Foto: Dennis Jacobsen ©
NYHED

U/19: Vigtig sejr til Brøndby

 
Brøndby IF U/19 hentede onsdag aften tre point, da de sendte Lyngby hjem med et 4-1-nederlag.

    • Nanna Møller Karlsen
      31. oktober 2024 - Klokken 10:18
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    31. oktober 2024 - Klokken 10:18

Masterclass-indhold er præsenteret af 3point.dks venner

Vi har ingen partner på vores omfangsrige dækning af Masterclass - men vi har 3point.dks venner. Som medlem af 3point.dks venner støtter du vores arbejde og sikrer, at vi fortsat kan dække U/17 og U/19 intenst. Meld dig ind i dag og modtag en gratis t-shirt.

Brøndby IF U/19 har fået en hård start på sæsonen. Onsdag aften var der vigtige point på spil mod Lyngby BK. Cheftræner Jesper Christiansen sendte følgende mandskab i aktion på bane 2:

William Sonne-Schmidt (2007)
Waldemar Bjergfelt (2006) - Philip Søndergaard (2007) - Rasmus Lynder (2007) - Lukas Larsen (2006)
Adam Claridge (2006)
Jakob Wismann (2007) - Mathias Jensen (2005)
André Escobar (2007)
Jonathan Agyekum (2006) - Jacob Ambæk (2008)

Bænken: Gustav Nøhr (2006), Oliver Sejer (2006), Malek Bakhit (2005), Mathias Werther (2007) og Mamadou Jalloh (2006)

Brøndby-holdet fik en dårlig start på kampen, da gæsterne bragte sig foran efter bare fem minutter, da de straffede en stor opspilsfejl fra Brøndby. Men de blå/gule fik også vist, at den svære start på sæsonen ikke har fået slået rod i holdet og i mentaliteten. De slog nemlig hurtigt tilbage.

Ikke længe efter udlignede Lukas Larsen. Jacob Ambæk nåede højest efter et hjørnespark og angriberen fik headet bolden lige ned i fødderne på Larsen, der altså scorede til 1-1.

Brøndby fulgte op på udligningen med en god periode, hvor hjemmeholdet var stærke på bolden og dominerede kampen. Men momentum døde lige så stille ud og kampen blev mere og mere jævnbyrdig. Efter lidt mere end en halv times spil fik Lyngby spillet Brøndby helt tynde og kun en flot redning fra Sonne-Schmidt i målet afholdt Brøndby fra at komme bagud.

I den anden ende fik Brøndby et frispark i en god position. Det viste det sig i hvert fald at være, for Lukas Larsen krøllede med sit venstreben bolden i kassen, og så kunne hjemmeholdet gå til pause med en føring på 2-1. Lige inden pausen måtte midtstopper Philip Søndergaard desværre udgå med en skade. Ind i stedet kom Oliver Sejer.

I anden halvleg kom Brøndby stærkt ud og fik sat streg under, at de var det bedste hold på dagen. Efter en times spil krydrede midtbanespiller Jakob Wismann en flot indsats med et lige så flot mål, da han modtog bolden et stykke uden for feltet og på fornem vis krøllede den op i hjørnet. Wismann var en fornøjelse at se på midtbanen og han ligner en spiller, der er ved at være tilbage på sit højeste niveau efter en periode med skader on/off.

Det blev også 4-1 til Brøndby, da en velspillende Lukas Larsen for Gud ved hvilken gang brød igennem i venstresiden. Han sendte en perfekt bold ind i feltet, hvor Ambæk kunne sætte brystkassen på og lukke og slukke kampen med sin scoring.

Brøndby havde helt styr på kampen og fik kørt sejren stille og roligt hjem. I slutminutterne var Agyekum tæt på at øge føringen, men nåede lige præcis ikke frem til Ambæks fine tværspasning. 

Det endte med en 4-1-sejr til Brøndby, og det var en tiltrængt overbevisende sejr for U/19-holdet.

KAMPEN I TAL:

Brøndby IF U/19 - Lyngby BK U/19, 4-1 (2-1)

6. minut: 0-1; William Steindorsson
11. minut: 1-1; Lukas Larsen
37. minut: 2-1; Lukas Larsen
45. minut: Philip Søndergaard UD / Oliver Sejer IND
59. minut: Emil Alexander Thorsted Larsen
61. minut: 3-1; Jakob Wismann
64. minut: Gult kort til William Steindorsson
68. minut: Gult kort til Mathias Jensen
68. minut: Jakob Wismann UD / Gustav Nøhr IND
76. minut: 4-1; Jacob Ambæk
76. minut: Gult kort til Viggo Matthiesen-Andersen
76. minut: Waldemar Bjergfelt UD / Malek Bakhit IND
81. minut: Gult kort til Oliver Sejer
84. minut: Gult kort til Emil Thor Nielsen
 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder