Filip Bundgaard
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Skadesopdatering: Bundgaard er tilbage på træningsbanen

 
Filip Bundgaard er tilbage på græs meddelte Brøndby på X idag.

    • Filip Bundgaard
    • Adam Emil Mossin
      3. april 2026 - Klokken 19:03
  • Adam Emil Mossin
  • Adam Emil Mossin
    3. april 2026 - Klokken 19:03

Filip Bundgaard blev skadet med et brud på anklen i vinteropstarten i en træningskamp mod Piast Gliwice.

En særdeles hård tackling for et sådant opgør blev sat ind på den unge offensivspiller, og spilleren, der i vinteren 2024 kom til Brøndby IF fra Randers FC, har siddet uden for kridstregerne lige siden.

Men nu er Bundgaard altså tilbage på træningsbanen. Det meddelte Brøndby IF på det sociale medie X tidligt fredag. Det var da også forståeligt nok en smilende spiller, der blinkede til kameraet, da det fangede ham med støvler og bolden på fødderne.

Steve Cooper har for nyligt understreget, at man ikke satser på at kunne benytte Bundgaard mere denne sæson, men åbnede op for, at han potentielt kunne komme tilbage til den sidste eller næstsidste kamp. Men det ville blot betegnes som en bonus.

Filip Bundgaard har i sin tid i gult og blåt haft svært ved at finde en fast plads på holdet, hvor han er blevet brugt på begge kanter, på 10'eren og helt fremme som angriber. I denne sæson har han på tværs af alle turneringer alligevel scoret syv gange i 25 kampe. Derfor kunne man godt tro, at han er en spiller, der er savnet, når nu Brøndby i øjeblikket blot udbygger deres rekord målløse stime hvert minut, holdet spiller.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Har ventet på denne nyhed, kom tilbage stærkere Bundgaard!!
    3 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder