
Foto: Teis Markfoged ©
Future Cup: Sen derby-deler
Onsdag klokken 17.00 blev der spillet Future Cup på Brøndby Stadion. Future Cup er arvtageren for Reserveligaen, og mens FCK stillede med et rent U/19-hold, da de har pokalkamp torsdag, stillede Brøndby IF mere blandet.
Trænerteamet sendte følgende mandskab på banen fra start:
Jonathan Ægidius
Kevin Mensah - Kevin Tshiembe - Rasmus Lauritsen - Lukas Larsen (U/17)
Christian Cappis - Marinus Larsen
Marko Divkovic - Oscar Schwartau - Bertram Kvist
Eskild Munk Dall
Brøndby fik en forfærdelig start på kampen, for stadionuret havde ikke en gang rundet et minut, før Ægidius måtte hente bolden ud af nettet. Gæsterne brød igennem i Brøndbys venstreside, kom til baglinjen og fik sendt et indlæg ind i det lille felt, hvor Alexander Simmelhack headede den i nettet.
Det var generelt en blandet omgang for Brøndby i første halvleg, men hjemmeholdet kom bedre og bedre med og fik sat sig på kampen, som den skred frem. Det lykkedes også at få udlignet, da bolden dumpede ned hos Cappis på kanten af feltet og han trykkede af. Inde foran mål fik en Brøndby-spiller snittet den, så den gik i nettet, men fra tribunen var det umuligt at se, om det var Divkovic eller Kvist, der stod for scoringen.
Netop Divkovic tegnede sig også for en anden god Brøndby-mulighed i første halvleg, men han trak ind til venstrebenet og afsluttede selv i stedet for at sende den på tværs i feltet.
Anden halvleg blev meget bedre set med blå/gule briller. Spillet og angrebe flød bedre og Brøndby skabte flere gode muligheder, som dog blev misbrugt. Lukas Larsen fik sendt et perfekt, fladt indlæg ind i feltet, som hverken Schwartau eller Divkovic dog kom frem til. Backen havde også selv en afslutning efter et hjørnespark, hvor han tvang keeperen ud i fin redning.
Efter lidt mere end en times spil blev U/19-spillerne Noah Nartey og Ludwig Vraa-Jensen sendt i aktion. Førstnævntes første aktion i kampen var en erobring, hvor han sammen med en holdkammerat fik drevet bolden frem til feltet. Her fik Nartey den igen og lagde et indlæg ind i feltet, som blev snittet af en FCK-spiller. Men den havnede hos Schwartau, som på flot manér halvt saksesparkede bolden i nettet til 2-1. En føring der var meget fortjent på dette tidspunkt.
Vraa-Jensen leverede et fornemt indhop, hvor han lagde den ene gode pasning frem i banen efter den anden. Også Clement Bischoff blev skiftet ind og efterlod et positivt aftryk med flere gode aktioner.
Men bedst som det lignede en Brøndby-sejr, svigtede koncentrationen. Lauritsen havde ellers et par minutter forinden råbt sine holdkammerater op og understreget vigtigheden af at holde hjem, men sådan skulle det ikke gå. En FCK-spiller fik lov at spadsere sig igennem og så lå den i nettet. 2-2.
Det blev også kampens resultat i en blandet affære, hvor minutter i benene naturligvis var en positiv faktor, men hvor også flere af de unge spillere fik vist sig godt frem. Brøndbys bedste set over hele kampen var dog Christian Cappis på midtbanen. Han lå og styrede spillet fornemt, skilte sig godt af med bolden, også under pres, leverede flotte og præcise sideskifter og orkestrerede generelt bare Brøndbys spil. Samtidig kom han tre-fire gange med i feltet på den typiske Cappis-manér og kom til flere gode muligheder. Måske banker amerikaneren alligevel på til en startplads efter en svær periode?
Deltag i diskussionen
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
5. april 2023
Jeg synes også, at Schwartau så fin ud i de sekvenser, hvor appen ikke hakkede af helvede til. Er Ægidius klar som successor baseret på kampen?
Sinbad
Betalende bruger
6. april 2023
Ægidius så fin ud - jeg mener set ud fra idag at han skal have chancen
Sorteslyngel
Betalende bruger
5. april 2023
Jeg havde senere hen, her til aften, et håb om man kunne streame kampen, men det er nejt, nixenbixen og du kan lige tro om igen, den service leverer vi ikke for betalende kunder.
Desuden er har man droppet alle kampe i u19 regi siden Vejlekampen, hvor produktet ellers så lidt lovende ud.
Altså når man streamer kampen, hvor svært er det lige at lægge kampen op efterfølgende?
Amatørisme gennemsyre vores klub, på mange planer. Desværre!
ChewiebroCColuwie 5. april 2023
Kudos til drengene, specielt anden halvleg var fed at se.
---
Joblar 6. april 2023
nannasoph
Administrator
6. april 2023
Sinbad
Betalende bruger
6. april 2023
Divco ser igen ikke for godt ud - særligt målet til 2-2 skyldes et boldtab af ham og et manglende tilbageløb.
Af de unge var det et godt gensyn med Marinus som så god ud på bolden og dødbolde. Han ligner en der skal have en chance for lidt tid i løbet af foråret. Synes han så bedre ud end Nartey idag.
Oscar Schwartau er bare god - jeg tror det bliver vaskeligt at holde ham i Brøndby efter som det er et ønske fra trænerteamet om han ikke skal bruges i kamp, hvilket de vist er de eneste som forstå - virkelig dårlig vurdering fra trænerteamet.
Lukas Larsen gjorde der fint på vb med en stærk Rasmus ved siden af. LL ville jeg ikke være bange for at give de sidste 10-15 min i en SL-kamp eller to.
Resten af de unge gjorde det fint - fremtiden ser fornuftig ud men de skal have chancen for lidt spilletid hr Sørensen
Christian Brøndbyman
Betalende bruger
6. april 2023
Dejligt at se Mensah i kamp igen. Han kan stadig godt bidrage med noget. Lauritsen så god ud i de sidste 89 minutter af kampen. Han kan ikke være langt fra en startplads.
Nu var modstanden af lidt tvivlsom kvalitet, men spillere som Lukas Larsen og Kvist lignede absolut at de sagtens kunne være med.
Schwartau synes jeg skal ind og spille nu. Han er simpelthen en eminent playmaker med en fantastisk spilforståelse og en god afslutter også. Det er noget vi mangler på SL-holdet. Ægidius efterlod også et fint indtryk, men blev ikke sat på de store prøver. Men han så meget sikker ud i sine indgreb.
---
Fotosyntese 6. april 2023
Klipklapperen
Betalende bruger
6. april 2023