Foto: Teis Markfoged ©
Pukki om Kvistgaarden: Det ser spændende ud
Den tidligere Brøndby-stjerne, Mathias Kvistgaarden, har overstået sin første sæson som fodboldspiller i udlandet.
I Norwich City har han spillet 40 kampe, men blot seksten af disse var fra start.
Angriberen, der kom op fra Masterclass har mødt stor konkurrence på sin position. Bl.a. blev Mohamed Touré fra Randers også hentet til, og han scorede mål, så snart han kom til 'kanariefuglene'.
Det betyder ikke, at det har været en helt ueffen sæson for Kvistgaarden, der også nåede at få sit navn op at hænge på landsholdsvæggen på Brøndby Stadion. Han nåede at score seks gange og lave to assists i sæsonen, hvor han også fik minutter på 10'er-positionen.

Pink Un har talt med en anden tidligere Brøndby-angriber, Teemu Pukki, om Norwich's mange muligheder oppe foran.
- Det ser spændende ud. Der er selvfølgelig Kvistgaarden, som har spillet en lidt anden position, og så kom Mohamed Touré ind og gjorde det rigtig godt og scorede nogle mål.
- Så er der også Makama, som blev skadet efter at være startet godt. Der er nogle rigtig, rigtig gode muligheder, som har bevist, at de kan score på dét niveau. De er forskellige typer, så det giver staben en chance for at vælge dem, der passer bedst. Forhåbentlig kan de gøre det i næste sæson, siger Pukki til Pink Un.
36-årige Teemu Pukki er stoppet på det finske landshold, men han er stadig aktiv med sin klubkarriere i den bedste finske fodboldrække, hvor han spiller for HJK Helsinki. Her har han et halvt år tilbage af sin kontrakt.
Udover de allerede nævnte er spillere som Atne Crnac og Errol Mundle-Smith med i angriberkabalen i den Championship-klubben.

Deltag i diskussionen
Gypsy 2 timer siden