Analyse: Har Jesper Sørensen (genop)fundet sit taktiske udtryk?

Jesper Sørensen overtog Brøndby i januar 2023, hvor klubben lå placeret i bunden af Superligaen oven på et 2022, der generelt havde budt på en recession i præstationerne for de blågule. Opgaven foran den nytiltrådte cheftræner var defineret med et kort - og et langt sigte:

• Få holdet med i top 6 slutspillet
• Udvikle en spillestil, der skulle være den røde tråd fremadrettet

Det kortsigtede mål blev løst, top 6 blev sikret. Men i denne analyse zoomer 3point.dk ind på det langsigtede mål: udvikling og implementering af en rød tråd i det taktiske udtryk.

DATA: HVAD FORTÆLLER EXPECTED GOALS OM PRÆSTATIONERNE

Jesper Sørensen overtog et ringe Brøndby-hold, der skrabede bunden ved mod slutningen af 2022 at snitte en negativ forskel på -0,40 xG pr 90 min. Altså over tid ville Brøndby tabe flere kampe end vinde med den daværende præstation, og 2022's resultater gjorde bestemt intet for at modbevise den statistiske sandsynlighed.

Som det kan ses indledningsvis på expected goals (grafikken nedenfor) startede Brøndby under Jesper Sørensen med at levere et løbende plus på xG, og leverede også resultaterne herefter.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Men omkring slutspillets begyndelse skete der en markant ting: Brøndby oplevede en diskrepans mellem den statistiske sandsynlighed og de faktiske resultater. Brøndby oplevede altså, hvordan modstanderne i stor stil “ramte det hele” og Brøndby selv kæmpede med at konvertere chancer til mål.

Mod slutningen af 2022/23 sæsonen vendte “normaliteten” tilbage til præstationerne (hvad der betegnes statistisk som regression mod gennemsnittet), og Brøndby oplevede i denne periode, hvordan man genererede et plus på den faktiske målforskel (læs: vandt kampe).

Indledningen på 2023/24 sæsonen var ikke uden hakkeri i motorrummet, og det var også svært for Brøndby at skabe plusset på xG i den tidlige start, og det er rimeligt at indvende pointhøsten sagtens kunne have været en my mindre end den er, uden der dog har været tale om en absurd overpræstation. Langsomt har Brøndby bevæget sig opad, hvor de seneste kampe trender positivt. 

TAKTISK ANALYSE: ALT ANDET END 3-5-2

Jesper Sørensen lagde fra land med en 4-3-3 opstilling, da han sendte Brøndby på banen i det tidlige forår 2023. Det gik indledningsvist fornuftigt, hvor de blågule bevægede sig fra en placering i bunden af rækken til netop at knibe sig indenfor i top 6 slutspillet fem runder senere.

Herfra sendte et par tunge nederlag (som omtalt i forrige afsnit var hårdere end virkelighedens verden viste) den indledningsvist benyttede spilfilosofi i gulvet, og fra knap midtvejs i slutspillet sadlede Jesper Sørensen i den grad om.

Spillet på banen blev i den grad skruet over på det pragmatiske, og Brøndby gik fra et taktisk udgangspunkt i 4-3-3 med fokus på høj andel af boldbesiddelse og offensive løb til en meget defensiv 3-5-2 med fokus på at stå dybt og spille direkte, og hvor boldbesiddelsen styrtdykkede.

En klar indikator for spillestilen var tilvalget af Josip Radosevic, den kroatiske hardhitter har store kvaliteter i spillet mod bolden, men var først på foråret blevet fravalgt, for siden hen, efter skiftet til det defensiv udtryk, at blive en stamspiller for Brøndby igen.

3-5-2 var det taktiske udgangspunkt siden først i forrige sæsons slutspil, og det var den ramme, som Brøndby også trådte ind i 2023/24 sæsonen med. I den ramme var der nogle gennemgående punkter:

• Radosevic spillede 6er
• Wass var positioneret som højre wingback
• Rasmus Lauritsen var skadesfri og spillede centralt i bagkædens tre stoppere
• Jacob Rasmussen var ikke i truppen endnu

Det påvirkede Brøndby i opspilsfasen, hvor tilvalget af Radosevic som 6er betød, at kroaten oftest trak ned på forsiden af modstanderens pres.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Jesper Sørensens taktiske nøglebeslutninger:

• Daniel Wass som spilstyrer på midtbanen
• Fravalget af Josip Radosevic i startopstillingen
• Frederik Alves som styrmand i bagkæden
• At få flyttet Nicolai Vallys højere i banen
• At bruge Marko Divkovic som wingback

På samme tid blev Daniel Wass som wingback for isoleret, når han ikke havde muligheden for at trække ind centralt og blive dominerende på bolden. For modsat i den 4-3-3 Jesper Sørensen indledte med, hvor Hedlund udgjorde bredden (som sideangriber) var det i 3-5-2 wingbacken, der skulle udgøre bredden.

Det havde ydermere den konsekvens, at Nicolai Vallys blev hevet længere ned i opspillet, for i højere grad at skulle agere bindeled i overgangsfasen fra opspil til afslutningsspil.

Den helt store ændring for Jesper Sørensen har været at parre Daniel Wass og Mathias Greve på den centrale midtbane, for det har muliggjort den taktiske fleksibilitet, der har kendetegnet de seneste kampe for Brøndby.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

For Brøndbys formation er alt andet end den 3-5-2 den er listet til på papiret. I boldbesiddelse åbner tilvalget af Daniel Wass på midtbanen op for at give ham en rolle som regista. Wass arbejder helt komfortabelt med bolden i små rum, har roen til at modtage bolden mellem modstanderens kæder og hvor han med sit aggressive pasningsspil bliver omdrejningspunktet for overgangen i opbygningen.

Samtidig skubber Mathias Greve frem i (oftest) højre halvrum, mens Nicolai Vallys besætter det venstre, hvorfra begge spillere har licens til at vandre rundt på banen.

I bagkæden trives alle de senest benyttede spillere med at flytte bolden frem af banen. Hvad enten det sker ved at drive den frem eller at aflevere den frem. Tilgangen af Jacob Rasmussen har i høj grad åbnet op for et mere flydende opspil fra bagkæden. De to yderstoppere skubber på skift op i halvrummet på siden af Wass, og derved bliver formationen forandret fra 3-5-2 på papiret til 3-1-4-2, 3-1-2-2-2 mfl.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Læg dertil den mulighed, som Jesper Sørensen allerede har praktiseret nogle gange i efterårets første syv kamp. Her er en angriber blevet repositioneret som offensiv midtbanespiller bag en solo 9er i det der i sidste ende bliver til en 3-4-3 (som vist på grafikken ovenfor). Alt afhænger af de roller og spillertyper cheftræneren vælger at bruge, men systemet kan lynhurtigt justeres.

PRESSPILLET: DE TO MÅDER MOD BOLDEN

Når boldbesiddelsen skifter fødder, og modstanderen angriber, har Brøndby forsimplet to tilgange. Den ene er et højt aggressivt pres, som tager sin begyndelse, når en modstander fx afleverer retur i banen, en modstander har en dårlig første berøring, en modstander ender fejlvendt osv. Her skubber hele den blågule organisation højt, hvor preslinjen også bliver lagt, og det stiller et stort pres til koordinerede bevægelser i kæderne. Bevægelser som dog heller ikke altid sker synkront. Her er der en risiko for at blive overspillet.

Sker det, at modstanderen får etableret sit opspil, så lægger Brøndby preslinjen længere nede på banen. Holdet organiserer sig i det der reelt er en 5-2-3, hvor Nicolai Vallys ofte har placeret sig på venstresiden af Omoijuanfo, nordmanden bliver centralt og Kvistgaarden placerer sig i højre halvrum.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

I dette pres er det Omoijuanfos fornemmeste opgave at skære banen. Det er hans opgave at lægge presset, så modstanderens opspil bliver skubbet ud mod en af siderne, hvor Brøndby så kan overloade rummet med spillere i et pres for at genvinde bolden.

Valget af tre stoppere gør i teorien det centrale rum stærkere, og åbner op for at lade modstanderne forsøge sig over siderummene.

KONKLUSION: ER DET DEN PERFEKTE PLAN?

Endnu er sæsonen ganske ung, men de foreløbige kampe peger mod et taktisk udgangspunkt, der i princippet er 3-5-2, men hvor fleksibiliteten åbner op for en lang række af forskellige tilvirkninger.

Offensivt peger det mod et short passing orienteret bevægeligt angrebsspil, mens det mod bolden kan veksle i to forskellige udtryk alt afhængig af enkelte kampe og de eksplicitte situationer, eller hvordan modstanderen griber kampen an.

Tilvalget af Daniel Wass åbner for en helt anden måde at gribe opspillet an på, men åbner også for en række mere sårbare punkter i erobringsspillet.

Implementeringen er stadig i den tidlige fase, og det er alt for tidligt at kalde det for en succes, for dertil er grundlaget ganske enkelt at for spinkelt til at trække facit, men det lugter af at være Jesper Sørensens måde at gribe sin ambition om et short passing orienteret angrebsspil an. Efteråret vil vise, hvorvidt det også bliver en succes for Brøndby på et længere sigte.
 

Deltag i diskussionen