Jacob Rasmussen
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
NYHED

Brøndby sprudlede i første halvleg og slog Randers 3-1

 
Brøndby IF var fremragende i første halvleg og vandt med 3-1 over Randers FC.

    • Jacob Rasmussen
    • Nanna Møller Karlsen
      3. september 2023 - Klokken 18:03
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    3. september 2023 - Klokken 18:03

Søndag eftermiddag dannede Brøndby Stadion rammen, da Brøndby IF og Randers FC tørnede sammen i den sidste spillerunde inden landskampspausen.

Netop landsholdsudtagede Nicolai Vallys var naturligvis i startopstillingen hos de blå/gule, som stillede med samme 11 fra start, som i mandags besejrede Vejle.

Brøndby IF kom stærkt ud til kampen og satte sig på begivenhederne fra første fløjt. Og sådan skulle det fortsætte! De blå/gule skulle nemlig til at levere de bedste 45 minutter i sæsonen.

Efter ti minutter kom Brøndby foran. Efter et hjørnespark! Ja, du læste rigtigt. Bolden blev sendt ind over til Frederik Alves, som headede ned i jorden. Mathias Kvistgaarden tog over og fik ekvilibristisk sendt bolden til bagerste stolpe, hvor Jacob Rasmussen trampede sit første Brøndby-mål i nettet.

Brøndby strikkede det ene fine angreb sammen efter det andet. Men det var endnu en gang et hjørnespark, der skulle til, da bolden skulle i mål. Denne gang var det en velspillende Daniel Wass, der smækkede bolden ind i panden på Ohi Omoijuanfo, som flot holdt sin oppasser væk og headede den ind. Det var nordmandens andet mål i sæsonen.

Henrik Heggheim spillede fremragende. Daniel Wass spillede fremragende. Frederik Alves spillede fremragende. Marko Divkovic spillede fremragende. Jeg kunne fortsætte.

Nicolai Vallys satte Divkovic op i venstresiden og den nye førstemand på venstre wingback svingede et klasseindlæg ind i boksen, hvor Mathias Kvistgaarden satte hovedet på og gjorde det til 3-0.

Netop Kvistgaarden havde kort forinden fremtvunget et straffespark efter en række gode aktioner. Straffesparket blev dog kaldt tilbage af VAR, da Kvistgaarden var offside i opspillet til målet.

Men det ændrede ikke ved at Brøndby stordominerede i første halvleg og spillede noget af det bedste set under Jesper Sørensen. Marvin Egho fik en stor chance til sidst, men enkelte skønhedspletter skal ikke have lov at ødelægge indtrykket af en fremragende første halvleg af Brøndby.

Fra anden halvlegs start kom Randers bedre med i kampen. Der skulle heller ikke så meget til, for man kunne måske godt argumentere for, at det kun var Brøndby, der var på banen inden pausen.

Brøndby blev stille og roligt lullet i søvn. De trak sig, også for meget, og overlod initiativ - og et halmstrå af håb - til gæsterne fra Randers. Kronjyderne fik også reduceret til 3-1 ved Daniel Høegh. Dumt og unødvendigt af Brøndby, som slet ikke kom op i samme gear efter pausen.

Lige så gode Brøndby havde været i første halvleg, lige så tandløse var de efter pausen. Det var få nålestiksoperationer og hverken presset eller intensiteten var i nærheden af niveauet fra første halvleg.

Randers jagtede et mål mere og fik en del hjørnespark, men det blev aldrig for alvor farligt. Derfor var sejren heller aldrig i fare, men anden halvleg endte alligevel med at blive et noget blegt punktum på en flot sejr grundlagt på en fremragende første halvleg.

Brøndby-fansene fik lidt at juble over i kampens tillægstid, da indskiftede Josip Radosevic på fornem vis hakkede bolden op i hjørnet. Men efterfølgende blev målet annulleret af VAR, da Håkon Evjen tidligere var i en offsideposition. Men 3-1-sejren blev der ikke rokket ved.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Fremragende første halveg og fremragende med 3 point og 4 sejre på stribe. Virkelig opløftende. Nu skal vi bare lære at sætte en hel god kamp sammen, hvad kan det så ikke blive til?

    - Fedt Ohi fortsætter med at bygge på med mål.

    - Kvistgaarden med mål, assist og trukket straffespark. Han skal bare lige være onside.

    - Divkovic med endnu en assist og gode aktioner. Ind imellem også lidt tvivlsomme indgreb og afspil. Men han giver noget offensivt og slog også hjørnet til 1-0

    - Wass spiller fremragende, indtil han løber tør for energi.

    - Vi scorer to mål på dødbolde, hvornår er det sidst sket?

    Randers får det svært i år tror jeg.

    Vi skal bare bygge på ift. Første halveg. Vi vinder 3-1, og får straffe og mål annulleret.

    Stærk indsats gutter!
    6 enige · 5 god kommentar

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      3. september 2023   

  • Bedste 1 halvleg i denne sæson.

    Wass var rolig og en nydelse at se på midtbanen.

    Hvorfor skulle der gå så længe, før Jesper Sørensen brugte ham hvor han er bedst?

    Forstår ikke at Sebastian ikke får chancen fra start.

    Flot kamp af holdet særligt første halvleg som giver tro på mere. Dejligt at se Jobbe og Hermansen vise klubben og holdet respekt, ved at dukke op som de fans de er. Dejligt med den Brøndby ånd
    11 enige · 2 god kommentar

  • Solz
  • Solz   3. september 2023   

  • Flot første halvleg, men sikken da en sløj omgang efter pausen. Vi burde være tanket op med selvtillid efter den flotte første halvleg, samt en længere periode, hvor vi har haft de berømte små marginaler. Lidt bekymrende hvis vi skal komme ud på sådan en måde til anden halvleg gang på gang. Synes desværre det ligner en tendens.
    .
    Anyway, dejlig med en sejr og første halvleg var det bedste man længe har set fra Brøndby.
    4 enige · 3 god kommentar

---

  • Sebulonsen kan UMULIGT være dårligere end Mensah.. hvad foregår der?
    11 enige · 2 god kommentar
     
    • Frej
    • Frej   3. september 2023   

    • @jodyhighroller men det er han . Nok derfor vi har en ny højre back, samtidig med at mensah vel er backup på venstre

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @jodyhighroller ,

      Mensah er stabilt middelmådig. Der er vundet mesterskaber med værre.
     
    • del Piero
    • del Piero
      Betalende bruger
        3. september 2023   

    • @jodyhighroller Det at man på vinduets sidste dag købte en ny erfaren performance spiller til højre wingback må betyde at Sebulonsen ikke er udset til at være hverken nutidens eller fremtidens mand på den position. Det er sandsynligt at han lejes ud eller sælges, for hvad skulle pointen være med at have en spiller til 8-10 mill som tredjevalg?

  • Meget flot første halvleg, Divkovic fortsætter de gode takter på VB, lad det bare fortsætte. Vigtigt Ohi fik scoret på straffesparket, da det nu virker til han er tilbage igen. Efter pausen var det dog et helt andet hold desværre, som ikke kunne omstille sig på de taktiske ændringer fra Randers. Men skønt med 3 point mere på kontoen.
    5 enige · 3 god kommentar

  • Ahijado
  • Ahijado   3. september 2023   

  • Rigtig god første halvleg og virkelig dårlig anden halvleg, gad vide hvad der bliver sagt i pausen.
    Kan ikke huske, hvornår vi har spillet en hel god kamp.

    Synes ikke det kan diskuteres mere, Mensah tilføjer slet ikke nok til holdet nok, til at han spiller hver gang.
    6 enige · 1 god kommentar
     
    • Sinbad
    • Sinbad
      Betalende bruger
        3. september 2023   

    • @Ahijado
      Tror hellere ikke han starter inde efter landsholdspausen

---

  • Mr.D
  • Mr.D   3. september 2023   

  • En stærk 1. halvleg på styrke 3
    En svag 2.halvleg på styrke -1

    Irriterende men 3 mål, 3 point, mål til Ohi og Kvisten, spilletid til Oscar - svært (og måske lidt urimeligt) at være utilfreds.
    Så stærkt kæmpet drenge. Så skal der øves og trænes i landskampspausen så vi kommer styrket ud nu hvor truppen er ved at sætte sig.
    4 enige · 3 god kommentar

  • ZnapZ
  • ZnapZ
    Betalende bruger
      3. september 2023   

  • Dejlig kamp. 3point. Igen. Igen igen. Dejligt.
    Tak til holdet. Specielt Kvistgaarden der altid kæmper. Jacob Rasmussen der er en kæmpe etc.
    Skidt anden halvleg. Men tag det som en cup, vi er videre.
    3 enige

  • Mr.D
  • Mr.D   3. september 2023   

  • Pudsigt som tråden er mere stille når vi har vundet.
    Håber det er tegn på at folk er ude og fejre :-) og ikke at nogen synes det er sjovere at brokke sig, så de kan vise de havde ret sidste gang de brokkede sig.
    4 enige · 3 god kommentar
     
    • Brøndby85
    • Brøndby85
      Betalende bruger
        3. september 2023   

    • @Mr.D - man får jo en mistanke om, at ikke alle brokkehovederne er Brøndby- fans.
      1 enig
     
    • @Mr.D Mon ikke folk lige skal hjem fra stadion
     
    • @Mr.D ,

      Pudsigt? Det står i det første afsnit af enhver kommunikationsuddanelse - det er nemmere at kritisere end at være positiv.

      Der er dog stadig masser at kritisere - men det ved du nok selv.

      Bortset fra det, har du ret. Vi sidder allesammen i Hytten og drikker fadøl. Skål!
      1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Joblar
  • Joblar   3. september 2023   

  • Dejligt og fin første halvleg, MEN JS skal altså bruge sine indskiftninger meget hurtigere helt generelt, idag kan man jo se at vi slet ikke kommer ud til 2 halvleg, så flår man et par stykker ud og sender et signal.
    7 enige · 2 god kommentar
     
    • Kramer
    • Kramer
      Betalende bruger
        3. september 2023   

    • @Joblar vi skiftede allerede i 62 min, dobbelt endda. Det er altså ikke sent. Og kvisten skulle have lukket kampen. Friløbere er ikke hans spidskompetence, men hvad gør det, når han i stedet bruger låget :)
      3 enige · 2 god kommentar
     
    • Budnitz
    • Budnitz   3. september 2023   

    • @Joblar Enig. Randers ændrer formation og det gør nas på os. Det skal vi reagere på fra bænken - enten med udskiftninger eller en anden formationsændring. Vi kunne fx ha spillet med fire nede bagi og ha rykket Divko frem, samt byttet Wass/Greve med Rado. Vi har intet pres på Randers, når de har bolden, fordi for få skal jagte for mange og vores bagkæde står låst fladt tilbage. Synes indtrykket, vi efterlader er, at vi har stort potentiale, men er nemme at ryste.
      2 enige · 2 god kommentar

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      3. september 2023   

  • Dejligt med endnu en sejr, super god første halvleg, og taler vi ikke mere om det, jeg er i den grad rystet over vores anden halvleg, jeg troede fuldt og fast på det var KAMPEN med de 2 gode halvlege.

  • Rasmus Stephansen
  • Rasmus Stephansen
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top gode
      3. september 2023   

  • Det var ikke i dag OS viste os han SKAL starte inde......!
    3 enige
     
    • @Rasmus Stephansen Det var der ingen i anden halvleg der viste. Frygtelig præstation hele vejen rundt
      2 enige

    Se 4 flere kommentarer

---

  • Synes JS er insisterende på at benytte Mensah. Jeg tænker at Klaiber er købt til at gå direkte ind på holdet. Vil JS så alligevel holde Klaiber ude - eller sætte Divkovic af efter 2 fremragende præstationer? Jeg føler mig ikke sikker på at Mensah bænkes af JS. Spændende at se efter landskamp-pausen.
    1 enig · 3 god kommentar
     
    • Rasmus Stephansen
    • Rasmus Stephansen
      Betalende bruger
      Top debattør
      Top gode
        3. september 2023   

    • @Siden jordvolden Der er jeg helt rolig, Klaiber ryger direkte i start 11´eren på HWB. Havde han scoret eller assistereret så havde nok fået en kamp mere
      2 enige

    Se 3 flere kommentarer

  • Pointmæssigt fremragende sæsonstart. Spillemæssigt tæller jeg tre gode (første) halvlege mod FCN, Lyngby og Randers. Man sidder igen i dag med fornemmelsen af, at vi bliver underligt rådvilde, når modstanderen justerer deres taktik.

    Kampprogrammet har artet sig særdeles fordelagtigt, bl.a. med timingen for kampen i Herning mod et afbudsramt FCM, og vores sejrsstime er kommet mod tre af de fire dårligste hold. Efter landsholdspausen kommer den virkelige test i Aarhus og Derby på hjemmebane. De to kampe bliver et pejlemærke for resten af sæsonen.
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @Klipklapperen synes altså du forklejner mange af de andre hold. Det er en tæt liga, hvor alle kan tage point fra alle, pånær fck, som er et niveau over.

      Lyngby tog point fra FCN og Vejle slog OB.

      Spillet i første halveg var jo til UG, og Randers er jo ikke rigtig farlige udover et par dødbolde. Sejren var aldrig i fare, og 7 mål i 3 hjemmekampe er godkendt.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

  • Igen en præstation hvor glasset er halvt fyldt.
    Det har givet os ro at være mere afklaret omkring den centrale midtbane. Ærgerligt med anden halvleg dog.

    Fed stime op til en landskampspause. Under Kasi 1.0 tiden var vi altid ringe lige op til og lige efter landskampspauserne, som jeg husker det.

---

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      3. september 2023   

  • Voldsomt godt i første halvej og samlet set scorer vi 3 mål og skaber kæmpestore chancer, så vi snildt kunne have scoret det dobbelte, hvis ikke der havde været snævert off-side på et par af dem.

    Efter pausen går vi helt i stå og bliver passive i alt, hvad vi foretager os. Randers er heldigvis ekstremt uskarpe på det megachancer de får, for ellers kunne det være endt galt. Forstår ikke helt hvad der sker, men forhåbentligt kan de få analyseret på det, for vi må ikke gå sukkerkold på den der måde mod bedre hold, for det vil blive straffet.

    Men alt i alt kæmpe optur med mange pile der peger opad og fremad.


  • En super første halvleg hvor vi virkelig var på kuglen med hurtige førstegangsberøringer. Det lover godt for det fremadrettet spil, og man begynder at ane hvad JS vil. Derudover scorer vi på 2 dødbolde, hvilket vel ikke er set magen til i nyere tid.
    Det er det dejligt at se, at vores 343 virkelig begynder at bære frugt, som vi har set tidligere, nu mangler vi blot at se 352 være lige så effektiv.
    Lige en note:
    Det er dog grænseløst irriterende at Mensah ikke spiller Heggheim i sine fremadrettet løb, ligesom Divko gør med Rasmussen.
    Bolden bliver spillet tilbage, selvom der er en helt åben spilmulighed fremadrettet og det er ikke specielt underligt, at resten af holdet begynder spiller sikkert, når kaptajnen konstant spiller den tilbage hele kampen igennem.

    Når det er sagt, er der rigtige mange plusser for første halvleg, hvor der begynder at ligne en tegning til noget.

    Anden halvleg er der vel ikke at sige så meget til.
    Det er som det plejer, modstanderne laver en ændring, og vi ved ikke hvad vi skal gør. Randers ændrer til en 442 diamant og vi har ikke rigtigt noget modsvar. Vi burde gå i en 352 med 2 8ere eller 433 med 2 8ere, men det kan vi ikke, da vi ikke har en boldtførende 6er, og derfor bliver udfaldet som det bliver.

    Derudover er der det fysiske aspekt, hvor vi på midtbanen og i angrebet kun kan holde til 60 min.
    Imod FCM, skiftet vi angrebet og midtbanen(4) i 60. og 72. minut, med Rado i det 60. hvilket bevirkede at vi kunne holde hjem.
    Her i mod Randers, skiftet vi ikke i midtbanen, men i angrebet med OS og Evjen.
    Udskiftningerne kom først i den 80. minut, hvor vi var totalt flade på midten.
    Det var feks tydligt at MK/Wass, var helt flade fra 60. min og frem og burde havde været skift ud.
    Undskyld, jeg syntes det er næste provokerende, at trænerteamet ikke kan se det eller ikke vil gøre noget ved hvad de ser. For det er åbenlyst for enhver.
    Under alle omstændigheder, må den kære Storskov, være til vurdering. For vi går altid ned i de sidste 30. Og det giver sig specifikt udtryk når, trænerteamet tøver og først skifter ud i det 80. minut på midtbanen. Av min arm.

    Anyway, 3 gode point, hvor det begynder at ligne af noget. Og det skal vi være lykkelige for, da de sidste 30 var rædderlige.
    1 enig




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder