Clement Bischoff
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

U/19-landshold: Clement Bischoff fejrede startdebut med en scoring

 
Clement Bischoff startede inde og bragte det danske U/19-landshold foran mod Norge i finalen ved en fire nationers turnering i Jylland. Klubkammeraterne Malek Bakhit og Noah Nartey fra Brøndby IF startede ligeledes inde.

    • Clement Bischoff
    • Steen Sørensen
      10. september 2023 - Klokken 17:04
  • Steen Sørensen
  • Steen Sørensen
    10. september 2023 - Klokken 17:04

Torsdag blev Clement Bischoff skiftet ind til sin debut på et dansk landshold, og søndag eftermiddag fik Brøndby-angriberen så en startplads mod Norge i finalen ved fire nationers turneringen for U/19-landshold i Herning og Vildbjerg.

Bischoff fejrede sin startdebut med at bringe Danmark i front allerede efter ti minutters spil. Den stilling holdt til pausen, men ikke kampen ud. I anden halvleg fik nordmændene vendt opgøret på hovedet, og med scoringer i 62. og 72. minut vandt de finalen 2-1.

Der var udtaget fire Brøndby-spillere til den danske trup, og udover Clement Bischoff startede Malek Bakhit og Noah Nartey inde, mens Ludwig Vraa-Jensen måtte se hele kampen fra bænken. Bakhit fik fuld spilletid, mens målscorer og startdebutant Bischoff gik ud i 64. minut og Nartey i 73.

Danmark var kommet i finalen efter en sejr over Polen, mens Norge havde vundet over Sverige. I kampen om tredjepladsen vandt Polen 2-0 over Sverige. Næste opgave for det danske U/19-landshold er en træningslejr i sydspanske Marbella med Schweiz og Australien på menuen.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Det kører virkelig for Bischoff. Mon ikke vi skal se at få underskrevet den forlængelse hurtigst muligt.
    3 enige · 1 god kommentar

  • Stort tillykke.

    Giv os en træner, som tror på vores talenter, en træner der giver dem lidt indhop og tro på det.

    Som gør at spillerne kan mærke at de er tættere på superliga holdet, og motivere dem til at forlænge.

    Så de kan vokse med opgaven. Vi ser på unge spillere i FCK, FCM og FCN, som giver deres unge mere spilletid, og de takker og vokser med opgaven, tit ender de som de bedste spillere de har, savner den tillid fra Jesper til vores unge spillere. Vi kan kigge tilbage til vores egen historik, jobbe, Frendrup og Mads H alle 3 slog igennem, da de fik tilliden af NF.

    Savner en træner som tror på de unge, en træner der har mere mod end Jesper Sørensen indtil nu har vist.
    1 enig
     
    • Peps
    • Peps
      Betalende bruger
        11. september 2023   

    • @GARFIELD Enig i, at de unge talenter skal have spilletid når de er klar. Men dine argumenter med NF holder ikke helt, du nævner 3 spillere han fik igennem, men det var jo også på 3 1/2 år. Så skal JS jo bare få 1 MC spiller igennem om året, og det går jo pt meget godt for Kvisten.
      2 enige · 2 god kommentar

    Se 14 flere kommentarer




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder