Kim André Pedersen
Foto: Brøndby IF ©
NYHED

Kim André Pedersen forlænger to år

 
Brøndby IF har meldt ud på deres hjemmeside, at man forlænger samarbejdet mellem Kim André Pedersen og klubben i yderligere to år.

    • Kim André Pedersen
    • Adam Emil Mossin
      10. juli 2026 - Klokken 15:24
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    10. juli 2026 - Klokken 15:24

Siden sommeren 2024 har Kim André Pedersen udført rollen som Head of Women's Football i Brøndby IF - og dét arbejder fortsætter.

Parterne er nemlig blevet enige om en kontraktforlængelse på yderligere to år, så den udløber sommeren 2028. Det har Brøndby IF meddelt på deres hjemmeside.

Fodbolddirektør i klubben, Julius Ohnesorge, fortæller om beslutningen til hjemmesiden:

- Kim André har været en vigtig drivkraft i den udvikling, vi har sat i gang på kvindesiden. Han har været med til at skabe en stærkere sportslig struktur, styrket samarbejdet på tværs af organisationen og været med til at løfte de rammer, vores spillere og stab arbejder i hver eneste dag, udtaler han og fortsætter.

- Kontinuitet er afgørende, når man skal bygge videre på et stærkt fundament. Derfor er vi meget glade for at have forlænget samarbejdet med Kim André. Han kender klubben, organisationen og de mennesker, der hver dag arbejder for at styrke kvindefodbolden i Brøndby IF.

Manden der fortsat skal stå for hverdagen og den sportslige organisation på kvindeholdet, Kim André Pedersen, fortæller selv, at han særdeles glad for at forsætte arbejdet.

Der lægges fokus på, at skridtet med at gå over til fuldtids-setup har været et stort skridt, ligesom at udsigten til deltagelse i europæisk kvalifikation den kommende sæson også peger på fremgang.

- Jeg er utrolig glad for at forlænge mit samarbejde med Brøndby IF. Det seneste år har været både spændende og udviklende, og jeg oplever en klub med store ambitioner og et stærkt ønske om hele tiden at flytte sig.

- Vi har sammen taget nogle vigtige skridt, men jeg ser samtidig et endnu større potentiale foran os. Vi har dygtige mennesker omkring holdet, talentfulde spillere og et stærkt fundament at bygge videre på. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at udvikle kvindefodbolden i Brøndby IF i de kommende år, afslutter Kim André Pedersen.

Brøndby Women skal i første omgang møde AFC Ajax i vejen mod Champions League 5. august.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • JJOLSEN
  • JJOLSEN
    Betalende bruger
      5 timer siden   

  • Må håbe denne forlængelse gør , at Kim træder mere i baggrunden til kampe og lader træner teamet klare det. ⁷




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder