Foto: Simon Kammer ©
NYHED

Tandløst Brøndby-hold kørt baglæns ud af Haderslev

 
Brøndby IF blev ydmyget, da de søndag eftermiddag tabte 3-0 i Haderslev.

    • Nanna Møller Karlsen
      26. april 2026 - Klokken 17:59
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    26. april 2026 - Klokken 17:59

Brøndby IF skulle søndag eftermiddag forsøge at følge op på to sejre i træk, da de på udebane tørnede sammen med Sønderjyske.

Cheftræner Steve Cooper foretog en tvungen ændring på midtbanen. Bartosz Slisz afsonede karantæne, og det samme gjorde Benjamin Tahirovic, og så var det Mathias Jensen, der startede inde ved siden af Daniel Wass.

Resten lignede sig selv, men det var et Brøndby-hold totalt uden den selvtillid og bund i holdet, som har strålet ud af dem i de seneste to kampe. Som så mange gange før - Brøndby har ikke vundet i Haderslev i otte år - lignede Brøndby-spillerne nogle, som decideret undervurderede opgaven.

De blev most og kyst på fysik og kontra. Det har mange gange været opskriften for Sønderjyske på hjemmebane mod Brøndby, og det var det også denne søndag eftermiddag.

Efter bare tre minutter stak en Sønderjyske-spiller afsted, satte Jordi Vanlerberghe med en skudfinte. Han afsluttede og Patrick Pentz gav en retur, som let kunne sættes i nettet til 1-0.

2-0 blev det også. Pentz har ellers været velspillende hele foråret, men i Haderslev diskede han op med et kæmpe drop på et langskud, som endte som et selvmål.

Det var ikke ligefrem fordi det vækkede Brøndby. De var stadig bagud i tanke og handling, mens spørgsmålet primært var, om Sønderjyske ville lykkes med at score igen. Der manglede alt i Brøndbys første halvleg. Der manglede idéer, visioner, mod og vilje.

Ben Godfrey nåede blot et kvarter på banen, så måtte han udskiftes med en skade. Han blev støttet ud af stadion af to holdkammerater, mens han humpede. Han ligner ikke en mand, som spiller på fredag.

Ind i stedet for ham kom Oliver Villadsen, som faktisk var en af de få, der efterlod et godt indtryk efter første halvleg. Han var enten ophavnsmand eller involveret, når Brøndby fik sat noget fornuftigt sammen. Som for eksempel til sidst i halvlegen, da Mads Frøkjær burde have reduceret efter flot forarbejde af Villadsen, som satte ham op til en stor chance.

Men det virkede på mange måder som en genudsendelse for Brøndby i Haderslev. Nede 2-0 ved pausen.

Skadeskvalerne var ikke ovre for Brøndby. Vanlerberghe lod sig udskifte i pausen og blev erstattet af 17-årige Raphael Canut. Senere i anden halvleg gik også Mats Köhlert i stykker, så de dårlige nyheder stod i kø for Brøndby.

Brøndby havde to gode minutter i starten af anden halvleg, men det var egentlig hvad det blev til. Sho Fukuda var tæt på, men så tog hjemmeholdet over igen og kampen begyndte at ligne den kamp, vi så i første halvleg.

Brøndby-spillerne var alt for nonchalant og laissez-faire. Der manglede vildskab og vilje. Alt dette besad Sønderjyske dog, ligesom de også kendte de små og beskidte tricks og fik de billige frispark, tog tid ud af kampen og alt det, som man skal kunne, hvis man gerne vil vinde en fodboldkamp og frustrere modstanderen.

Det var alt, der manglede for Brøndby. Afleveringer sejlede ud i intetheden eller ind i favnen på målmanden. Tæmninger røg flere meter væk. Netop sidstnævnte skete for indskiftede Emmanuel Dennis efter 65 minutters spil, og det straffede hjemmeholdet prompte. To afleveringer og så blev en svagt spillende Luis Binks sendt ud efter pølser og bolden sendt i nettet.

Så var kampen reelt afgjort, men både Frøkjær og Dennis kunne have givet Brøndby lidt liv, hvis de havde scoret på de meget store chancer, de begge fik. Men begge gange blev bolden sendt forbi mål, og derfor blev det den rene ydmygelse.

Hvis et hold skulle score yderligere i slutfasen, skulle det have været Sønderjyske. Men de nøjedes med at være tæt på et par gange og viste på den måde Brøndby nåde. 3-0 og et bovlamt Brøndby-hold måtte rejse duknakkede hjem fra Haderslev efter at være kørt baglæns ud af stadion det meste af kampen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Hvor var det dog en ringe uinspireret indsats. Hvorfor spiller vi ikke bare på X'et, når nu det altid er så svært i Haderslev. Og så sjæle de 3P, hvis chancen byder sig!

  • Stææææærkt arbejde drengene, i holdte det nede til kun 3-0. Forza Brøndby
    1 god kommentar

  • Højt at flyve meget dybt at falde. Helt igennem pinlig indsats og vi er tilbage det hvor vi var inden den magiske fredag. Vi ligner ikke rigtigt et hold og for mange har ikke niveauet til at spille i den gule trøje. Taktisk blev vi også udmanøvret af en træner jeg gerne ser som vores næste træner.
    3 enige
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        24 dage siden   

    • @Kristianbs måske skulle vi istedet for at købe og købe, investere penge i et trænerteam, der får ro til at arbejde i en periode

---

  • Welkro
  • Welkro   24 dage siden   

  • Jeg kan ikke vurdere om det er Cooper der er en begrænset træner eller om holdet bare ikke er bedre..

    Frøkjær ligner ikke en top spiller.
    Rører Sow bolden??
    Jeg elsker historien omkring P, men han er højest en fin 1. division spiller.
    Sho Fokuda har for langt mellem de gode kampe desværre.
    5 enige
     
    • @Welkro Cooper er uden tvivl en begrænset træner. Både materialemæssigt men også spillemæssigt. Eller det synes jeg.

  • Klovnen Cooper har gjort min klub til en tivoli-klub… ren rutchebane med et yderst lavt bundniveau …. Jeg savner min gamle klub, med et hold der er i form samt kompromisløs stil og klar retning og vigtigst en sportschef og coach i fællesskab hentede kvalitet…. Men realiteten er bare det modsatte og vi viser et niveau der ikker Brøndby værdigt men måske det er det vi skal forvente et middelmådig med pil ned i top 6…. Har mistet al tillid efter at være kæmpe fan i små 38 år(jeh er 49 år gammel) Jeg har aldrig set noget dårligere og det værste er at vi havde penge til at købe men har en talentløs sportschef og en klovn Cooper der har ødelagt mere end gavnet… kan det være rigtigt at man nærmest savner Jesper Sørensen og birk ..,.
    Jeg mistet i dag tillid til at der foregår i min klub, lige fra bestyrelsen ned til trænerteam og holdet…. Se bare på sow virkelig 22 mill værd…
    Gud hvor jeg savnet tb og AZ hvor var det fedt og fed fodbold “Aktion Aktion Aktion”
    1 enig
     
    • @Anders77 hej ca samme historik som dig . Du savner ikke birken eller JS. Du savner bare et hold og en træner der kan levere mere end 1,34 point i snit. Cooper er tæt på historisk dårlig.
     
    • @Anders77 Nu er det ikke DIN men VORES alles klub :)) Ja tiden med Zorniger var fantastisk og det er os der elskede den form for fodbold.

      Skrev før de sidste 3 kampe at jeg troede på fremgang, men også at der ville komme udfald, dette hold skal sætte sig og så kan det godt være der skal lidt mere kvalitet ind.

      Men hverken træner eller hans stab skal fyres, vi har en træner der ikke ryster på hånden ved bruge de yngre, de vil have udsving i starten og sådan er det, men jeg er sikker på vi ser mange af dem gå markant frem til næste sæson.

      Det denne klub har brug for er ikke igen og igen og igen fyre trænere, skifte hele holdet ud, men bygge på og så få naturlige udskiftninger ind og så kan der måske være spillere der skal sies fra, men klubben har brug for ro og tager du sidste 5 kampe har der været 2 vi gik lidt frem i og 2 mere frem samt tilbage i den sidste, med læring af hinanden og bedre sammenspil og med et par forstærkninger til kommende sæson, så er jeg mere end fortrøtningsfuld til næste sæson

  • Canut greb chancen og skal bare spille nu!
    3-0 lidt meget måske - men hvordan kan vi møde sådan i en mega vigtig kamp?
    Vi ender ofte med opgivende attituder - det må aldrig ske igen!
    2 enige
     
    • @Math1964 helt enig.
      Det værste er at Flashscore ikke har ham i systemet :) han hedder R Pedersen og jordi stod ikke engang til at være skiftet ud
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @Math1964 det må aldrig ske igen, men det er jo sket mange mange gange i denne sæson
      1 enig

---

  • Højt at flyve, dybt at falde.

    Cooper fejler i sin taktiske plan og sin in-game igen.
    Hvorfor vælger han at gå tilbage til klassisk 4-2-3-1, da godfrey bliver skadet?
    Hold fast og smid Canut ind, han er tydeligvis mere end klar.

    Der er godt nok mange der falder igennem i dag:

    Binks må bejle til den laveste IQ i superligaen. Han er usympatisk, dårlig placeringsevne og dårlig på bolden. Han har noget hårdhed, menni bund og grund faktisk en dårlig forsvarsspiller (det ikke kun i dag, det skrev jeg også for et par uger siden)

    P: han har ikke niveau til Brøndby og det får han aldrig. Ærgerligt, da van har Brøndby hjerte, men niveau til Superliga for Brøndby er han milevidt fra.

    Wass: vi takker af efter denne sæson. Hans bundniveau ser vi i dag. Middelmådige sønderjyskespillere lunter forbi ham. Tingene gåe for hurtigt for ham.

    Villadsen: man skal gøre op med sig selv til sommer, er han wingback eller skal han sælges. Spiller vi med klassiske backs, så man han ud. Han er simpelthen piv elendig bagtil.


    Skræmmende bundniveau dette hold har.
    Vi mangler profiler og vi mangler folk med vision.

    Ros til Frøkjær, der selvom han ikke spiller sin bedste kamp, bidrager med flair, drive og mod. Han har noget vi kan bygge videre på.

    Det var farvel til 3 pladsen, så må vi se om et derby d.24 maj bliver en realitet.
    Europa synes langt væk


    3 enige

  • Hans
  • Hans   24 dage siden   

  • Undskyldningerne er brugt op der er investeret adskillige millioner i dette hold det er pinligt og flovt hvad man præsterer! Ikke engang en 3 plads kunne man opnå og udstiller sig selv igen som danmarksmester i at være en dårlig ledet klub ! Kig på Viborg FCN FCM til forskel ! Selv klubber med betydelig mindre midler økonomisk gør det betydeligt bedre end Brøndby
    2 enige

  • Joblar
  • Joblar   24 dage siden   

  • Brøndby er efterhånden bare en ligegyldig klub, vi vinder en kamp taber to vinder en taber to, at møde frem og levere sådan en indsats når man skal præstere en gang i løbet af en uge, det er rystende, men hvad de snot forkælede spillere sætter jo alligevel 300.000 kr ind på konto hver måned, man kunne måske forvente en smule mere, eller er det bare mig. Jeg gætter i øvrigt på at vi nu skal høre den om spejlet.
    3 enige

---

  • Hector
  • Hector   24 dage siden   

  • Kære 3 point og andre. Lad nu være med at tale os op til at være en klub som spiller med om mesterskab og Europa hvert år. Las os bare konstatere at vi er et middelmådigt midterhold i superligaen og ikke andet.
    1 enig

  • Heller ikke for godt med alle de skader....

  • Mauer
  • Mauer   24 dage siden   

  • Det var en skidt indsats ja. Det hjælper heller ikke, når Pentz laver sådan et drop. Foran 2-0, så gør SE det de er gode til og det som Cooper ikke kan finde modsvaret til. Nemlig at stille sig ned. Vi ser igen, at kampen bliver vundet på taktikbrættet. Men hvis man havde forventet at vi bare kørte som en velsmurt maskine efter 6-0 hjemme og en lidt heldig sejr i Viborg, så kan jeg godt forstå man bliver skuffet. Der er momenter i dag, hvor det er udmærket, men for mange momenter, hvor det bliver for langsomt.

    Vundet fcn i dag, så kæmper vi om 4. pladsen. Ærgerligt, men forventet.
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @Mauer hvis du ikke er skuffet over kampen i dag og helt specielt indstilling og præstation hos spillere og trænere så er der altså et eller andet galt

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Mathias Jensen har desværre ikke spillet sig tættere på en startplads i den her kamp.
    Forsvaret var tamt og desværre lavet flere fejl (jeg kigger på dig Binks).
    Offensiven med Ambæk, Vallys, Frøkjær og til dels Fukuda fik ikke meget at lege med, især ikke i første halvleg, anden halvleg var bedre offensiv set, men der havde SJ jo pakket sig godt. Og når at vi så mistede bolden i offensiven så var det sgu ikke fordi at alle folk havde travlt med at komme hjem og forsvare.
    Så jeg kan sgu ikke rigtig være sur på Pentz, han kan også lave fejl, problemet for ham er at når det sker så fører det til mål imod.

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      24 dage siden   

  • Vi kommer da godtnok igennem hele følelsesregisteret, her i klubben.
    1 enig

  • Skræmmende men samtidig tydeligt at se hvem der har været vores bedste og vigtigste spiller i foråret for hold da op vi manglede Slisz i dag , vi har ikke en midtbanespiller i dag der erobrer noget som helst og det går simpelthen for stærkt for både P og Wass når især Wass mangler ham som laver alt det beskidte arbejde , og P er bare ikke god nok hverken med eller uden bold.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @Morel23 P er simpelthen bare ikke en superligaspiller
      2 enige

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      24 dage siden   

  • Vi levede i håbet i 9 dage
    1 god kommentar

  • Vainio74
  • Vainio74
    Betalende bruger
      24 dage siden   

  • Men var der nogen som var overrasket over det Sønderjyske kom med, andet Brøndby holdet, hvis man ikke er sikker på hvad modstanderen kan, vil eller gøre, så må man jo stille sig i sit fungerende defensive fundament indtil man reddet det værste storm af, men når man absolut vil spænde ben for sig selv, så er dagens kamp et super godt eksempel på hvordan det skal gøres. Jeg er den overbevisning at taber til os selv endnu engang, med de tvivlsomme aktioner vi forsøger med, både offensivt og den manglende defensiv.

  • Enig, der var en ringe indsats, men vi blev ifølge xg straffet meget hårdt.

---

  • Forskellen på i dag, og de to foregående kampe, var at spillerne ikke mødte op.
    Det handler ikke om taktik, træner eller trøje brand. Hvis disse spillere leverede som i de 2 sidste kampe havde vi vundet i dag.
    3 enige
     
    • @FarmerNyg

      Jeg mangler nu stadig at se Cooper dirke et forsvar der står lavt op. Det kommer aldrig til at ske, med nogle så elendige 1v1 spillere som Vallys, Frøkjær, P og Wass. Jeg ved ikke hvad Cooper havde regnet med. Dagens kamp var reelt afsluttet ved 1-0 da Sønderjyske så kunne stille sig ned og spille på kontra. At de så bliver hjulpet på vej af skader og elendigt forsvar og keeperspil.

      Frøkjær og P har ikke niveauet til Brøndby pt. Frøkjær kan ikke spille mod et lavtstående hold, han har INGEN offensive kvaliteter i små rum. En åben kamp og han har noget at bidrage med, problemet er den slags kampe spiller Brøndby sjældent. Han er elendigt castet. Det samme er Sow. Han passer slet ikke ind. Vallys har heller ikke været rigtig god, siden vi selv stå lavt og havde massere af offensive omstillinger. Det var hvad ham var god til i både Roskilde og Silkeborg. Modsat Frøkjær, så har han i det mindste talent.

      Måske er det heldigt, ingen af de sidste tre modstandere stiller sig ned.

    Se 2 flere kommentarer

  • NewY
  • NewY   24 dage siden   

  • Jeg er tæt på at sige at jeg hader det her Brøndby hold, det er så kedeligt, uinspirerende og ligegyldigt at se dem.
    Der er for mange anonyme alibispillere der tænker mere på de penge der tikker ind hver måned end de tænker på at præstere for den trøje de har på.
    Jeg håber at næste sæson byder på en ny direktør, sportsdirektør og træner, og håber at den nye sportsdirektør bliver ansat snart da han har meget travlt med at rydde op efter schmedes og hans makværk af et arbejde, oprydningen blir dyr men nødvendig, der er vel en 7-10 spillere der skal pakke deres lort og forlade klubben og så skal der signes spillere der tænker mere på at præstere end på deres bankkonto
    1 enig
     
    • @NewY enig i mange af tingene, men er stadig ikke enig i, at Cooper skal ud.
      Vi ligner snart Chelsea, der smider den ene manager ud efter den anden. Hjælper det? Nej!

      Vi har en kompetent træner og stab omkring holdet. Lad os nu se hvad kontinuitet kan bringe, for fyringer har vi prøvet.

      Lad os starte med at få organisationen på plads og se hvad den nye sæson kan bringe, med forhåbentligt et godt sommervindue.

      Jeg er også skuffet efter i dag og har været rasende over spillet i foråret, men vi har trods alt vist nogle takter der er værd at bygge på mod både Viborg og SønderjyskE hjemme.
      1 enig

    Se 3 flere kommentarer

  • Skidt sæson at være både Tottenham og Brøndby fan i.. puha.

    I det mindste er FCK i nedrykningsspillet.

    Cooper må være ude efter sæsonen. Det er simpelthen for ringe.
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @Tubbygold tja men fck ender nok i Europa det gør vi nok ikke ...så vi ender med ikke en skid og fck ender måske med en pokal og en plads k Europa ....så hvem mon griner i sidste ende ?

---

  • Okay, ret skal være ret mange af vores nøglespillere ramte en offday. Samtidig manglede vi måske vores bedst præsterende spiller, Slisz.
    Vi er også uheldige med ikke at få et klart straffespark for hånd på bolden ved stillingen 2-0 og det kunne sagtens have ændret kampens udvikling.
    Sønderjyske har desuden altid været et svært sted for os at spille. Jeg siger ikke, at det var en god præstation i dag, men billedet er altså mere nuanceret, end mange gør det til.
    1 enig
     
    • NewY
    • NewY   24 dage siden   

    • @SuperDardie nej det syntes jeg egentlig ikke det er og at bringe et straffe ind som ingen har set er altså for langt ude ...er det der vi er kommet til, en såkaldt storklub der håber på et tvivlsomt straffe for at komme i gang i en kamp ?

  • Jensen
  • Jensen
    Betalende bruger
      24 dage siden   

  • Øv hvor er det stadig en træls følelse, selv dagen derpå.
    Alle hold kan tabe i Haderslev, men måden det skete på og størrelsen, er det der gør mig i dårligst humør.
    Så mange spillere var ikke mødt mentalt op.
    Jeg kan forstå, at man kan være træt efter et par tætte uger... Men kamp onsdag og søndag burde fysikken være til. Hvad ville de ellers gøre, hvis der skulle spille Europæisk næste sæson?

    Og hvor vil jeg gerne se Frøkjær lykkes. Han viser altså glimt af noget godt. Men hold nu op han skylder nogle mål...
    Hjemmekampen mod SønderjyskE viste virkelige hvad Frøkjær bringer til banen. Fysik, godt drev med bolden og et virkeligt godt blik for sine medspillere.
    Jeg ser ham som en fyldgod erstatning for Vallys, som forhåbentlig bliver solgt til sommer.

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      24 dage siden   


---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder