Mamadou Jalloh
Foto: Adam Møller Karlsen ©
NYHED

Jalloh er keeper: Det har han altid været

 
Mamadou Jalloh fjerner al tvivl om hans erfaring som målmand. Han har oplevet, at omverdenen har misforstået hans historik med breddefodbold.

    • Mamadou Jalloh
    • Adam Emil Mossin
      18. juni 2026 - Klokken 18:51
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    18. juni 2026 - Klokken 18:51

Der er ikke tvivl om, at Mamadou Jalloh kan finde ud at stoppe bolde fra at gå i eget net.

Til gengæld har der været tvivl fra omverdenen, om Jalloh altid har været målmand. Den tvivl har hovedpersonen fjernet nu.

Til Tipsbladet fortæller målmanden, der i denne sæson har fået debut for Sierra Leones A-Landshold, at det altså altid har været hans fokus og mål at blive målmand. Men et sent skifte fra breddefodbold til et professionelt setup har mudret billedet.

- Det har altid været min store drøm at være målmand, og mit store idol har også altid været Iker Casillas fra Real Madrid. Men jeg spillede breddefodbold op til U17, og der var fællesskabet nogle gange prioriteret over udviklingen og præstationen, så nogle gange har jeg skulle spille en halvleg som målmand og anden halvleg som angriber. 

- Så fra da jeg var seks år gammel frem til U12 cirka, spillede jeg en halvleg som keeper og en halvleg som angriber, men det har egentlig bare gjort mig mere alsidig.  

Idag er Mamadou Jalloh nitten, men da han tidligere blev fravalgt på B.93's andethold, tog han til AC Amager Academy, hvor lykken vendte.

- Da jeg så skiftede til B.93’s andethold, var min primære position så målmand, men når de andre keepere så skulle spille, så ville de gerne have mig ud i marken i stedet for at skulle sidde over, siger Mamadou Jalloh.

Hovedpersonen selv har oplevet, at hans anderledes vej til topfodbolden, har skabt et falsk billede af hans erfaring som målmand - og dermed hans rutine på stregen.

- Det har frustreret mig en lille smule, for det er ikke sandheden. Det er noget, som jeg har tænkt lidt over, for det kan hurtigt skabe et narrativ omkring en keeper, og det er frustrerende, når det ikke er sandt, siger han til Tipsbladet.

Drømmen om Brøndby

Lige nu præsterer Jalloh fremragende i finske VPS. Han er førstekeeper, og klubben er i pokalturneringens semifinale stærkt hjulpet af to redninger i straffesparkskonkurrencen fra den udlejede Brøndby-spiller.

Men drømmen er på Vestegnen.

- 100 procent! Brøndby er den klub, jeg gerne vil slå igennem i. Min drøm er at spille året ud her, og præstere på et højt niveau, og så komme tilbage på Brøndby og være tættere på spilletid, og så klø på derfra, siger han og fortsætter.

- Det er også derfor, jeg har taget det skridt, jeg tog. Især for målmænd er det vigtigt at komme ud og mærke, hvordan seniorfodbold er. Der er bare nogle andre ting i det fysiske aspekt, som bare er anderledes på målmandsposten, afslutter Jalloh, ligesom han fortæller, at han bl.a. har lagt meget på ifht. defensive dødbolde.

Jalloh vender efter planen hjem til Brøndby til vinter, når den finske sæson slutter.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Jamen så lad Pentz få et år mere og kør Jalloh ind som første keeper fra næste sommer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder