Foto: Adam Møller Karlsen ©
Nyhedsanalyse: Derfor er transferen af Jacob Rasmussen godt lavet af Schmedes
Jacob Rasmussen er fortid i Brøndby. Mandag meddelte klubben, at de havde solgt stamspilleren - og anføreren - til østrigske RB Salzburg i en transfer, der ikke havde været rygtet på vandrørene, men blev breaket tæt på ud af det blå med pressemeddelelsen.
Profilen og anføreren
Den tidligere Brøndbyspiller er 28 år, og dermed en rutineret spiller, som nu igen drager ud på et udlandsophold. Rasmussen har tidligere repræsenteret Schalke 04, Rosenborg, St. Pauli, Fiorentina, Empoli, Vitesse og Feyenoord, inden han i sommeren 2023 skiftede til Brøndby.
Den erfarne stopper nåede 70 kampe i hans knap to år i Brøndby, der bragte ham igennem både op- og nedture, den største i maj 2024, hvor han var med til at se mesterskabet glide holdet af hånde i sidste runde af ligaen.
Igennem hans tid på Vestegnen var han stamspiller, der sjældent missede kampe, og var i størstedelen af tiden at finde som den venstreyderstopper i et tremandsforsvar.
Årsag og timing af salget
Det var en stor profil Brøndby solgte; en dygtig forsvarsspiller og en leder fra toppen af hierarkiet. Men det var alligevel den rette beslutning, her er hvorfor:
- Sportsligt åbner det op for en justering til det firemandsforsvar, cheftræner Frederik Birk åbent talte om ved sin tiltræden, men som Jacob Rasmussen ikke for alvor er best fit til i den kontekst Birk vil spille. Rasmussen har trives som en afventende stopper med mulighed for at læse spillet og placere sig klogt til at opsnappe boldene, eller til at stå i en dybere mere afventende forsvarende position, hvor han sjældent har skulle forsvare store områder. Mens han i boldbesiddelse kunne udnytte sine fremragende pasningsevner til at flytte spillet fremad banen.
- Økonomisk giver sportsdirektør Benjamin Schmedes sig to stærke kort på hånden: Han frigiver en markant lønning i budgettet og han får håndteret en kontrakt allerede nu, der stod til at skulle (håndteres) inden for det næste år (JR havde udløb i 2027). En forlængelse ville givetvis være dyr og med ringe videresalgspotentiale. Og han åbner op for en vertikalskæring i truppens hierarki med mulighed for en tilgang der ikke koster spilletid for en (økonomisk) profil.
Farvel til en profil, men også en ny (taktisk) åbning
Uagtet at Brøndby på den lange bane kan komme styrket ud af denne transfer, så mister de også den aktuelle anfører og en profil fra toppen af hierarkiet. En spiller med kvalitet på bolden, med en rolig fod og overblik.
I stopperbredden på holdkortet står Brøndby med Frederik Alves, Jordi Vanlerberghe og Rasmuse Lauritsen som seniorspillere efter afgangen af Jacob Rasmussen. In mente Ludwig Vraa forventes at forlade klubben ved udløb om få uger står Brøndby dermed med en smal gruppe på denne position (stoppere). Unge Philip Søndergaard er på vej i Masterclass, om end han stadig er i sine unge år med tid til læring foran sig.

Internt i truppen står Jordi Vanlerberghe stærkt vurderet udefra. Belgieren er hurtigere, han er duelstærk en-mod-en og med både fremragende pasningsevner og til at drive bolden frem. Det kunne åbne op for hans volumen af spilletid igen blev skruet op til det antal, som hans talent synes at kræve. Det kunne ske ved siden af Frederik Alves, der for nylig forlængede sin aftale med Brøndby, og dermed også står stærkt i billedet.
Det økonomiske perspektiv og det sene salg
Transferen af Jacob Rasmussen var fornuftig fra et økonomisk perspektiv:
- Transfersum ca. 22 mio. kr.
- JR kom på en 4-årig kontrakt
- En pris på ca. 10 mio. kr. (jf. bold.dk og Tipsbladet)
- Ca. 5 mio. kr er derfor afskrevet er der en salgsdifference i hånden til Brøndby i lejet 15 mio. kr.
- Der spares en markant lønning fra toppen
Dertil kan lægges perspektivet i at Brøndby viser andre spillere, at selv i en "sen" alder kan de få et godt skifte til udlandet, hvis de gør det godt for Brøndby.
Transferen understreger den fase Brøndby træder ind i efter den netop overståede sæson, hvor det strategiske sats med at holde på stammen (fra sæsonen 2023/24) kiksede og den sportslige succes i det store billede udeblev. Jacob Rasmussen var en profil på "det tidligere Brøndby", og salget understreger, at Benjamin Schmedes at i gang med at bygge et nyt projekt op. Både sportsligt og økonomisk er der perspektiver i transferen:
- Nye taktiske muligheder og frigørelser fra tidligere tiders fastlåste tremandsforsvar
- En fornuftig økonomisk case på både lønbesparelse og indtægt på transferkroner
Konklusionen: En svær, men rigtig beslutning
Jacob Rasmussens afgang er som en græsplæne, der udsættes for en vertikalskæring inden der igen sås nye frø til en ny grøn plæne. Det lukker nogle taktiske døre på den korte bane (især som truppen ser ud i skrivende stund), men den åbner også op for fornyelse. Selvom den var hård, så var det også en god - og en rigtig - transfer. Nu skal Brøndby bare sørge for at håndtere den kommende tid rigtigt, så perspektivet i salget ikke bliver forspildt.

Deltag i diskussionen
LJS
Betalende bruger
Top debattør
10. juni 2025
Er lidt ærgerlig omkring Ludwig Wraa-Jensen, da han ikke rigtig har fået chancen.
Men; indrømmet, har ikke fulgt ham i den daglige træning.
kasperpedersbaek
Administrator
10. juni 2025
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
10. juni 2025
Saesonkort
Betalende bruger
Top kommentator
Top enige
10. juni 2025
joobs 10. juni 2025
Omvendt er han tung og langsom. Fart er så vigtigt, især for hold der vil være dominerende og spille med 4 bag i. Acerbi i Inter ville jo heller aldrig lykkedes hvis det blot var ham og en anden midterforsvarer.
Held og lykke JR!
---
Kenneth
Betalende bruger
10. juni 2025
Fin analyse, og spændende at set og høre hvad Birk nu vil
OSLBIF 10. juni 2025
Vild Kimfort 10. juni 2025
Jeg har selv tænkt, at hvis Frederiks Birk-spillestilen skulle være mere aggressiv og risikobetonet, så var der et par spillere i toppen af hierarkiet som var et problem - nemlig Jakob Rasmussen og Daniel Wass, som begge er bedre til, og også synes at foretrække, en ”Jesper Sørensensk” spillestil hvor man er mere i kontrol og bygger spillet langsommere op.
Meldingen da Birk gik tilbage fra to til tre midtstoppere var jo også, at det var spillerne der selv følte sig mest tryg i det system – mon ikke den veltalende anfører har haft en del at sige i den dialog?
Men han kan også blive svær at erstatte. Jeg kan huske da han kom for to år siden, og et længe vaklende forsvar (Tsiembe på JRs plads?) med det samme fik ro og stabilitet.
---
Joblar 10. juni 2025
Benjamino 10. juni 2025
Synes vi har fået en stærk pris for JR - jeg ville tro en 10-12 stk. for mere imponerende har det heller ikke været altid.
Og ja der skal ryddes lidt op i truppen med friske kræfter der ikke har den her gruppes skuffelser under huden - manglende mesterskab, manglende EL kval, manglende pokal finale. Nyt blod er påkrævet.
LJS
Betalende bruger
Top debattør
10. juni 2025
Er ikke helt enig med dig ang. Rasmus Lauritzen.
Synes netop at han passer bedst til en 4-backkæde, fremfor en 3-backkæde.
Desuden tror jeg det bliver svært, for ham, at finde en ny klub, som vil betale det samme i løn.
Vild Kimfort 10. juni 2025
Gamlemændinyebiler 10. juni 2025
Jeg er enig i mange af pointerne i ovenstående.
Synes dog, at der mangler en vigtig vinkel. Som jo er, at Rasmussen har præsteret meget dårligere i netop overståede sæson i forhold til sæsonen før. Han er virkelig blevet usikker i sit forsvarsspil.
Derudover synes jeg også, at du burde kommentere på din graf, når nu du tager den med
---
Kepgar 10. juni 2025
Men alt held og lykke til JR og tak for et par gode år.
Rasmus Stephansen
Betalende bruger
Top debattør
Top gode
10. juni 2025
Efter de oplysninger der findes på nettet tjente JR 325.000 kr. pr. mdr. med 18 mdr. tilbage af kontrakten er der en besparelse på lønbudgettet på 5.850.000 kr. Der skal formentlig lægges feriepenge oven i - så lander besparelsen på 6.581.250 kr. eller et samlet økonomisk aspekt på 29.000.000,00 kr......!!!!! Klat løber til sum, som vi siger her ude på landet....!!
Bif fan for evigt 26. juni 2025
Det anfører bind der bæres om det er kamil eller Rasmussen, så skal man fanme være værdig til at bære det.
Jeg mener at med bindet kommer der et ansvar og loyalitet for holdet samt klubben.
Jeg er hverken gal eller andet på nogen af de spillere, men mener ingen af dem var værdige til at bære det.
Så jeg håber at den næste der får det anfører bind på, skal være en spiller der sætter en kæmpe ære at være lederen på holdet og hvad det føre med sig.
Rasmussen var slet ikke værdig med den snak Benjamin havde med ham som anfører efter min mening
Ser frem til vores næste anfører sætter holdet klubben over sig selv
---