Morten Frendrup
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Transferjournalist: Frendrup kan ende i stor byttehandel

 
Morten Frendrup har gennem de seneste mange transfervinduer været rygtet væk fra sin italienske klub Genoa, og denne sommer er ingen undtagelse. Nu lurer spanske Real Betis angiveligt i kulissen for den tidligere Brøndby-stjerne.

    • Morten Frendrup
    • Nicolaj Sørensen
      11. juli 2026 - Klokken 09:26
  • Nicolaj Sørensen
  • Nicolaj Sørensen
    11. juli 2026 - Klokken 09:26

Morten Frendrup har gennem flere sæsoner leveret stærke præstationer for italienske Genoa, hvilket naturligt har sat gang i spekulationerne om et skifte til en større klub. Den danske midtbanespiller har spillet hele 165 kampe for klubben siden skiftet for 4,5 år siden.

Tidligere har der blandt andet været meldinger om interesse fra storklubben Juventus, som angiveligt flere gange har haft Frendrup på radaren.

Nu er endnu en klub meldt på banen i jagten på den danske midtbanespiller. Ifølge transferjournalisten Matteo Moretto er der tale om spanske Real Betis, der i den kommende sæson skal spille Champions League.

Et skifte til Betis vil dog ikke nødvendigvis blive et traditionelt salg. Det fortæller Moretto.

Ifølge Moretto arbejdes der i stedet med en mulig byttehandel, hvor Frendrup skifter til Real Betis, mens Betis-spilleren Nelson Deossa går den modsatte vej til Genoa.

Idéen til en sådan handel skulle ifølge Moretto være opstået hos Genoa:

- Det er en idé, der opstod for nogle dage siden. Den kom fra Genoa. De to klubber har talt sammen de seneste dage, hvor idéen om en byttehandel mellem Frendrup og Nelson Deossa kom på bordet.

- Frendrup er på vej væk fra Genoa og kan potentielt forlade klubben. Det skal dog siges, at der ikke er sket noget nyt de seneste dage. Indtil videre foregår forhandlingerne bag lukkede døre.

Et interessant aspekt ved den mulige handel er, at Brøndby – som tidligere omtalt – har en videresalgsklausul i forbindelse med Frendrups skifte til Genoa. Det betyder, at klubben fra Vestegnen er berettiget til 15 procent af en eventuel transfersum.

Ifølge Tipsbladet er der dog endnu ikke kommet oplysninger om, hvorvidt handlen vil indeholde en egentlig transfersum, eller om den udelukkende vil bestå af en byttehandel. Derfor er det fortsat usikkert, om Brøndby i sidste ende vil modtage et beløb.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Kepgar
  • Kepgar   12 timer siden   

  • Bla bla bla. Endnu en af de ligegyldige tilbagevendende halvårlige transferartikler omkring at nu! sælges Morten frendrup. Tro det er den 10 artikel inde for de sidste 2 år. Det skal ikke undre mig at frendrup ender sin fodbold karriere i Genoa og vi skal leve med disse ligegyldige artikler de næste 10 år uden der sker en skid

  • Lasse P
  • Lasse P
    Betalende bruger
      12 timer siden   

  • Det vil i hvert fald være typisk vores held, at det skulle ende i en byttehandel, som ikke kastede noget af sig til Brøndby, imens FCK modtager millioner for ham der Hjulmand som vil næppe spillede en kamp for dem.
    5 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder