Foto: Freja Borne ©
NYHED

CS inden sæsonens sidste kamp: Et lærerigt forår

 
Christian Sørensen og Brøndby IF U/19 spiller tirsdag eftermiddag sæsonens sidste kamp, når de møder Esbjerg fB på hjemmebane.

    • Nanna Møller Karlsen
      30. maj 2023 - Klokken 12:06
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    30. maj 2023 - Klokken 12:06

MASTERCLASS-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere Masterclass? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget dækning af talenterne, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Denne tirsdag eftermiddag skal landets bedste græstæppe igen være arena for en fodboldkamp med Brøndby IF som hjemmehold, når U/19 spiller sæsonens sidste kamp og tager imod Esbjerg fB. Det er en motivationsfaktor at få lov at spille inde på selve Brøndby Stadion, fortæller cheftræner Christian Sørensen til 3point.dk.

- Ja, det er en motivationsfaktor. Jeg har prøvet det en gang før, og jeg synes, det var super fedt. Nogle af drengene har prøvet det nogle gange. Da kampen mod Randers blev fløjtet af og de fik at vide, at vi skal spille inde på stadion, kunne man bare mærke, at det er noget, de ser frem til. 

- Vi håber, at kampen mod Randers gav noget. Vi vil gerne spille den sidste kamp, og hvis der havde været to mere, så ville vi også gerne have spillet dem. Så hvis folk kommer ud, så er det det, vi gerne vil vise for alt i verden. Hvis de gerne vil se nogle gode spillere, og et hold, der gerne vil spille, så skal de komme ud i solen og se dem.

Brøndby U/19 spillede lørdag eftermiddag mod Randers. Kampen endte 1-1 i ordinær tid og Brøndby vandt et ekstra point i den efterfølgende straffesparkskonkurrence. Men vigtigst af alt var det en kamp, hvor Brøndby også præstationsmæssigt fik vist sig fint frem efter en periode med hårde resultater.

- Vi skal ud og tage afsæt i Randers-kampen. Vi var sværere at score mod, end vi har været de sidste par kampe, og vi spillede med lidt større kvalitet på bolden og kunne få modstanderne ud og løbe lidt. Vi lignede bare et mere sammenspillet hold. Det er det, vi gerne vil tage afsæt i for at slutte sæsonen godt af.

- Det har været et lærerigt forår. Både for nogle spillere, der har stået i en situation, de ikke har stået i før. De har lige pludselig haft et enormt momentum og slået nogle gode hold, og lige pludselig mistet momentum igen, og tabt nogle kampe stort. Hvordan kommer man som spiller ud af det, når man er i sådan en situation? Det er også lærerigt for os som klub i forhold til hvordan vi skal bygge det op med U/19-holdet og de ting, der er rundt om, og de spillere, vi gerne vil bringe ind. Det har været lærerigt både på den ene og den anden side af bordet.

Brøndby U/19 spiller altså sidste kamp i sæsonen i dag, men det betyder ikke, at de går på sommerferie, fortæller Christian Sørensen.

- De bliver og træner. Det er jo en lidt speciel periode, for vi er ikke så mange spillere, og har været lidt afhængige af U/17-spillere, og U/17 fortsætter jo med at spille kampe. Så vi kan ikke lave så mange kampaktiviteter, fordi vi kun nærmest er ti spillere tilbage i gruppen.

- Så de sidste tre uger bliver brugt på at kigge lidt mere individuelt på spillerne. Der er nogen, der kan bygge noget fysik på, der er nogen, der måske har noget teknisk, vi kan arbejde med. Der er nogen, hvor vi måske kan få bygget lidt form på, fordi de har været skadede. Vi prøver at lægge et tre-ugers-forløb for den enkelte spiller, og virkelig tage vare på de her ti spillere, vi har til rådgighed, så de i hvert fald ikke får fornemmelsen af, at vi er gået på ferie før tid. 

Christian Sørensen gav også en skadesopdatering på truppen. Her fortæller han at Clement Bischoff har fået en lille hofteproblematik og derfor ikke var med lørdag mod Randers. Han er et spørgsmålstegn til tirsdagens kamp. Benjamin Kold har været ude længe, men meldes klar til at deltage på hundrede procent, når sommerens pre-season starter. Adam Claridge kom tilbage fra skade, men blev skadet igen og kan se frem til en del uger på sidelinjen endnu. Den langtidsskadede stopper Tobias Landstrøm er begyndt at komme lidt med på banen.

Tirsdagens kamp mellem Brøndby og Esbjerg spilles klokken 14.00.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder