Fodbold live resultater





Foto: Nanna Møller Karlsen ©
PODCAST

5. december: Alle er lige, når de har den gule trøje på

 
Åbn dagens julekalenderlåge lige her.

    • Nanna Møller Karlsen
      5. december 2022 - Klokken 07:00
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    5. december 2022 - Klokken 07:00

Vi har talt meget om skuffende resultater. Vi har talt meget om nye ejere. Det kommer vi til at fortsætte med i BrøndbyLyd. Men vi kommer også til at bruge december måned på at sætte fokus på de små historier, der samlet set udgør det store blå/gule fællesskab.

Vores julekalender til jer i år er 24 mini-podcasts med forskellige mennesker, som alle har det til fælles, at de elsker Brøndby IF. De har forskellige ting på hjerte. Vi giver plads til de små, unikke fortællinger. Under overskriften: Fans, fællesskab og frivillighed.

Det gør vi i samarbejde med Red Barnet Vestegnen. 

Vil du gøre en forskel for børn på Vestegnen?

Så tøv ikke med at kontakte kontaktvestegnen@redbarnet.dk. Ved at melde dig som frivillig, kan du gøre en enorm forskel i et barns liv. På Vestegnen passer vi på hinanden. 

Red Barnets indsats Plads til Alle er kort fortalt en indsats, der matcher børn og unge i udsatte positioner med en frivillig fra Red Barnet, som hjælper barnet til at blive en fast del af en fritidsaktivitet og dermed et stærkt fællesskab. 

I foreningslivet er alle børn lige. Her handler det om bolden, bålet eller baglænssaltomotalen. Det handler om succesoplevelser og om at være en del af et fællesskab. Og om det helt særlige frirum, som fritidsaktiviteter kan være i en hverdag.

Læs mere om indsatsen Plads til Alle HER.

Dagens afsnit

Den 5. december kan du møde Erol Alcevski. Hvis du kommer jævnligt på Brøndby Stadion, er der en stor sandsynlighed for, at du allerede har mødt ham. Erol står nemlig for aktiveringen af Arbejdernes Landsbanks sponsorat i Brøndby IF - og via hårdt og målrettet arbejde er de også blevet en del af det store fællesskab.

Lyt med her eller der hvor du foretrækker at høre podcast:

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER