Foto: Freja Borne ©
NYHED

Analyse: Egentlig meget godt i Søhøjlandet

 
Brøndby mødte søndag aften sidste sæsons bronzevindere fra Silkeborg i en kamp, hvori de blågule præsterede en velspillet kamp, fint vekslede mellem at trykke på og afvente, og i høj grad neutraliserede hjemmeholdets sædvanlige styrker. Alligevel trak Silkeborg sig fra kampen med 3 point til kontoen. 3point.dks udsendte har igen haft gang i VHS-maskinen for at gense kampen, og bringer her analysen.

    • Kasper Pedersbæk
      2. august 2022 - Klokken 23:32
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    2. august 2022 - Klokken 23:32

Silkeborg linede op i deres 4-3-2-1, og overrasker ikke nogle med deres klart definerede spillestil. De har indstuderede mønstre, hvor de tålmodigt cirkulerer bolden for at lokke modstandere frem, og åbne op for pladsen i især halvrummene efter udførte løbemønstre, for så derfra at lave indspil til det centrale rum med Helenius som hub, der enten fordeler bolden videre til Sebastian Jørgensen og Vallys eller afslutter selv.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby kom til Søhøjlandet i den 4-4-2 (diamant) der har været opereret med et stykke tid - hvor det særligt til denne kamp var med tryk på diamant på midtbanen, da det var Peter Bjur der spillede den forreste plads her (og derfor klart er mere defineret midtbane end angriber). Brøndbys startende 11 indikerede en vilje til at spille med mod Silkeborg fremfor at begrave sig i en defensiv og leve på omstillinger.

Personlige fejl koster - afklaring i bagkæden

Under 10 minutter spillet, og Brøndby var i en jagtende position, da Silkeborg havde bragt sig foran med 1-0. Da de blågule forsøgte at flytte bolden over midten blev en sløset omgang med bolden kostbar - og endnu mere kostbar var Sigurd Rosted. Nordmanden vendte først 90 grader om sig selv mod højre, for så at vende 180 grader modsat mod venstre. Det betød en åben afslutning på en friløber til topscorer Helenius og hjemmeholdet var foran.

Joe Bell spillede en rigtig god kamp. Men momenter i hans spil der skal pudses af er hans positionering. Der er en snigende tendens til at Bell lader sig forivre i presset, og forlader den zone han skal ligge og beskytte. Det er væsentligt, når han har rollen som 6er, at han forbliver tålmodig og til tider sluger en kamel og afventer med at skubbe frem i et pres.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I situationen ovenfor er der en miskommunikation mellem det bagkæden foretager sig (falder) og resten af holdet gør (skubber i pres). For der er reelt ingen grund til at falde, forsvaret skaber tværtimod et stort mellemrum for Silkeborg at spille i. Så når Bell går i et for ivrigt pres, så er der et stort vakuum centralt der henstår tomt.

Bagkæden skal afklares. Backerne er åbenlyse - men stopperne bliver vekslet, og stabiliteten mangler. Silkeborg blev farlige når de fandt kanalerne ned i banen, mellem stopperne, og især i halvrummene mellem stopper og back. Den defensive stabilitet halter, og det kommer til at klæde Brøndby, når NF får fintunet sin bagkæde, og finder de fire som skal være udgangspunktet fremfor den shufflen sæsonen har åbnet med.

Det modige opspil og presset der lykkedes

Hvad de blågule gæster i den grad kunne tage med sig fra kampen i Søhøjlandet var cirkulationen af bolden. Nemlig det som hjemmeholdet også rigtig gerne vil, når de er på bolden. Nemlig tålmodig cirkuleren af bolden i egne rækker, mens man ved løb fra tredjemand skaber de rum, hvori den boldbesiddende spiller kan sende bolden frem i til en fri medspiller.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Brøndby var efter det første kvarters tid klart mest dominerende på bolden, og de formåede i den grad at få Silkeborg ud at løbe efter bolden i hurtige kombinationer.

Silkeborg søger indspil fra halvrummet ind centralt, hvor Helenius er hub og enten videredistribuerer bolden til (ofte) Vallys og Jørgensen der kommer skyder, eller også for selv at komme i position til afslutning.

Brøndby lykkedes i høj grad med den samme modus som Silkeborg opererer med. Her var især Joe Bell afgørende for at cirkulere bolden - hvor den dybe 6er tilbød sig i linjerne frem i banen, og på den måde muliggjorde for de blågule at spille sig forbi Silkeborgs første pres, og komme ind i mellemrummet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det var tålmodigt omgang med bolden, for så at skære banen med hurtige vertikale afleveringer op gennem Silkeborgs organisation. Det var forfriskende og satte i den grad hjemmeholdet under pres, da de blev tvunget til at reagere frem for at agere i presset.

Modsat lykkedes Brøndby i deres vekslen mellem det høje aggressive tryk, der virkelig ikke bekom Silkeborg vel, og så at træde to skridt tilbage, og afvente hjemmeholdet i en dybere udgangsposition, så Brøndby undgik at løbe ind i Silkeborgs pasningskarrusel.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor presset illustreret - i samme sekund afleveringen kommer fra bagkæden sætter Brøndby maksimalt pres på den modtagende spiller, og før end han har modtaget bolden er alle hans muligheder lukket. Han kan ikke vende op i banen pga den markering der kommer i ryggen på ham, og alt retur i banen er lukket land - alt han kan se er en gul trøje der lukker hans linjer retur i banen.

Den sidste tredjedel

Brøndbys store udfordring åbenbares mod banens sidste tredjedel. At få flyttet bolden til de zoner med høj værdi i forhold til at sætte chancer op. For hvem skal bringe bolden frem? Ideelt i det nuværende system stilles der visse krav til 8erne og 10eren.

Mod Silkeborg var det venstreback Blas Riveros der med (vellykkede) 16 afleveringer til banens sidste tredjedel havde flest - næstflest havde Joe Bell. Både Bjur (1) og Greve (2) haltede på det punkt, mens Slimane leverede næstflest af midtbanespillerne med 5. Ingen af de herrer Bjur og Greve havde en vellykket deep completion (en aflevering af en radius fra 20 meter af modstandernes mål).

Afslutningerne i kampen udfordrer også Brøndby. 11 skud gav 1.43 xG - heraf en enkelt afslutning kategoriseret som en stor chance (0.25+ xG). Men afslutningerne lykkedes ikke. Af de 6 forreste spillere på banen kunne man blot akkumulere 1 (!!) afslutningen inden for rammen!

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Lidt populært sagt formåede de blågule ikke at få spillet chancerne store nok.

Skævvridning i mønstrene

Der var dog en vis skævvridning i Brøndbys opspil. Det blev hevet alt for voldsomt mod venstre, hvor sydamerikanske Blas Riveros var tæt på playmaker. Riveros havde med 86 afleveringer suverænt flest af alle hos de blågule, og den angrebsivrige back var i stor stil ansvarlig for at føre bolden frem i den venstre del af banen. I langt højere grad end Sebulonsen i højre.

Hvorvidt det mod Silkeborg var et taktisk twist at lade Sebulonsen være mere tilbageholdende eller en outlier forårsaget af kampens udvikling kan vi kun finde svar på i Niels Frederiksens hoved. Men nordmanden kom ikke lige så meget i scene som Riveros i modsatte side. Færre udfordringer, et xA på 0.0 og generelt mere defensiv.

Men sammenlignede vi de to backs var der en markant forskel, hvor Riveros skilte sig ud offensivt.

Sammenfatning

Brøndby leverede mod Silkeborg en god indsats på bolden, hvor de i store perioder af kampen dominerede værterne, og lykkedes med at cirkulere bolden tålmodigt før end man med vertikale afleveringer fik skåret Silkeborgs defensive organisation fra hinanden.

Men når det kom til spillet på den sidste tredjedel af banen blev den manglende kvalitet udstillet. Chancerne blev ikke spillet store (nok), skuddene endte forbi mål og generelt var det en udfordring med at lykkedes at få sat de sidste afleveringer sammen.

Defensivt kostede personlige fejl, og det gav igen de blågule en skæv start på kampen, hvor man lynhurtigt endte i en jagtende position efter at være kommet bagud.

Kampen udstillede udfordringerne for Brøndby, men viste også de kvaliteter i forskellige faser af spillet som holdet til trods stadig har.

 





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Alt for mange angreb og fedt spilleri ude på kanterne.

  • Riveros var mine største frustrationer i denne kamp. Han kan utroligt meget, men han får ofte ikke udnyttet, at han bliver spillet 1:1, så går han helt ned i tempo, hvorefter modstanderne når at få opbakning på - De ved også at han er god. Så lykkedes det ham nogle gange at drible to mand, men han har gjort opgaven meget sværere end nødvendigt, og forsvaret kommer meget mere på plads.
    Har vi nogle tal på forskellen på chanceskabelsen, når Riveros dribler sin mand 1:1 vs når der er opbakning på?
    Trænerne er nød til at give Sebulonsen en opgave der hedder, at han skal udfordre mere - især efter et sideskifte og han er isoleret med sin mand. Vi er nød til at straffe, når forsvaret svinger så meget med til boldside, så de gør (Sorry et håndboldudtryk).

    Jeg får nogle gange den tanke, at backs nogle gange skulle bytte side i 15-20 minutter for at komme med noget helt nyt. Tænk på de raides som Mensah kunne komme med, da han var bedst på venstre back - Riveros i tilsvarende raids med plads til at gå begge veje, når han møder feltet, ville være noget af en mundfuld for alle i superligaen. Det ville helt klart udfordre forsvarets organisation. Det giver særligt mening, når indlæg fra siden ikke har nogen høj angriber at sigte efter, så det bliver gratis for forsvaret, når vores nuværende backs komer til baglinjen, da de nemt afviser, hvad der kommer.

    Hvad tænker du @kasper - Kunne vi bruge noget af Mensahs indadgående løb til at blive inspireret af? - For en periode i kampen til at ændre dynamikkerne lidt.

  • Hawk
  • Hawk   12 dage siden   

  • Tak for analysen.
    Imo er det vejen at gå med det mere boldbesiddende spil, og så udvikle spillet på sidst trediedel, samt få firebackkæden til at fungere optimalt.
    Der bliver nød til at være en udvikling i spillet frem mod at kunne spille chancerne større. Hverken Helenius eller Vallys løber jo fra nogen pga ekstrem hurtighed, endsige dribler forbi nogen. Det gør til gengæld Hedlund(hurtighed) og Kvistgården(mand mod mand), men, opsætningen og timingen i spillet mangler her.
    Jeg ville lade Bell spille hver gang, og rette til i forhold til pres og samarbejdet med forsvaret.
    Jeg ville ligeledes give Bjur flere chancer på ti eren( han spillede den som ungdomsspiller), tror på hans skud- og afleveringsfod.
    Så ville jeg prøve Schwartau af som 9 er, sammen med Kvistgården.
    1 enig

  • del Piero
  • del Piero
    Betalende bruger
      12 dage siden   

  • Tak for en fin analyse, Kasper.

    Billedet er jo rimeligt tydeligt. Vi mangler primært at finde formlen for at spille chancerne store og dels mangler vi en højere grad af konvertering af chancer til mål.

    Manglen på en boksangriber synes jeg er blevet mere kritisk end tidligere, fordi vi er i gang med at flytte vores spillestil fra at være meget lagt an på omstillinger (fordi vi havde en uhyggeligt giftig duo i Hedlund/Uhre og et solidt tremandsforsvar med Maxsø-Jung-Hermansen) til i stedet at sigte mod at spille bolden rundt og presse modstanderen ned mod eget felt. Som det fremgår af Kaspers analyse går det faktisk ret fint fremad med den plan. Vi holder bedre i bolden og spiller fint rundt om Silkeborg i store perioder.

    Vi når til den sidste tredjedel af banen og så går chanceskabelsen i stå.

    Afleveringer, løb, mønstre er for upræcise, for ukoordinerede, og for langsomt udført. På den offensive, kreative midtbane/angreb må vi enten forsøge at købe os til løsningen (kunne være Wass) eller håbe at nogle af de offensive kræfter kan udvikle sig ind i rollen. Vi har mange spillere med potentiale, men få eller ingen som pt. er på et niveau, hvor de kan præstere og løse problemerne på den korte bane. Swartau, Kvist, Greve, Bjur, og Hedlund har alle nogle af de kvaliteter som kræves, men det virker uforløst lige nu. Så indkøb er nok desværre løsningen på den korte bane, selvom jeg stadig håber på at især de helt unge kan udvikle sig til noget stort.

    I angrebet bliver det nu super tydeligt at vi mangler en rigtig 9'er. Vi har lige nu ikke nogen at spille bolden op på og ingen som kan true på hovedet eller som ligger klar inde i boksen til at sparke den i kassen.

    Kvistgaarden er en herlig type, men lige nu har han hverken Uhre's fart, timing og træfsikkerhed (det som gjorde os giftige på omstillinger i mesterskabssæsonen) eller den unævnelige polaks killer-instinkt inde i boksen.

    På det type-mæssige plan var Pavlovic et rigtigt køb, men hans nivaue var desværre for lavt. Der er vi rendt ind i samme problem, som FCK og FCM, der også har forsøgt og forsøgt at finde gode afløsere for Dame N'Doy og lange Paul. Det som skræmmer er at de to klubber har brugt mellem 50 og 100 millioner på købe spillere med den profil, som stort set allesammen ligner flop. Ironisk nok har FCK samtidig solgt Højlund, som lige nu ligner præcist den klasseangriber de mangler :-)

    Summasumarum: vi mangler en ordentlig angriber og en offensiv midt (gerne en Lindstrøm/Mukhtar type til 10'eren, hvis vi skal spille 442 med diamant), men må nok væbne os med tålmodighed samt forberede os på at indkøb af klassiske 9'ere med mål i støvlerne er en high-risk business med stor chance for fiasko (baseret på erfaringerne fra andre klubber).

    En måde at sænke risikoen lidt er selvfølgelig at købe fra en anden klub i superligaen, men her er der nok desværre ikke den oplagte case lige nu. Stephen Odey lignende på et tidspunkt et godt bud, men om det stadig er tilfældet ved jeg ikke. Randers vil givetvis helst sælge ham til en udenlandsk klub for mest muligt, så han kan være en af den slags spillere, hvor viljen til at sælge til Brøndby til en rimelig pris først opstår 2 dage før vinduet lukker...









    1 enig · 2 god kommentar
     
    • @del Piero : jeg er meget enig i, at det kan være high risk for boks angriberen. Ja - FCK må ærgre sig over Højlund, som vist lige nu er det, som FCM, FCK og vi sukker efter.

      Jeg håber, og måske tror, at Bjur kan få nogle relationer og gøre en forskel på sigt som enten 8´er eller 10´er.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder





KØB VORES KOPPER, BØGER OG PLAKATER