Foto: Freja Borne ©
U/17-landshold: Debut til Brøndbys Danial Riaz
På tre af de fire danske landshold, der skulle i aktion torsdag, var der en Brøndby-spiller på hvert af de tre hold, som endnu ikke var noteret for en eneste landskamp på noget som helst niveau. Da torsdagens kampe var ovestået, var det ikke længere tilfældet. Alle tre fik debut.
Nicolai Vallys fik debut på A-landsholdet, mens Clement Bischoff debuterede på U/19-landsholdet. Endelig fik Danial Riaz debut under U/17-landskampen mellem Danmark og Italien, som var en del af en fire nationers turnering i Tyskland, hvor Israel sammen med værterne er de sidste to hold.
Det skete da midtbanespilleren erstattede klubkammeraten André Escobar efter en times spil. På det tidpunkt var stillingen 2-0 til Italien, som endte med at vinde opgøret 3-1. Det danske mål til 2-1 blev sat ind af Arsenal's Chidozie Obi.
Udover Escobar startede den danske trups tredje Brøndby-spiller Philip Søndergaard også inde, og i lighed med klubkammeraten fra Vestegnen blev det til en times spil for midtstopperen. Danmark spiller igen i morgen lørdag kl. 16:00 mod Tyskland, som torsdag vandt 3-2 over Israel.
Deltag i diskussionen
Steph Houlberg
Betalende bruger
9. september 2023
Masterclass fra vestegnen.
Steph Houlberg
Betalende bruger
9. september 2023