• Forside
• Nyheder  
• Statistik
• Debat
• Live
• Manager
• Firmabog
• Shop

• Søg
• Log ind
• Opret bruger

Brøndby kom til Søhøjlandet i den 4-4-2 (diamant) der har været opereret med et stykke tid - hvor det særligt til denne kamp var med tryk på diamant på midtbanen, da det var Peter Bjur der spillede den forreste plads her (og derfor klart er mere defineret midtbane end angriber). Brøndbys startende 11 indikerede en vilje til at spille med mod Silkeborg fremfor at begrave sig i en defensiv og leve på omstillinger.

Personlige fejl koster - afklaring i bagkæden

Under 10 minutter spillet, og Brøndby var i en jagtende position, da Silkeborg havde bragt sig foran med 1-0. Da de blågule forsøgte at flytte bolden over midten blev en sløset omgang med bolden kostbar - og endnu mere kostbar var Sigurd Rosted. Nordmanden vendte først 90 grader om sig selv mod højre, for så at vende 180 grader modsat mod venstre. Det betød en åben afslutning på en friløber til topscorer Helenius og hjemmeholdet var foran.

Joe Bell spillede en rigtig god kamp. Men momenter i hans spil der skal pudses af er hans positionering. Der er en snigende tendens til at Bell lader sig forivre i presset, og forlader den zone han skal ligge og beskytte. Det er væsentligt, når han har rollen som 6er, at han forbliver tålmodig og til tider sluger en kamel og afventer med at skubbe frem i et pres.

I situationen ovenfor er der en miskommunikation mellem det bagkæden foretager sig (falder) og resten af holdet gør (skubber i pres). For der er reelt ingen grund til at falde, forsvaret skaber tværtimod et stort mellemrum for Silkeborg at spille i. Så når Bell går i et for ivrigt pres, så er der et stort vakuum centralt der henstår tomt.

Bagkæden skal afklares. Backerne er åbenlyse - men stopperne bliver vekslet, og stabiliteten mangler. Silkeborg blev farlige når de fandt kanalerne ned i banen, mellem stopperne, og især i halvrummene mellem stopper og back. Den defensive stabilitet halter, og det kommer til at klæde Brøndby, når NF får fintunet sin bagkæde, og finder de fire som skal være udgangspunktet fremfor den shufflen sæsonen har åbnet med.

Det modige opspil og presset der lykkedes

Hvad de blågule gæster i den grad kunne tage med sig fra kampen i Søhøjlandet var cirkulationen af bolden. Nemlig det som hjemmeholdet også rigtig gerne vil, når de er på bolden. Nemlig tålmodig cirkuleren af bolden i egne rækker, mens man ved løb fra tredjemand skaber de rum, hvori den boldbesiddende spiller kan sende bolden frem i til en fri medspiller.

Brøndby var efter det første kvarters tid klart mest dominerende på bolden, og de formåede i den grad at få Silkeborg ud at løbe efter bolden i hurtige kombinationer.

Silkeborg søger indspil fra halvrummet ind centralt, hvor Helenius er hub og enten videredistribuerer bolden til (ofte) Vallys og Jørgensen der kommer skyder, eller også for selv at komme i position til afslutning.

Brøndby lykkedes i høj grad med den samme modus som Silkeborg opererer med. Her var især Joe Bell afgørende for at cirkulere bolden - hvor den dybe 6er tilbød sig i linjerne frem i banen, og på den måde muliggjorde for de blågule at spille sig forbi Silkeborgs første pres, og komme ind i mellemrummet.

Det var tålmodigt omgang med bolden, for så at skære banen med hurtige vertikale afleveringer op gennem Silkeborgs organisation. Det var forfriskende og satte i den grad hjemmeholdet under pres, da de blev tvunget til at reagere frem for at agere i presset.

Modsat lykkedes Brøndby i deres vekslen mellem det høje aggressive tryk, der virkelig ikke bekom Silkeborg vel, og så at træde to skridt tilbage, og afvente hjemmeholdet i en dybere udgangsposition, så Brøndby undgik at løbe ind i Silkeborgs pasningskarrusel.

Ovenfor presset illustreret - i samme sekund afleveringen kommer fra bagkæden sætter Brøndby maksimalt pres på den modtagende spiller, og før end han har modtaget bolden er alle hans muligheder lukket. Han kan ikke vende op i banen pga den markering der kommer i ryggen på ham, og alt retur i banen er lukket land - alt han kan se er en gul trøje der lukker hans linjer retur i banen.

Den sidste tredjedel

Brøndbys store udfordring åbenbares mod banens sidste tredjedel. At få flyttet bolden til de zoner med høj værdi i forhold til at sætte chancer op. For hvem skal bringe bolden frem? Ideelt i det nuværende system stilles der visse krav til 8erne og 10eren.

Mod Silkeborg var det venstreback Blas Riveros der med (vellykkede) 16 afleveringer til banens sidste tredjedel havde flest - næstflest havde Joe Bell. Både Bjur (1) og Greve (2) haltede på det punkt, mens Slimane leverede næstflest af midtbanespillerne med 5. Ingen af de herrer Bjur og Greve havde en vellykket deep completion (en aflevering af en radius fra 20 meter af modstandernes mål).

Afslutningerne i kampen udfordrer også Brøndby. 11 skud gav 1.43 xG - heraf en enkelt afslutning kategoriseret som en stor chance (0.25+ xG). Men afslutningerne lykkedes ikke. Af de 6 forreste spillere på banen kunne man blot akkumulere 1 (!!) afslutningen inden for rammen!

Lidt populært sagt formåede de blågule ikke at få spillet chancerne store nok.

Skævvridning i mønstrene

Der var dog en vis skævvridning i Brøndbys opspil. Det blev hevet alt for voldsomt mod venstre, hvor sydamerikanske Blas Riveros var tæt på playmaker. Riveros havde med 86 afleveringer suverænt flest af alle hos de blågule, og den angrebsivrige back var i stor stil ansvarlig for at føre bolden frem i den venstre del af banen. I langt højere grad end Sebulonsen i højre.

Hvorvidt det mod Silkeborg var et taktisk twist at lade Sebulonsen være mere tilbageholdende eller en outlier forårsaget af kampens udvikling kan vi kun finde svar på i Niels Frederiksens hoved. Men nordmanden kom ikke lige så meget i scene som Riveros i modsatte side. Færre udfordringer, et xA på 0.0 og generelt mere defensiv.

Men sammenlignede vi de to backs var der en markant forskel, hvor Riveros skilte sig ud offensivt.

Sammenfatning

Brøndby leverede mod Silkeborg en god indsats på bolden, hvor de i store perioder af kampen dominerede værterne, og lykkedes med at cirkulere bolden tålmodigt før end man med vertikale afleveringer fik skåret Silkeborgs defensive organisation fra hinanden.

Men når det kom til spillet på den sidste tredjedel af banen blev den manglende kvalitet udstillet. Chancerne blev ikke spillet store (nok), skuddene endte forbi mål og generelt var det en udfordring med at lykkedes at få sat de sidste afleveringer sammen.

Defensivt kostede personlige fejl, og det gav igen de blågule en skæv start på kampen, hvor man lynhurtigt endte i en jagtende position efter at være kommet bagud.

Kampen udstillede udfordringerne for Brøndby, men viste også de kvaliteter i forskellige faser af spillet som holdet til trods stadig har.

Deltag i diskussionen