Foto: Michael Jakobsen ©
Kvinder: Brøndby sejrede sikkert på Østerbro
Partner på indhold om kvindefodbold: Glostrup Shoppingcenter
Brøndby IFs kvinder spillede fredag aften på udebane mod B.93 på et festklædt Østerbro Stadion, hvor de to klubber var gået sammen i initiativet Fælles om Kampen, for at sætte fokus på fællesskabet i kvindefodbolden.
Mens der var hygge og godt humør på lægterne fansene imellem, var der forskel på banen, og det var med Brøndby som det bedste hold.
Efter bare seks minutters spil hamrede Nanna Christiansen gæsterne i front. Hun hakkede bolden i kassen via undersiden af overliggeren efter et flot Brøndby-angreb. Dajan Hashemi udbyggede føringen senere i halvlegen, så de blå/gule gik til pause med en 2-0-føring.
I anden halvleg var der masser af optræk og muligheder, men det var mest lige-ved-og-næsten. Det lykkedes dog Nanna Christiansen at blive dobbelt målscorer, da hun blev sat fornemt op af Cecilie Buchberg.
Det endte med en sikker 3-0-sejr til Brøndby, som ligger på tredjepladsen i Gjensidige Kvindeliga.

Deltag i diskussionen
Stefkis
Betalende bruger
3. november 2024
RedRegnskovene
Betalende bruger
3. november 2024