Morten Frendrup
Foto: Robert Hendel ©
NYHED

Stort sommerskifte kan lure for Frendrup: Brøndby kan få stor økonomisk gevinst

 
Morten Frendrup har været særdeles fremragende for Genoa i sine 4,5 år i klubben. Det betyder, at der nu kan lure et stort sommerskifte for den 25-årige midtbanekriger.

    • Morten Frendrup
    • Nicolaj Sørensen
      4. maj 2026 - Klokken 12:18
  • Nicolaj Sørensen
  • Nicolaj Sørensen
    4. maj 2026 - Klokken 12:18

Morten Frendrup var, og er stadig en meget populær skikkelse i Brøndby IF.

Særligt med det vundende mesterskab tilbage 20/21 sæsonen, hvor han med sin ærgerrige spillestil og hårdførte tacklinger viste vejen for den mentalitet, man i Brøndby ønskede at skabe.

Derfor var det også et vemodigt farvel med Frendrup tilbage i januar 2022, hvor han skrev under på en kontrakt med Serie A klubben, Genoa.

Et skifte, der personligt for ham har været en stor succes, trods svingende resultater for klubben.

Frendrup og Genoa startede i sommeren 2022 nemlig med at rykke ned i Serie B.

Men allerede efter en sæson i den næstbedste italienske række, vendte Frendrup og Genoa retur til Serie A, hvor de har været lige siden.

I sin lange periode i Genoa har Frendrup vist store prøvelser på sine kvaliteter. Det gælder både det høje bundniveau, den store arbejdsmoral og evnen til altid at løbe og arbejde lidt ekstra hårdt for sine medspillere.

Frendrup har sågar i enkelte kampe båret anførerbindet for Genoa, hvilket tydeligt viser hans status i klubben.

En sådan præstation over mange år, bliver naturligvis lagt mærke til fra større adresser rundt om i Europa.

Det gør den særligt fordi, at Frendrup har 2 år tilbage af sin kontrakt, som udløber i sommeren 2028. Dermed vil det være et godt tidspunkt til sommer, hvis Genoa ønsker at indkassere et stort beløb for Frendrup.

Også det italienske medie TuttoMercato skriver, at den danske midtbaneslider er moden til et sommerskifte.

Mediet skriver, at Genoa formegentlig vil acceptere et bud i størrelsesordenen 20-25 millioner euro - svarende til 150 til 187 millioner danske kroner.

Dog skal prislejet helt derop mener mediet, da de ydermere skriver, at man seneste sommer afviste et bud på helt op imod 18 millioner euro fra en unavngiven klub.

Hvilken klub Frendrup potentielt vil kunne skifte til er uvist. Dog ved man, at klubber som AC Milan, AS Roma, Juventus og Brentford tidligere har kigget på Frendrup.

Kommer der en klub og byder det italienske medies anslåede beløb, så vil Brøndby formegentlig indkassere et stort millionbeløb.

Tipsbladet har nemlig tidligere erfaret, at Brøndby eftersigende skulle have en videresalgsklausul på op imod 15% af det beløb, der overstiger den oprindelige købspris af Frendrup.

I så fald at fakta og pris kommer til at stemme overens, så vil Brøndby modtage alt fra 15 til 25 millioner kroner ved et Frendrup sommer-salg.

Morten Frendrup og Genoa ligger lige nu nummer 14 i den italienske Serie A med tre kampe igen - uden mulighed for at rykke ned.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Jaja. Det har i skrevet ved hvert transfer vindue de sidste 2 år
    2 god kommentar

  • Lad os håbe for alle parter at det bliver denne sommer!

  • Hans
  • Hans   5 dage siden   

  • Vi må håbe Brøndby kan få et godt provenu af en evt handel og reinvestere pengene fornuftigt.

---

  • Hvis Frendrup skal have sit store skifte, er det også ved at være nu!




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder