fuzzy
    • Fuzzy   9. maj 2021   

    • @Philip ja helt enig, det var ikke noget velspillet kamp for nogen af holdene. Jeg er sku skuffet over FCM som efter pausen udskifter 2 offensive spillere med 2 defensive og regner med at fedte den hjem med 1 - 1. Hvor er det godt at det ikke lykkedes for dem. Brøndby kæmpede helt fantastisk i hele kampen. Frendrup bliver bare ved med at imponere
      3 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Ivan
    • Ivan   10. maj 2021   

    • @Philip ja, den klart dårligste. Som jeg skrev til min fodboldven undervejs flere gange, så var vi for en gangs skyld mega heldig. Vi var heldige med stolpe- mål, vi var heldige med udvisningen, vi var heldige med Hedlund mål. Og hvor var jeg dog lykkelig.
      1 god kommentar

  • Sådan der. Vi gjorde alt det vi skulle - lukke ned for personlige fejl og score på vores chancer.

    FCM skabte ikke en eneste chance i hele kampen. Vi skabte det der skulle til. Fantastisk flot taktisk og indsatsen fra spillerne.

    En streg i regningen var Rados gule kort. Nu har vi en meget svær kamp mod PSE, og den er blevet lidt sværere nu.

    Men vi er stadig med, og det er super imponerende i sig selv.
    3 enige · 1 god kommentar
     
    • Philip
    • Philip
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        10. maj 2021   

    • @Christian Brøndbyman resultatet var rigtig fint, men det skyldes udelukkende at vi for første gang var effektive mod FCM og fordi vi havde marginalerne på vores side.

      Men ja, jeg sagde før sæsonen at top 6 var godkendt. Så at vi kan sikre top 2 med en sejr i parken i næste runde er vildt :)
      5 enige · 3 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer


  • Den her sejr er for vores Klublegende: #4 Per Lundgren Nielsen.
    Han må være så stolt af at være så stor en del af at Brøndby IF er den fantastiske klub som vi er i dag og altid vil være i fremtiden.

    1979 - 2008 (Debut for førsteholdet i Marts 1995)
    394 - kampe (23 mål)
    10 - A Landsholds kampe
    5 x Superliga titler
    4 x Pokalvinder
    2 x Årets Brøndbyspiller
    1 x Klublegende

    ♪Per, Per
    Per, Per, Per, Per
    Per, Per, Per, Per
    Per, Per, Per, Per Nielsen♫
    5 god kommentar

  • Skævben
  • Skævben
    Betalende bruger
      9. maj 2021   

  • Hold kæft hvor var det fedt. Jeg har skreget mine stemmebånd i stykker foran tv'et. Kan ikke komme ned på jorden igen. FCM er selvfølgelig stadig favoritter, men hvis vi kan vinde i parken, så ryster de i bukserne.
    4 enige · 1 god kommentar
     
    • @Skævben så skulle du have været på stadion det var for VILDT. stærkt at 8000+ kan lave så vild en stemning
      FORZA BIF
      4 enige · 2 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • mp80
  • mp80
    Betalende bruger
      9. maj 2021   

  • Flot fight kampen igennem, dejligt med 3 point.

    Desværre møder FCM Randers hjemme i Herning kort efter Randers spiller pokalfinale, det må betyde 3 sikre point til dem, mens den for os står på udenbane mod FCK.

    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @mp80 ja fcm vinder sikkert hjemme over pokaltrætte randers, men kan vi på en eller anden måde vinde i parken og holde dem på 1 point foran, så har vi gf ude, mens de skal i parken og de har gf hjemme til sidst som forhåbentligt spiller for at få 3. pladsen og vi har fcn som er ude af det hele.
      1 enig · 1 god kommentar
     
    • @mp80 Randers kan godt drille dem især vis de har vundet pokal finalen.
      1 enig


  • Rado burde være smidt ud, og deres røde kort var tyndt :-)
    Men for hulen da, det var en vigtig sejr. Keep attacking - og så må vi se om det rækker...
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Forza BIF Rado skulle have 2. gult men det røde var helt efter bogen. Kæmpe svinestreg at stemple der, og mega farligt
      5 enige

  • Mensah og Hedlund, mange tak.
    1 enig · 1 god kommentar

  • Har Brøndby nogensinde tabt i en legende/jubilæums trøje?

    Nævner lige dem jeg kan huske:
    9/5-21 Per Nielsen trøje Bif-fcm 3-1

    9/11-18 John faxe trøje Bif-agf 2-0

    19/11-17 Kim Vilfort trøje Bif-fcn 4-2 7/12/2014 50 års jubilæum Bif-Sif 1-0

    21/11-04 40 års jubilæum Bif-agf 4-0
    1 god kommentar
     
    • @Mstenaa med fare for at udvande konceptet synes jeg vi skal lægge 2 mere legende dage eller finde et jubilæum for et eller andet de to næste kampe ><
      2 enige · 1 god kommentar

  • Fedt Vejr
    Fed Kamp
    Vild stemning på stadion
    Tæsk til FcMuhhhh
    Herlig Søndag.
    Rotterne blive smidt i kloakken og skyllet ud med deres eget lort på Søndag!!
    ----------- B I F -----------
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        9. maj 2021   

    • @BIF_Sherra Desværre er det ikke kun rotterne vi skal spille mod. Vi har også dommeren og Viasat som NÆGTER at udlevere ordentlige klip til VAR vognen når det er til rotternes modstanderes fordel mod os.

  • Broder Salsa
  • Broder Salsa
    Betalende bruger
    Top debattør
      9. maj 2021   

  • Hold kæft hvor var det fedt!

    Og hvor var det fedt, at Mensah fik lukket røven på Mensah-haderne nogle sæder bag mig.

    Vores mål kommer - så vidt jeg husker - alle efter vi gør noget uventet. Det skal vi dyrke noget mere. En mistet aflevering fra forsvaret, et mis-clearing osv. Så er det bare at stikke kniven ind PROMTE. Og det lykkedes fint i dag!

    Vi kan ikke spille os igennem når modstanderen står i sin organisation. Slet ikke mod fcm. Dertil spiller vi ikke hurtigt nok. Alt for meget sidelæns, for mange berøringer - intet uventet der kan ryste modstanderen. Heldigvis forstår vi at udnytte de momenter af usikkerhed når de opstår. Særligt Jobbe er eminent til det - og Slimane ligeså. Hold kæft hvor bliver han fantastisk hvis han fortsætter udviklingen.

    Det blev lidt langt. Men nogle stadiontanker fra mig i dag. Kom så gul!
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        9. maj 2021   

    • @Broder Salsa Når de spillede fra side til side hele tiden var det altså for at få fcm kørt møre fordi de konstant skulle sideforskyde hvilket som regel på et tidspunkt giver nogle store åbninger på kanterne. Der er såmænd en mening med galskaben.

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        9. maj 2021   

    • @Broder Salsa Kan ikke redigere men for pokker hvor er jeg ellers totalt enig med dig.
     
    • Saesonkort
    • Saesonkort
      Betalende bruger
      Top kommentator
        9. maj 2021   

    • @Broder Salsa, hvor sad du?

    Se 2 flere kommentarer
     
    • K-man
    • K-man   10. maj 2021   

    • Mensah har været skidt i andre kampe, men idag spillede han på sit topniveau. I optakten sager Niller at spillerne skulle turde gøre noget uventet. Det må man sige han tog til sig - stærk indsats.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      9. maj 2021   

  • Skal vi bare blive enige om, at Randers kampen var mesterskabsspillets lavpunkt og vi bare bygger på herfra.
    Alle stepper op og giver den en skalle. Største mandfolkeindsats af de tidligere så udskældte Mensah og Hedlund.
    Det så måske ikke prangende ud idag, men eneste mål (chance) FCM fik var et straffe. KEP udtaler, at det nogle gange ser ud som om der blev spillet 11 mod 8. Det er helt rigtigt.

    FUCK DET ER VIGTIGT BOIS...!
     
    • Philip
    • Philip
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top kommentator
      Top gode
      Top enige
        10. maj 2021   

    • @Jensen I hvert fald lavpunktet ift. resultatet. Men det offensiv spil mod Randers var altså markant bedre, end spillet i går. Maxsø valgte bare at spille sin nok dårligste kamp for Brøndby og derfor tabte vi.

      Spillemæssigt var kampen i går måske den dårligste, vi har spillet i mesterskabsslutspillet. Men vi var voldsomt effektive, en effektivitet som vi har manglet i de tidligere kampe i mesterskabsslutspillet og i de tre tidligere kampe mod FCM. Vi har vel reelt kun de tre chancer, som vi scorer på. Marginalerne var med os i går både på målet til 1-1, det manglende røde kort til Rado og ved 2-1 målet. Det var dejligt at det omsider skete mod FCM.
      4 enige · 3 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

  • Hvis Pavlo også afgør det på søndag, er alle kampe for tidligere klub(ber) glemt!
    4 enige · 1 god kommentar

  • Skævben
  • Skævben
    Betalende bruger
      9. maj 2021   

  • Selvom FCM fortsat er favoritter, så bemærker jeg en kæmpe forskel i gejst på de 2 hold. Tjek lige forskellen i jubelscener ved målene. Drengene eksploderer fuldstændigt. For satan, den skal have gas i de sidste tre kampe
    5 enige · 2 god kommentar
     
    • Dansplast
    • Dansplast
      Betalende bruger
        9. maj 2021   

    • @Skævben Ja mon ikke. Det var sjovt at se Pavlovic som først så ud til at ville juble som normalt men pludselig fandt ud af hvor vigtigt hans mål var og gik amok i glædesrus ligesom vi andre også gjorde. Nu skal vi saftsuseme vinde på søndag. Eller bare godkende at målet om en top placering er opnået og spille helt frit. Vi kan lade frederiksberg/gentofte løbe panden mod vores forsvarsmur og sætte nogle dødsstød ind når de tror de er ved at få fat i kampen. Det bliver under alle omstændigheder en langt federe uge end sidste uge var. Hold kæft hvor var den tung at komme igennem.
      2 enige

    Se 1 flere kommentarer

  • K-man
  • K-man   10. maj 2021   

  • Kan godt li Slimane linket til Zidane. Der er visse ligheder til en ung Zidane i Juventus for dem der er gamle nok til at kunne huske det. Dog kun visse ligheder, han har stadig lang vej, men hvis han kan lære at stå op tror jeg han får sit gennembrud næste sæson.
    2 enige · 1 god kommentar




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





BRØNDBY IF DANSKE MESTRE 2020/2021