Foto: Freja Borne ©
NYHED

Brøndby U17 i Portugal: Semifinale venter søndag mod Sporting fra Lissabon

 
Brøndby U17 deltager, som tidligere omtalt, i denne weekend i Algarve Elite Cup. Lørdag spillede holdet sig videre til semifinalen, hvor Sporting fra Lissabon venter søndag. 3point.dk har været i kontakt med cheftræner, Viktor Kynde.

    • Jakob Kjærgaard
      11. november 2023 - Klokken 23:56
  • Jakob Kjærgaard
  • Jakob Kjærgaard
    11. november 2023 - Klokken 23:56

Brøndby U17 deltager i denne weekend i Algarve Elite Cup. Holdet spillede sig tidligere videre fra den indledende pulje som 1'er efter tre sejr ud af tre mulige herunder efter en sejr mod Benfica - og derfor stod det lørdag på kampe i mellemrunden. Menuen i mellemrunden var Toluca FC fra Mexico og Braga fra Portugal. Brøndby U17 sejrede mod mexicanerne og spillede uafgjort mod Braga, hvilket sendte Brøndby U17 videre til semifinalen, hvor Sporting fra Lissabon venter søndag. 3point.dk har taget en status med cheftræner, Viktor Kynde.

Brøndby IF - Toluca FC: 1-0 (Jacob Ambæk)

Startopstilling til opgøret:
William Sonne-Schmidt
Pelle Hoekstra, Oliver Sejer, Rasmus Lynder, Markus Petersen
Jakob Wismann, Casper Svart
Danial Riaz, André Escobar
Mathias Werther, Jacob Ambæk

Viktor Kynde udtaler:

“Det blev lidt en forsvarskamp for os fordi vi scorede tidligt i kampen. Vi vidste, at hvis vi vandt kampen ville vi være videre til semfinalen, da Toluca havde spillet uafgjort i deres første kamp i puljen. Vi endte derfor med at forsvare meget, men uden at vi blev domineret af modstanderen og vi var ekstremt farlige på vores omstillinger. Det var et godt hold fra Mexico, som kunne spille og vores pres sad ikke lige skabet. Derfor valgte spillerne at trække sig lidt længere tilbage for at forsvare resultatet og i den periode gav vi ingen chancer væk. Det var en lidt underlig følelse efter kampen - også for spillerne for vi vandt på en måde, der normalt ikke er lig med vores identitet. Spillerne havde nærmest en lidt mærkelig følelse selvom vi var gået videre fordi vi ikke spillede, som vi er vant til. Men selvom vi ikke spillede på vores normale måde var vi bedst og skabte flest chancer - og det var mod en god modstander, der i den indledende gruppe havde slået FCK og Sporting. Alt i alt var det en fin sejr, hvor vores mål blev scoret af Ambæk på en dyb bold fra Esco (André Escobar). 

Brøndby IF - Braga: 1-1 (Danial Riaz)

Startopstilling til opgøret:
Alexander Bejer
Noah Kirkegaard, Pelle Hoekstra, Oliver Sejer, Magnus Buades
Sander Larsen, Ali Al-Najar
Viggo Poulsen, André Escobar
Elo Sandersen, Jacob Ambæk


Viktor Kynde udtaler:
"Vi var videre inden kampen. Kampen bar dog præg af det faktum, at vi ville vinde puljen, hvis vi fik point eller vandt og at Braga skulle bruge et point for at gå videre. Begge hold kunne derfor være tilfredse med et point. Tilgangen fra os var, at vi ville prøve at vinde kampen, men vi kom dog under et solidt tryg fra start og Braga spillede godt, hvor vi kunne mærke at de spillede om noget. Spillerne arbejdede dog hårdt og blokerede ekstremt mange afslutninger. Braga var gode i deres lange sideskift til deres kanter, som var dygtige individuelt. Vi fik justeret lidt på vores backs positioner og derefter blev det stabiliseret. Vi scorer til 1-0 direkte på frispark fra Daniel (Riaz). Braga er herefter dominerende, men vi er hele tiden farlige på omstillinger. Braga får udlignet og så er de også tilfredse med resultatet og kampen dør lidt ud. Det var en lidt underlig afslutning på opgøret, hvor begge hold var tilfredse med resultatet fordi vi ville vinde puljen og Braga ville gå videre".

Viktor Kynde slutter af med at kigge frem mod søndagens semifinale mod Sporting fra Lissabon:
"Vi er tilbage i turneringen sammen med de tre hold fra Portugal; Benfica, Braga og Sporting. Vi møder i semifinalen Sporting, som er et godt hold. Alle de portugisiske hold minder meget om hinanden, hvor de har gode kanter i 1vs1 og de spiller enormt meget på lange sideskift, for at isolere deres kanter og på deres fysik.  Vi har dog også set, at de er sårbare i det centrale rum og i forrummet - altså der hvor vi elsker at spille - og at de ikke er vant til at spille centralt i banen og det skal vi udnytte. Generelt er vi et af de eneste hold til denne turnering, der spiller centralt i banen og bruger vores 6'er meget i opbygningsspillet"





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder