Esben Madsen og Philip Søndergaard
Foto: Freja Borne ©
NYHED

U/17-landshold: Brøndby-trio og Danmark nordiske mestre

 
Danmark U/17 vandt finalen ved Open Nordic Tournament med 1-0 over værterne fra Finland. Dermed kan de rød/hvide kalde sig nordiske mestre 2023- Deriblandt tre spillere fra Brøndby Masterclass.

    • Esben Madsen og Philip Søndergaard
    • Steen Sørensen
      8. august 2023 - Klokken 19:32
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    8. august 2023 - Klokken 19:32

På et mål af en kvikt opfattende Lasse Abildgaard fra AFC Ajax i det 22. minut efter en finsk fejlaflevering vandt det danske U/17-landshold tirsdag ved middagstid finalen ved Open Nordic Tournament 2023. Modstander var som antydet Finland - værter foir turneringen.

LÆS OGSÅ: Brøndby-trio med i storsejr over Norge

Sejren på 1-0 betyder, at Danmark U/17 nu kan kalde sig nordiske mestre 2023, og det gælder naturligvis også de tre spillere fra Brøndby Masterclass. som var med i den danske trup. Målmanden William Sonne-Schmidt, midtstopperen Philip Søndergaard (billedet) samt midtbanespilleren André Escobar.

De to målmænd i den danske trup delte spilletiden ligeligt mellem sig i turneringen, hvilket betød, at Sonne-Schmidt sad udenfor i finalen, mens AaB's Bertil Grønkjær tog plads på stregen. Til gengæld startede Philip Søndergaard inde og fik fuld spilletid i det danske midterforsvar.

LÆS OGSÅ: Brøndbys Escobar dobbelt målscorer i endnu en dansk storsejr

Brøndby-stopperen leverede en vanlig solid indsats indtil 89. minut. Et dumt boldtab midt på banen solgte det danske midterforsvar, og en finne slap fri i feltet. Søndergaard blev af den indskiftede stopperkollega Noah Markmann fra FCN skubbet ind i den finske angriber, og dommeren pegede på pletten.

Det blev Sonosi Daldum fra KuPS, der skulle forsøge at udligne den danske føring præcis, som uret gik ind i dommerens fire tillægsminutter. Angriberen sparkede midt i målet, og på trods af, at han gik til den ene side, fik Bertil Grønkjær alligevel blokeret skuddet, og danskerne kunne ånde lettet op.

Se hele finalen mellem Finland og Danmark

Cirka et kvarter før tid blev André Escobar skiftet ind på den danske venstre kant, men nåede ikke rigtig at markere sig udover et måske lidt hårdt dømt gult kort i khampens døende sekunder.

Næste opgave for U/17-landsholdet er en fire nationers turnering om en måneds tid i den tidligere vesttyske hovedstad Bonn. Udover de tyske værter og Danmark er de øvrige hold Israel og Italien.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Fuzzy
  • Fuzzy   8. august 2023   

  • Fortsæt alle 3 med at holde snuden i sporet, I er store talenter i jeres årgang
    2 enige




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder