Julie Tavlo
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Kvinder: Tavlos forløsende scoring sikrede Brøndby sejr i sidste minut

 
Julie Tavlo brød dødvandet i kampens sidste minut og sikrede Brøndby IFs kvinder en forløsende 1-0-sejr over HB Køge.

    • Julie Tavlo
    • Nanna Møller Karlsen
      26. august 2024 - Klokken 12:25
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    26. august 2024 - Klokken 12:25

Hovedpartner på kvindefodbold: Glostrup Shoppingcenter

Brøndby IFs kvinder havde for første gang den nye cheftræner Bengt Sæternes med på sidelinjen, da de blå/gule søndag eftermiddag tog imod HB Køge på bane 2. Brøndby jagtede sæsonens første sejr og også sæsonens første scoring, da de første to kampe var endt med et 3-0-nederlag til Fortuna Hjørring og senest 0-0 mod OB.

Længe så det også ud til at Brøndby skulle gå fra banen uden mål mod HB Køge, men til sidst ville erfarne Julie Tavlo det anderledes.

Brøndby havde ellers været tæt på tidligere i kampen, da Nanna Christiansen havde ramt overliggeren. I den anden ende stod Brøndby fint defensivt og tillod ikke gæsterne mange muligheder - og dem de fik tog Tiffany Sornpao i målet sig af.

Men det bagte altså op til endnu en 0-0-kamp for Brøndby IF, men så var det, at Julie Tavlo dukkede op. I kampens allersidste minut. Hun headede bolden i kassen og sikrede Brøndby sæsonens første sejr. En meget forløsende sejr.

Næste opgave for Bengt Sæternes og hans Brøndby-tropper er på torsdag den 29. august på Right To Dream Park mod sidste sæsons The Double-vindere fra FC Nordsjælland. Der er kampstart klokken 18.30.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Joblar
  • Joblar   21 dage siden   

  • Er du sindsyg det kniber med at lave mål hos damerne.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder