Foto: Freja Borne ©
Panelet: Et signal om at Masterclass rykker et skridt frem i køen
I Brøndby IF-fankredse er det altid et tema, om talenterne fra klubbens akademi får nok spilletid på superligaholdet. Det har også været et tema i Jesper Sørensens første halve sæson som cheftræner i Brøndby. I den grad.
I denne uges BrøndbyLyd paneldebat diskuterer Henrik Madsen, Aske Stentoft, Casper Valentin og vært Nanna Møller Karlsen bl.a., om der er sket et skifte i Brøndbys prioritering af, hvem der får de eftertragtede spilleminutter på banen. Nanna Møller Karlsen beskriver trænerprioriteringerne, da Brøndby mødte B.93 i mandags.
- Det var et klart signal fra trænerteamet, hvis man kigger på nogle af de spillere, der ikke var med: Cappis, Björk og Wikström. Til gengæld var der spilletid til Vraa-Jensen fra start samt spilletid til Nartey, Bischoff, Marinus Larsen og Bertram Kvist. Altså Marinus har kort tid tilbage i sin aftale. Det var i hvert fald et signal fra dem, at de rykkede et skridt frem i køen.
Hvorfor var det, vi ikke prøvede noget?
Hvis Masterclass-spillerne nu får mere spilletid, kommer det, ifølge Henrik Madsen, ikke en dag for tidligt.
- Ethvert barn kunne se, at vi ikke ville vinde en medalje sidste år. Jesper Sørensen havde en fuldstændig enestående chance for at prøve nogle af talenterne af. Så kan det godt være, at der var andre spillere, der var marginalt bedre, men hvorfor var det, vi ikke prøvede noget? Der må Jesper Sørensen komme til bevidsthed. Hvis alternativet er en dyrt indkøbt udlænding, der ikke fungerer, så brug det Masterclass.
Aske Stentoft fortæller om andre faktorer, der taler for øget spilletid til Brøndbys talenter fremover.
- Vi er ved at have et hold, der er mere sammenspillet og er mere afstemt om, hvem der skal spille hvilke positioner. Ikke at jeg skal tale det op, men når man spiller i Europa, at der nærmest ikke er tid til at lave den slags øvelser på banen. Der handler det nærmest om at restituere, klargøre til næste kamp, restituere og klargøre til Superliga-kampen i weekenden. Nu kan man bruge hele ugen til at justere de der små ting. Så bør der alligevel også være mere plads til en gang imellem, at de unge får et indhop.
Skal der være god stemning, før talenterne afprøves?
Casper Valentin mener, at man havde gjort de unge talenter en bjørnetjeneste ved at sætte dem på banen sidste år i Mesterskabsspillet. Især med henblik på den fansplittelse, der eksisterede, og den til tider dårlige stemning. Det er panelet ikke enige i. Især Madsen er ambitiøs på Masterclass’ vegne.
- Talenterne skal sgu ikke have noget lille indhop, de skal være klar. De må vende sig til, at der er nogen, der bruger dem. Hvis man bruger de midler, man bruger på den Masterclass, så må man også forvente, at der hvert år kommer en eller to, som er i ærligt spil, og ikke kun, hvis vi kommer godt fra start, eller et lille indhop, eller hvis Brøndby-stadion arter sig, som man kunne ønske sig. De skal være klar.
Hvis du kan lide, hvad vi laver, så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et årligt eller månedligt beløb. Det gør en kæmpe forskel og er med til at sikre at vi kan udkomme med de formater, vi ikke har partnere på. Meld dig ind her.
Deltag i diskussionen
Bæredygtig Brøndby 21. juli 2023
DoctorEnigma 21. juli 2023
Selvfølgelig skal trænerteamet gå efter at stille med de 11 bedste hver gang og en sejr
Ville bliv vild ! 21. juli 2023
Man uddanner simpelthen ikke spillerne godt nok, og det er man vel også ved, at indse nu.
Mange spillere, vælger Brøndby/Masterclass fra pga. Fodbold uddannelsen.
Der er en grund til, at vi har mistet trænere til bla FCN. Det er pga. den strategi der bruges. Trænerne har været uenige i måden det gøres på..
FCM, PSE, FCN er længder foran Brøndby.
Man har dog med u17 kørt et forsøg, hvor man ikke skulle køre samme principper som resten af Masterclass. Så det tyder på, at klubben så småt har indset, at deres metoder ikke har virket som håbet.
---
Brøndby if for evigt 31. juli 2023
Sidste gang var yngre og helt samme historie fra helt anen person.
Jeg fik af vide denne træner har sagt nu sin stilling op, da ingen af de ting der blev lovet og stod i kontrakten var noget af det man levede op til.
Så måske er der en grund til MC i år har været dårligere end længe.
Dette er 3 person der siger præcis det samme, det sejler og der er kaos i de yngre rækker trænere stopper hele tiden fordi man ikke holder det der står i deres kontrakter.
DYGTIGE træner vi skulle have headhuntet siger selv op da intet fungere, da dette er nu 3 person pg denne gang pigernes træner før var det drengene så er jeg nervøs for om man er ved at smadre MC og vores unge talenter og tabe dygtige trænere
Jeg tror ikke 3 point vil konfrontere ledelsen i BIF grundet egne interesser.
Men kunne være fedt hvis en træner i MC var bruger eller forældre til børnene læser med.
Så om der er andre, det her var en person jeg ikke kendte som var meget troværdig han var i øvrigt dommer og havde ingen interesse i at lyve da hsn ikke var BIF fan
Det var hans ven der havde opsagt hans stilling fordi det var kaos og BIF levede ikke op til de aftalte de ting de var lovet og det der stod i kontrakten
De andre var drenge hold og et var højt oppe hvor forældrene havde taget deres børn ud og flere trænere var stoppet
Det må altså være sandt for nu er det 3 personer som ikke kender hinanden eller har interesse i sige det
Er der andre der har hørt noget ???