Jacob Ambæk
Foto: Freja Borne ©
NYHED

U/17: Brøndby IF er klar til pokalfinalen

 
Brøndby IF U/17 har for tredje år i træk spillet sig i den sjællandske pokalfinale.

    • Jacob Ambæk
    • Nanna Møller Karlsen
      18. april 2024 - Klokken 15:23
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    18. april 2024 - Klokken 15:23

Onsdag aften skulle Brøndby IF U/17 forsøge at spille sig i den sjællandske pokalfinale for tredje år i træk. Hjemme på bane 2 tørnede Viktor Kyndes mandskab sammen med HB Køge fra den næstbedste række.

Viktor Kynde og co. stillede med følgende hold fra start:

Mamadou Jalloh (2006)
Noah Kirkegaard (2007) - Rasmus Lynder (2007) - Raphael Canut (2009) - Oliver Wettergren (2007)
Danial Riaz (2007) - Ali Al-Najar (2008)
Sander Larsen (2008) - Viggo Poulsen (2008)
Jacob Ambæk (2008) - Mathias Werther (2007)

Bænk: Casper Svart (2008), Malthe Mortensen (2009), Ekene Chukwuani (2009)

Brøndby IF vandt semifinalen med 4-2 over HB Køge. Målene blev sat ind af to gange Jacob Ambæk, Sander Larsen og Mathias Werther. Cheftræner Viktor Kynde fortæller her om kampen:

- Det var virkelig en flot pokalkamp med høj intensitet og en halvleg til hvert hold. I første halvleg skabte vi en del store chancer, og synes godt vi kunne have lukket kampen. Vi kom bagud tidligt på en flot individuel aktion af deres 9er, men kom hurtigt tilbage og fik sat os på kampen, siger Kynde til 3point.dk.

- Vi fører 3-1 ved pausen. Vi havde nogle flotte angreb, som også gav chancerne, og løste deres mand-mand-pres godt båret af drengenes individuelle kvalitet. I anden halvleg havde vi lidt mere vanskeligheder med bolden, og endte i for lange perioder med at presse. HB Køge er dygtige på bolden, så vi kunne ikke tage den fra dem ofte nok, og mistede den for hurtigt, når vi havde den. Der skal vi blive bedre til at tage initiativet i kampen med bolden og være i stand til at spille modstanderen ned.

I sidste sæson vandt Brøndby IF U/17 pokalturneringen (der kører i DBU Sjælland-regi) og det er som tidligere skrevet tredje år i træk at holdet er med i finalen. Sidste år var Kynde assistent og skal han stå som cheftræner på sidelinjen i en finale, som er god erfaring og læring til de unge spillere.

- Pokalfinalen er en fed oplevelse og vi er vildt glade for at være nået dertil. Der er noget stærkt udviklende i at drengene står i de her situationer, hvor der (forhåbentlig) er mange tilskuere og ekstra pres på. Den anden del er det motiverende i at vinde. Vi er selvfølgelig glade for at vi har bragt os selv i en position, hvor vi mener at vi hører til, altså at spille om pokalen.

4-2-sejren over HB Køge byggede videre på et godt momentum og en stime af gode præstationer, som U/17-holdet har fået sat sammen hen over foråret.

- Jeg tror, at vores gode stime er et udtryk for at vi får udbytte af det vildt hårde arbejde, drengene har lagt i det dagligt siden sommer. Vi synes grundlæggende at vores præstationer, i det store perspektiv, er på det høje niveau, som vi mener at vi kan og skal være på. Vi tror på at vi over tid vil få gode resultater på baggrund af de gode præstationer, og det er det, vi ser lige nu, slutter Viktor Kynde.

Pokalfinalen for U/17-drenge spilles den 11. juni på Tingbjerg Idrætspark.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Fuzzy
  • Fuzzy   1 måned(er) siden   

  • Godt gået drenge, når man 3 år i træk kommer i finalen, vidner det om mange rigtig gode spillere fordelt over adskillige årgange. Vi ses på Tingbjerg Ground
    3 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder