
Foto: Ian Nielsen / Ian Foto Sport ©
Analyse: Har Jesper Sørensen (genop)fundet sit taktiske udtryk?
Jesper Sørensen overtog Brøndby i januar 2023, hvor klubben lå placeret i bunden af Superligaen oven på et 2022, der generelt havde budt på en recession i præstationerne for de blågule. Opgaven foran den nytiltrådte cheftræner var defineret med et kort - og et langt sigte:
- Få holdet med i top 6 slutspillet
- Udvikle en spillestil, der skulle være den røde tråd fremadrettet
Det kortsigtede mål blev løst, top 6 blev sikret. Men i denne analyse zoomer 3point.dk ind på det langsigtede mål: udvikling og implementering af en rød tråd i det taktiske udtryk.
DATA: HVAD FORTÆLLER EXPECTED GOALS OM PRÆSTATIONERNE
Jesper Sørensen overtog et ringe Brøndby-hold, der skrabede bunden ved mod slutningen af 2022 at snitte en negativ forskel på -0,40 xG pr 90 min. Altså over tid ville Brøndby tabe flere kampe end vinde med den daværende præstation, og 2022's resultater gjorde bestemt intet for at modbevise den statistiske sandsynlighed.
Som det kan ses indledningsvis på expected goals (grafikken nedenfor) startede Brøndby under Jesper Sørensen med at levere et løbende plus på xG, og leverede også resultaterne herefter.

Men omkring slutspillets begyndelse skete der en markant ting: Brøndby oplevede en diskrepans mellem den statistiske sandsynlighed og de faktiske resultater. Brøndby oplevede altså, hvordan modstanderne i stor stil “ramte det hele” og Brøndby selv kæmpede med at konvertere chancer til mål.
Mod slutningen af 2022/23 sæsonen vendte “normaliteten” tilbage til præstationerne (hvad der betegnes statistisk som regression mod gennemsnittet), og Brøndby oplevede i denne periode, hvordan man genererede et plus på den faktiske målforskel (læs: vandt kampe).
Indledningen på 2023/24 sæsonen var ikke uden hakkeri i motorrummet, og det var også svært for Brøndby at skabe plusset på xG i den tidlige start, og det er rimeligt at indvende pointhøsten sagtens kunne have været en my mindre end den er, uden der dog har været tale om en absurd overpræstation. Langsomt har Brøndby bevæget sig opad, hvor de seneste kampe trender positivt.
TAKTISK ANALYSE: ALT ANDET END 3-5-2
Jesper Sørensen lagde fra land med en 4-3-3 opstilling, da han sendte Brøndby på banen i det tidlige forår 2023. Det gik indledningsvist fornuftigt, hvor de blågule bevægede sig fra en placering i bunden af rækken til netop at knibe sig indenfor i top 6 slutspillet fem runder senere.
Herfra sendte et par tunge nederlag (som omtalt i forrige afsnit var hårdere end virkelighedens verden viste) den indledningsvist benyttede spilfilosofi i gulvet, og fra knap midtvejs i slutspillet sadlede Jesper Sørensen i den grad om.
Spillet på banen blev i den grad skruet over på det pragmatiske, og Brøndby gik fra et taktisk udgangspunkt i 4-3-3 med fokus på høj andel af boldbesiddelse og offensive løb til en meget defensiv 3-5-2 med fokus på at stå dybt og spille direkte, og hvor boldbesiddelsen styrtdykkede.
En klar indikator for spillestilen var tilvalget af Josip Radosevic, den kroatiske hardhitter har store kvaliteter i spillet mod bolden, men var først på foråret blevet fravalgt, for siden hen, efter skiftet til det defensiv udtryk, at blive en stamspiller for Brøndby igen.
3-5-2 var det taktiske udgangspunkt siden først i forrige sæsons slutspil, og det var den ramme, som Brøndby også trådte ind i 2023/24 sæsonen med. I den ramme var der nogle gennemgående punkter:
- Radosevic spillede 6er
- Wass var positioneret som højre wingback
- Rasmus Lauritsen var skadesfri og spillede centralt i bagkædens tre stoppere
- Jacob Rasmussen var ikke i truppen endnu
Det påvirkede Brøndby i opspilsfasen, hvor tilvalget af Radosevic som 6er betød, at kroaten oftest trak ned på forsiden af modstanderens pres.

Jesper Sørensens taktiske nøglebeslutninger:
- Daniel Wass som spilstyrer på midtbanen
- Fravalget af Josip Radosevic i startopstillingen
- Frederik Alves som styrmand i bagkæden
- At få flyttet Nicolai Vallys højere i banen
- At bruge Marko Divkovic som wingback
På samme tid blev Daniel Wass som wingback for isoleret, når han ikke havde muligheden for at trække ind centralt og blive dominerende på bolden. For modsat i den 4-3-3 Jesper Sørensen indledte med, hvor Hedlund udgjorde bredden (som sideangriber) var det i 3-5-2 wingbacken, der skulle udgøre bredden.
Det havde ydermere den konsekvens, at Nicolai Vallys blev hevet længere ned i opspillet, for i højere grad at skulle agere bindeled i overgangsfasen fra opspil til afslutningsspil.
Den helt store ændring for Jesper Sørensen har været at parre Daniel Wass og Mathias Greve på den centrale midtbane, for det har muliggjort den taktiske fleksibilitet, der har kendetegnet de seneste kampe for Brøndby.

For Brøndbys formation er alt andet end den 3-5-2 den er listet til på papiret. I boldbesiddelse åbner tilvalget af Daniel Wass på midtbanen op for at give ham en rolle som regista. Wass arbejder helt komfortabelt med bolden i små rum, har roen til at modtage bolden mellem modstanderens kæder og hvor han med sit aggressive pasningsspil bliver omdrejningspunktet for overgangen i opbygningen.
Samtidig skubber Mathias Greve frem i (oftest) højre halvrum, mens Nicolai Vallys besætter det venstre, hvorfra begge spillere har licens til at vandre rundt på banen.
I bagkæden trives alle de senest benyttede spillere med at flytte bolden frem af banen. Hvad enten det sker ved at drive den frem eller at aflevere den frem. Tilgangen af Jacob Rasmussen har i høj grad åbnet op for et mere flydende opspil fra bagkæden. De to yderstoppere skubber på skift op i halvrummet på siden af Wass, og derved bliver formationen forandret fra 3-5-2 på papiret til 3-1-4-2, 3-1-2-2-2 mfl.

Læg dertil den mulighed, som Jesper Sørensen allerede har praktiseret nogle gange i efterårets første syv kamp. Her er en angriber blevet repositioneret som offensiv midtbanespiller bag en solo 9er i det der i sidste ende bliver til en 3-4-3 (som vist på grafikken ovenfor). Alt afhænger af de roller og spillertyper cheftræneren vælger at bruge, men systemet kan lynhurtigt justeres.
PRESSPILLET: DE TO MÅDER MOD BOLDEN
Når boldbesiddelsen skifter fødder, og modstanderen angriber, har Brøndby forsimplet to tilgange. Den ene er et højt aggressivt pres, som tager sin begyndelse, når en modstander fx afleverer retur i banen, en modstander har en dårlig første berøring, en modstander ender fejlvendt osv. Her skubber hele den blågule organisation højt, hvor preslinjen også bliver lagt, og det stiller et stort pres til koordinerede bevægelser i kæderne. Bevægelser som dog heller ikke altid sker synkront. Her er der en risiko for at blive overspillet.
Sker det, at modstanderen får etableret sit opspil, så lægger Brøndby preslinjen længere nede på banen. Holdet organiserer sig i det der reelt er en 5-2-3, hvor Nicolai Vallys ofte har placeret sig på venstresiden af Omoijuanfo, nordmanden bliver centralt og Kvistgaarden placerer sig i højre halvrum.

I dette pres er det Omoijuanfos fornemmeste opgave at skære banen. Det er hans opgave at lægge presset, så modstanderens opspil bliver skubbet ud mod en af siderne, hvor Brøndby så kan overloade rummet med spillere i et pres for at genvinde bolden.
Valget af tre stoppere gør i teorien det centrale rum stærkere, og åbner op for at lade modstanderne forsøge sig over siderummene.
KONKLUSION: ER DET DEN PERFEKTE PLAN?
Endnu er sæsonen ganske ung, men de foreløbige kampe peger mod et taktisk udgangspunkt, der i princippet er 3-5-2, men hvor fleksibiliteten åbner op for en lang række af forskellige tilvirkninger.
Offensivt peger det mod et short passing orienteret bevægeligt angrebsspil, mens det mod bolden kan veksle i to forskellige udtryk alt afhængig af enkelte kampe og de eksplicitte situationer, eller hvordan modstanderen griber kampen an.
Tilvalget af Daniel Wass åbner for en helt anden måde at gribe opspillet an på, men åbner også for en række mere sårbare punkter i erobringsspillet.
Implementeringen er stadig i den tidlige fase, og det er alt for tidligt at kalde det for en succes, for dertil er grundlaget ganske enkelt at for spinkelt til at trække facit, men det lugter af at være Jesper Sørensens måde at gribe sin ambition om et short passing orienteret angrebsspil an. Efteråret vil vise, hvorvidt det også bliver en succes for Brøndby på et længere sigte.
Deltag i diskussionen
olemartin.dk 17. september 2023
Truppen er stadig meget skæv, så enten venter et større oprydningsarbejde igen ved næste vindue, hvor man samtidig henter spillere efter det nuværende koncept, hvilket flere af de nye spillere man har hentet ikke falder ind under.
SoHappyMe 17. september 2023
Klipklapperen
Betalende bruger
17. september 2023
FCKs hold er næsten dobbelt så dyrt som vores, så det giver næppe mening at sammenligne. Der er dog den forskel, at FCK rent faktisk fylder deres trup op med egne talenter.
nicolai83 17. september 2023
Brøndby85
Betalende bruger
17. september 2023
Klipklapperen
Betalende bruger
17. september 2023
Brøndby85
Betalende bruger
17. september 2023
Klipklapperen
Betalende bruger
17. september 2023
Brøndby85
Betalende bruger
17. september 2023
SoHappyMe 17. september 2023
SoHappyMe 17. september 2023
Klipklapperen
Betalende bruger
17. september 2023
SoHappyMe 18. september 2023
Klipklapperen
Betalende bruger
18. september 2023
Mod FCN - top kamp led meget på spil: Jelert, Roony og Orri fra start, Højlund, Clem og Lund i truppen. Der er ikke et modsætningsforhold mellem at spille med talenter og vinde fodboldkampe - det er en totalt forældet tilgang.
SoHappyMe 18. september 2023
DoctorEnigma 17. september 2023
Da målene haglede ind, gik han tilbage til fundamentet og skabte et solidt forsvar.
Så var der problemerne med opspillet hvor holdet kunne blive presset til dårlige beslutninger i fase et. Efter det er løst har JS bygget på, uden at gå på kompromis med det defensive fundament og samtidig holde fast i ambitionen om hurtigt spil op gennem banen og agressivt pres når bolden blev tabt.
Jeg er specielt imponeret over hvorledes holdet skifter formation i angrebet hvor stopperne deltager i det offensive spil. Wb er kommet langt højere op på banen og det ser spændende ud med vores målmand, der agerer som en boldsikker sweeper, når resten af holdet presser op på modstanderens banehalvdel.
Det bliver spændende at se de næste kampe, hvilke offensive taktikker som det er lykkedes at få trænet i landsholdspausen, så der kan blive skabt flere chancer og scoret flere mål.
Brøndby85
Betalende bruger
17. september 2023
---
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
17. september 2023
Der lå en masse hold og v ikke langt fra slutspillet, da Jesper overtog vi lå ikke helt væk i bunden. Men på en 10 plads og kun få point fra slutspillet. Jesper fik os med på et hængende hår, nogen vil kalde lidt heldigt, det kunne være gået begge veje.
Vi skal også have med hvilke vilkår der var under NF mod Jesper, fx skal man have med at i din analyse efter en Rasmussen kom til i slutspillet, har været med til at ændre det til en positiv forskel i forsvaret, en klasse forsvarsspiller NF ikke fik med i sin tid.
Jesper skal ikke roses for at gå tilbage til en formation så sent, eller bruge en Wass på midtbanen meget sent i forløbet. Det skal han have kritik for, da han burde have set det længe før.
Jeg ser modsat en anden bruger ikke et angreb der sprudler endnu, jeg ser et hold på vej frem. Men også et hold der har med lidt held fået point, og vundet flere 1 måls sejre, og kun har kunne levere i en halvleg, ligesom vi endnu ikke har mødt FCK og AGF. Vi blev smadret da vi mødte et tophold i FCN og snød Silkeborg for alle 3 point med ekstrem held i den kamp.
Positivt er det at forsvaret holder nullet, den største kredit skal tilfalde vores nye mand Rasmussen- Samt Wass som for sent blev brugt på midtbanen, har sat ro på og giver en langt bedre balance i kæderne, nu har vi en leder på midtbanen, det har manglet.
Udover Wass og Rasmussen, skal vi ikke glemme Vallys som du selv nævner i en anden analyse, er forskellen mellem forår og efterår. Vi skal heller ikke glemme at JS valgte af underlige grunde at bruge ham på en uvant og forkert plads, så snart Vallys kom tilbage, leveret han varen, det er igen en kritik og forkert valg af vores træner.
Ros skal JS have for at opfinde en god VWB i Divkovic, men så stopper rosen også. DA han har brugt Wass og Vallys forkert, ligesom han stædigt holdt Mensah inde i kampene i stedet for at bruge Sebastian, og han holdt Oscar for længe ude, det har kostet Oscar på selvtilliden. Jeg er i øvrigt sikker på vi ser vores nye HWB få debut fra start i dag, i stedet for Mensah. For Divkovic skal have genvalg på VWB. Mensah bør få bænken
SoHappyMe 17. september 2023
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
17. september 2023
Jeg køber den ikke, for JS brugte ham ikke så er han ramt, så er det Jespers skyld ved ikke bruge ham.
Når han så brugte ham første gang, gjorde han det hvor holdet på hjemmebane var helt væk og bagud med flere mål.
Jesper sætter så en ung mand der leder efter selvtilliden og giver ham 10 minutter hvor vi er helt væk i kampen. Det er virkelig et dårligt træner valg.
DoctorEnigma 17. september 2023
Jeg betragter ikke analysen som NF vs JS, men en analyse af udviklingen over tid.
Jeg ser at JS er kommet cirklen rundt og nu er vendt tilbage til den offensive og underholdende spillestil han oprindeligt lagde fra land med. Men nu er der mere bund i defensiven. Mht. til brug af Wass og Vallys ude af position, har JS forklaret at det skyldes andre mangler, hvor de så har været nødsaget til at spille andre positioner. Altså et bevidst taktisk valg på vejen frem mod det ny spiludtryk med en solid defensiv.
GARFIELD
Top kommentator
Top gode
Top enige
17. september 2023
Det handler om det billede man skaber om JS som jeg ikke er enig i, JS har på ingen måder været grunden til det er vendt.
Han har skiftet system, pladser når det gået kun en vej og det var nedad. Wass fejlede han med, Vallys fejlede han med på forkert plads.
Mensah brugt selvom ikke leveret, så jeg er ikke imponeret over JS og vil gerne se kampe mod tophold som da vi mødte FCN, lad os se når vi har spillet mod FCK og AGF. Jeg håber inderligt 6 point, men vil være lykkelig med 3 point.
Jeg synes ikke spillet har været til det, jeg mener et hold skal kunne levere i 2 halvlege, og vi er meget ja hatten på her.
Lad os sige han havde tabt de kampe vi havde heldet med os, så kan du være sikker på stemningen mod ham var en helt anden.
Jeg ser ham ikke som den træner der skal lede Brøndby til mesterskaber. Måske gør andre, jeg gør ikke og det der gjort vi har succes med Wass og Vallys nu, er fordi vi spillede elendigt og han var nød til at gøre noget.
mimor1 17. september 2023
del Piero
Betalende bruger
17. september 2023
Men formationen er sårbar på den måde at vi ingen alternativer har på positionen, hvis Wass bliver skadet eller skiftes ud.
Det er derfor at mange har skreget på at få defineret en spillestil, så CV kan købe ind for at sikre mindst 2 mand til hver position.
DoctorEnigma 17. september 2023
Supporter i 40 år 17. september 2023
Det ser ud til, at JS nu har fundet den rigtige formation. Men som Kasper Pedersbæk skriver; så skal der spilles flere kampe før endelig dom (især kampe mod tophold).
Lige nu ser jeg positivt på Brøndbys muligheder for at kæmpe om top 6 (og måske top 3) placering. Men jeg ser to potentielle problemer
1)
Nye spillere, der er ankommet sent i transfervinduet, skal spilles ind på holdet; med fare for at ødelægge holdets positive udvikling.
Jeg ved ikke hvor mange af de nye spillere, der er tænkt som 'startere' - men jeg håber, at de fleste (alle) må nøjes med ganske korte 'indhop'.
2)
Halvårsregnskab, positivt transfervindue og GFH's 18 måneders budget betyder et forventet underskud på 100-150 mio de næste 10 måneder!
Bruges pengene på at købe Messi så ok. Men jeg frygter et massivt indkøb af gode, halvgode og udviklings spillere (i slutningen af transfervinduerne) - og så skal JS starte forfra på at opbygge et nyt hold
---