Thomas Nørgaard
Foto: Anders B. Jakobsen ©
NYHED

Thomas Nørgaard ser klare fremskridt: Vi finder en god balance

 
Brøndbys cheftræner var overordnet tilfreds efter 4-0-sejren over OB, hvor han så et hold, der både spillede modigt, kontrollerede kampen og tog endnu et skridt i den retning, han ønsker.

    • Thomas Nørgaard
    • Kasper Pedersbæk
      12. juli 2026 - Klokken 19:30
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    12. juli 2026 - Klokken 19:30

Brøndby havde netop overstået den næstsidste testkamp lørdag, da cheftræner Thomas Nørgaard blev forholdt sit holds udvikling i den korte tid han havde stået i spidsen for det. Og han var, stående i det brændende solskin i mixed zone efter slutfløjtet, især tilfreds med den måde, hans hold greb kampen an på - både med og uden bold:

- Jeg så et hold, der i store dele tog fat i kampen, hvor vi får bragt - på en varm dag - noget fart ind i spillet både med og mod bolden.

Samtidig brugte Brøndby træningskampen til at arbejde med flere forskellige elementer af spillet:

- Vi fik prøvet nogle ting af, også på en måde vi normalt ikke ville gøre i en turneringskamp inden for en given tidsramme, hvor vi arbejdede med forskellige varianter af vores pres.

Nørgaard hæftede sig især ved, at holdet fandt en balance mellem det direkte udtryk og evnen til at kontrollere kampen:

- Vi var gode til at være fremadrettede og modige i vores spil, mens der også var perioder, hvor vi skulle vise evnen til at kontrollere kampen med bolden. Det viste vi også.

Det er netop den balance, Brøndby arbejder på at finde:

- Jeg ser et hold, der i rotationerne og i friheden på den sidste tredjedel er dygtige til at bruge hinanden og de positioneringer, de tager. Så synes jeg, vi er dygtige til at være direkte i de momenter, vi kan være direkte i. Det er det, vi gerne vil - spillet vertikalt, altså meget stejlt.

- Men vi kan heller ikke presse hovedløst i en hel kamp. Det er der ikke nogen, der kan i Superligaen mere, heller ikke spille i længderetningen hver evig eneste gang. Vi finder en god balance. Cadeau til spillerne for det, de leverede.

Selv om sejren blev på fire mål, var der stadig detaljer, cheftræneren gerne havde set løst bedre:

- Så er der altid nogle huller i osten, og jeg synes, vi smider nogle dumme bolde væk, som grundlæggende gør, at OB skaber noget.

Til gengæld var han overvejende tilfreds med den defensive organisation, når Brøndby mistede bolden:

- Men vi er i god kontrol, og grundlæggende løser vi vores restforsvar med Rafa (Canut) og Binks godt.

Noget af det, der glædede Nørgaard mest, var dog ikke en taktisk detalje, men den mentalitet, han oplevede hos spillerne:

- Jeg kunne godt lide det, jeg så, og jeg prædiker meget på den holdmentalitet, jeg så i dag.

Cheftræneren fremhævede især situationen, hvor anfører Daniel Wass overlod et straffespark til Oskar Fenger:

- Kronen på værket er vores clubcaptain, Daniel Wass, der giver bolden til en af de helt unge ved straffesparket i dag. Så jeg er overordnet tilfreds.

Selv om Brøndby blot er få uger fra Superliga-premieren mod AGF, understreger Nørgaard, at udviklingsarbejdet langt fra er færdigt:

- Vi når ikke at få alle svar inden kampen mod AGF. Vi arbejder stadig på at få det her præstationsmiljø.

Han roste samtidig spillergruppen for den tilgang, de har haft til sommerens testkampe:

- Jeg vil gerne give et shout out til gruppen, for vi har ikke bare spillet træningskampe. Den der følelse af ligegyldige testkampe har vi ikke haft.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Det er en mentalitet jeg godt kan lide. Vi skal spille direkte, vertikale og fremad, og vi skal presse! Men vi kan ikke presse højt 90 minutter I træk og vi kan ikke spille den fremad på hver eneste aflevering.

    Det er en god instilling og jeg håber virkelig at den tages med ind i Superligaen.
    2 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder