Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Viktor Kynde: Masterclass var et helt andet sted at komme tilbage til

 
Brøndbys U17-hold startede sæsonen stærkt med en 5-2 sejr. Cheftræner Viktor Kynde og assistent Christian Piltoft har besøgt Masterclass Magasinet.

    • Per Bang
      24. august 2023 - Klokken 10:47
  • Per Bang
  • Per Bang
    24. august 2023 - Klokken 10:47

Viktor Kynde blev i juni forfremmet til cheftræner på Masterclass U17. Ved sin side har han fået Christian Piltoft. Piltoft kommer fra B.93 hvor han har været med til at bygge deres talentafdeling. 

Den nye assistenttræner har tidligere været i praktik i Brøndbys analyseafdeling. Han fortæller om opstarten.

- De, der så U15 sidste år, ved, at spillerne er enormt dygtige i omstillingerne. Der er så meget Brøndby-dna og udtryk i det hold, at vi har brugt de første tre-fire uger på kuglen og kigget på vores opspil.

Kynde fortæller i Masterclass Magasinet, at der ikke er noget pres på at matche sidste års titler. Målsætningen er først og fremmest at udvikle spillerne bedst muligt og at arbejde strategisk med det.

- Vi ved hvordan, vi gerne vil spille. Vi ved hvordan, vi gør tingene på kontoret, så der skal ikke ske noget helt vildt. Vi skal fortsætte det gode arbejde.

 

Var væk og kom tilbage

I 2018 var Kynde tilknyttet Brøndbys U14-hold. Efter tre år i HB Køges ungdomsafdeling kom han ‘tilbage’ til Vestegnen for 14 måneder siden. Masterclass var forandret.

- Der sker helt vildt meget i dansk talentudvikling. Da jeg var væk, og kom tilbage, var det et helt andet sted at komme tilbage til. Markant flere hænder. Markant bedre struktureret. En noget anden hverdag og meget mere som en arbejdsplads.

- Det er med træningsplanlægning, der er struktureret. Det er med træningsevaluering, der er struktureret. Det er med skemalagtemøder omkring alle ting, så vi sikrer os, at vi når alle spillere. Vi har kendskab til alle holdene og alle spillere i hele Masterclass. Det er en helt vildt stor forandring.

Udover nye rammer og struktur, er træningsmetodikken også ændret efter at Bjørn Holm tiltrådte som Head of Coaching i Brøndby Masterclass i november sidste år.

Der er desuden investeret i staben på Brøndbys talentakademi. Nu er der to fuldtidsfysioterapeuter tilknyttet, der bl.a. fokuserer på at minimere skader. Der er én fast fysisk træner på U19 samt én til U15 og U17. Det medfører, ifølge trænerteamet, markant bedre fysisk træning via individuelt fokus i styrkerummet. 

At Masterclass i Esben Madsen også har en fuldtidsansvarlig for mental sundhed, er noget trænerparret har brugt i opbygningen af det nye U17-hold.

Endnu en styrke er, at Brøndby nu har to transitionstrænere. Thomas Lollike guider talenterne på deres vej til superligatruppen. Bent ‘Turbo’ Christensen guider talenter i superligatruppen.

Sidst, men ikke mindst, er samarbejdet med de lokale skoler blevet endnu bedre.

- Vi har fået endnu bedre forhold, fordi skolesamarbejdet er kommet på plads. Det betyder, at vi kan træne samtidig tirsdag og torsdag med U15, U17 og U19 om morgenen. Mandag træner vi om morgenen med U17 og U19 sammen, fortæller Viktor Kynde.

Husk at du kan se den fantastiske dokumentarserie om U17-holdets guldsæson.

 

Tak til alle @3pointdk’s venner!

Ambitionerne på dækning af Masterclass er kæmpe. I er med til at gøre det muligt :)

Overvej at komme med på holdet fra en 20’er om måneden.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Elsker der bliver nævnt udtrykket Brøndby-DNA
    Men jeg er efterhånden i tvivl om hvad det egentlig er?
    Savner en fælles retning med samme spillestil hele vejen op...
    Suk




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder