• Forside
• Nyheder
• Statistik
• Debat  
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Glem corona. Glem restriktioner. Brøndby Stadion var fredag aften endelig igen fyldt godt op efter lang tids pause. Brøndby Stadion leverede en helt fantastisk lydkulisse, som i høj grad har været savnet.

På banen startede kampen som lyn og torden. Det var helt åbenlyst, at Brøndby-spillerne gerne ville ud og vise det talstærke hjemmepublikum, at de havde savnet dem. Der blev lagt fra land med et aggressivt pres, som kastede flere lige-ved-og-næsten-chancer af sig i kampens indledning.

Efter knap otte minutter kom bolden også i nettet, da Brøndby hurtigt fik vendt spillet og fanget nordsjællænderne i ubalance. Kevin Mensah lagde bolden ind i feltet, hvor både Hedlund, Pavlovic og Uhre var helt udækkede. Bolden studsede en enkelt gang, inden den ramte Uhres pande, og derefter netmaskerne. Et minut senere blev målet dog annulleret for offside, da VAR-vognen vurderede, at Simon Hedlund undervejs havde snittet bolden. TV-billederne var hverken klare eller åbenlyse, men Brøndby kunne hverken gøre fra eller til, og måtte fortsætte uden mål.

Fire minutter senere var det så Nordsjællands tur til at true modstandernes felt. Martin Frese, som var særdeles godt spillende, fandt med et fladt indlæg en fremadstormende Leo Walta, som var helt fri, men finnen fik slet ikke ordentligt ramt på bolden.

Normalt kender vi kampene mellem Brøndby IF og FC Nordsjælland for at være tempofyldte, eksplosive og chancerige, men det var ikke tilfældet i dag. Nordsjællænderne har fået ørene i maskinen de sidste mange indbyrdes opgør, så i dag havde de valgt en mere pragmatisk tilgang, hvor de ikke satte bolden på spil, men i stedet spillede dybt og satsede på højt pres.

Netop derfor blev dagens kamp en noget mere taktisk affære, hvor det mere var dommer Peter Kjærsgaard der fik tilskuerne op ad stolen, end det var spillet på banen. Vi vil helst ikke snakke for meget om dommerpræstationerne - men vi forstår godt, hvis der sad nogle folk og var lidt utilfredse på den front.

De to hold gik til pause med 0-0, men der gik ikke lang tid i første halvleg, før der var taget hul på målscoringen.

FC Nordsjælland kørte en flabet frisparkskombination, som narrede Andreas Maxsø til at falde for tidligt i banen og ophæve en eventuel offside. Indlægget sejlede ind i panden på Kian Hansen, som var stukket af fra sin direkte oppasser, og så kunne han heade FC Nordsjælland i front.

Det var ikke ufortjent, at FC Nordsjælland kom i front. Efter en række Brøndby-sejre havde Flemming Pedersen lagt en taktik, som Brøndby havde noget sværere ved at håndtere, end de normalt har mod de unge nordsjællændere.

Vi skulle helt hen til et kvarter efter scoringen før Brøndby for alvor fik truet Peter Vindahl i FCN-målet. Kevin Mensah lagde en flot dybdebold til Mikael Uhre, som fik tæmmet og sparket på mål i samme bevægelse, men Vindahl stod godt placeret og kunne blokere.

Hjemmeholdet blev båret frem af en elektrisk kulisse, som virkelig viste sig fra sin allerbedste side. Det var et Brøndby Stadion, hvor Sydsiden ikke selv stod for stemningen, men alle fire tribunerne hoppede og sang med. På en dag, hvor tingene ikke for alvor fungerede på grønsværen, var det aftenens absolutte højdepunkt.

På banen var det Brøndby, der var toneangivende, men de chancer der blev skabt, blev også misbrugt. Andreas Bruus sparkede et indlæg langt over mål, og Mikael Uhre nåede lige nøjagtig at blive løbet op af en forsvarsspiller i afslutningsøjeblikket.

Som kampen skred frem var det mere og mere tydeligt, at hvis Brøndby skulle tilbage i kampen, så skulle det komme fra Simon Hedlund. Svenskeren var konstant i gang med en spurt, og overløb gang på gang forsvarsspillerne i FC Nordsjællands højre side. Indlæggene endte dog oftest ikke ved en Brøndbyspiller, og når de gjorde, blev de forvaltet fornærmende ringe.

Derfor endte det da også med ikke at blive til noget, og dermed tabte Brøndby If til FC Nordsjælland for første gang i over fire år.

Deltag i diskussionen