Foto: Dennis Jacobsen ©
NYHED

Jesper Christiansen efter U19 sejr: Vi var fremadrettede i alt hvad vi foretog os

 
Læs reaktioner fra U19 cheftræner, Jesper Christiansen, ovenpå dagens sejr over AaB, hvor der især var roser til den kollektive indsats og at spillerne blev ved med at være angrebsivrige og fremadrettede. Herudover knytter Jesper Christiansen nogle ord på Lukas Larsens flotte udvikling i løbet af den seneste periode.

    • Jakob Kjærgaard
      6. november 2024 - Klokken 21:59
  • Jakob Kjærgaard
  • Jakob Kjærgaard
    6. november 2024 - Klokken 21:59

Masterclass-indhold er præsenteret af 3point.dks venner

Vi har ingen partner på vores omfangsrige dækning af Masterclass - men vi har 3point.dks venner. Som medlem af 3point.dks venner støtter du vores arbejde og sikrer, at vi fortsat kan dække U/17 og U/19 intenst. Meld dig ind i dag og modtag en gratis t-shirt.

Efter weekendens nederlag i Esbjerg slog Brøndby U19 tilbage, da holdet onsdag eftermiddag vandt med hele 5-0 hjemme på bane 2 over et AaB-hold, som ellers har præsteret stærkt i U19-ligaen i denne sæson. Efter kampen havde 3point.dk en snak med cheftræner, Jesper Christiansen, som var glad for præstationen, hvor han især fremhævede den kollektive indsats og at spillerne formåede at genvinde momentum efter de perioder, hvor AaB var ovenpå;

- Jeg tænker, at det på mange måder var en god præstation. Vi scorer fem mål mod et AaB-hold, der ikke har lukket ret meget ind i løbet af denne sæson og som har præsteret godt, hvilket i sig selv er flot. Derudover er det at holde nullet jo heller ikke noget, som vi har for vane at gøre. Der ligger nogle gode individuelle præstationer under, men i særdeleshed var det en flot holdpræstation. Det var også drengenes egen refleksion efter kampen, at de skabte denne præstation sammen efter vores nederlag i Esbjerg. Vores 1. halvleg i Esbjerg viste også potentialet for dette hold og dét vi havde udfordringer med i den kamp mod Esbjerg var, at vi ikke kunne ændre kampens momentum, når noget gik imod os, men i de situationer i dag stod spillerne sammen for at ændre kampens momentum. Derfor havde denne kamp flere skift end bare fra godt til skidt. Det var fra godt til skidt og så tilbage til godt. Og vi slutter kampen med stadigvæk at presse AaB højt, selvom vi er stort foran og vi skaber rigtig mange muligheder for at lave endnu flere mål.

Og Jesper Christiansen fortsætte;

- Vi vinder i dag fordi vi har dygtige spillere. Og så lykkedes vi, i langt højere grad end hvad vi tidligere har oplevet, at være dygtige spillere i en kollektiv kontekst. Vi har nogle planer for hvordan vi vil løse de forskellige dele i spillet og vi kan se, at det er dét, som spillerne går ud og arbejder med. Og så er det, at deres individuelle kvalitet bliver sat i spil, men det er i en stærk kollektiv ramme.

Præstatationerne fra Brøndby U19 har over de seneste uger set bedre og bedre ud efter en ellers svær sæsonstart. Nederlaget i weekenden i Esbjerg var dog et setback ovenpå en vanskelig 2. halvleg og Jesper Christiansen kunne efter kampen også fortælle, at dagens kamp mod AaB derfor var et pejlemærke for hvorhen pilen pegede i forhold til udviklingen på U19-holdet;

- Jeg vil lyve, hvis jeg sagde, at jeg før kampen ikke var en lille smule nervøs for hvordan denne præstation blev for kampen var på mange måder et pejlemærke for holdets udvikling og om den var opadgående eller ej. Udvikling er ikke lineær - og der vil være knæk i kurven - og sådan et knæk var der i 2. halvleg i Esbjerg, men når spillerne evner, på denne måde, at bringe sig tilbage på sporet så kort tid efter sender det klare signaler til mig om, at denne gruppe er på den helt rigtige vej. Dén situation, som vi stod i, i pausen i dag var 1:1 den samme, som vi stod i, i Esbjerg i wekenden i pausen. Vi var foran og vi havde præsteret rigtig godt i 1. halvleg  og vi talte derfor om, at det handlede meget om, at jagte det næste mål i stedet for at passe på det vi havde. Derfor var det også fedt at se, og som jeg også lige har rost spillerne for, at indtil det tidspunkt hvor dommeren fløjter af, er vi højt-pressende og meget fremadrettede i alt hvad vi foretager os. Det er den adfærd, som vi ikke havde i Esbjerg, hvor vi blev utroligt passive, men det så vi på intet tidspunkt i dag.

 U19-holdets anfører, Lukas Larsen, har sammen med holdet levefdg bedre og bedre præstationer som sæsonen er skredet frem, hvilket meget konkret afspejles i, at han, fra sin position som venstre back, har scoret fem mål i de senestre tre kamp og syv sæsonmål i alt i sæsonen. Spurgt ind til Lukas Larsens udvikling udtaler Jesper Christiansen:

- Man skal passe på med at fremhæve nogle præstationer fremfor andre for så kan man komme til at glemme nogen, men det er jo nemt for alle der var til denne kamp at se, at Lukas præsterer rigtigt godt, hvilket han, i øvrigt, har gjort længe. Min oplevelse er, at Lukas er et helt fantastisk godt sted i forhold til at få arbejdet sig op på næste niveau. Hans præstationer på banen afspejler, at Lukas lige nu er i gang med at tage store skridt, hvor han også arbejder med nogle ting, som kunne have stået i vejen for den drøm - og lige nu er han bare virkelig godt på vej. Det er hans landsholdsudtagelse også et tegn på. Han var ude af det hold -  og kom senest med på et afbud - og via gode præstationer både her, men også på landsholdet, er han nu blevet udtaget direkte til landsholdstruppen igen. Han er et meget godt sted.

Afslutningsvist var der også roser til keeper, Mamadou Jalloh, og holdet som helhed:

- Vi skal skal heller ikke lade som om, at AaB ikke havde nogle chancer i kampen. Og det er klart, at det også er afgørende for hele præstationen, at Jalloh lukker af på den måde som han gør. Det var en rigtig god målmandspræstation, men det var også en god og vigtig præstation med bolden, hvor han er med til, sammen med forsvaret, at løse vores første fase på en rigtig god måde. Han viste stor ro og stort mod. Og sådan kan vi egentlig blive ved. Der var rigtig mange, som leverede gode præstationer i dag.

Brøndby U19's næste opgave er derby på udebane mod FC København inden holdet drager afsted til de nordiske mesterskaber i Spanien.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder