Foto: Adam Møller Karlsen ©
NYHED

Analyse: Hvad kan Brøndby tage med fra Legia-kampen?

 
Brøndby leverede en overvejende god præstation mod Legia Warszawa med dominerende boldbesiddelse og skabte et fornuftigt antal chancer, men uprovokerede fejl førte til et 2-3 nederlag. Hvad fortalte kampen os?

    • Kasper Pedersbæk
      10. august 2024 - Klokken 21:31
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    10. august 2024 - Klokken 21:31

Brøndby spillede paradoksalt nok den mest helstøbte kamp mod Legia Warszawa torsdag aften (uden naturligvis at være perfekt), men måtte bittert erkende det alligevel blev til et nederlag. Men hvad er det Jesper Sørensen kan tage med fra kampen, og hvad fortæller præstationen om det Brøndby, der netop nu tager sine spæde skridt ind i 2024/25 sæsonen?

Opskriften var klar. Brøndby skulle mod Legia dominere bolden, og arbejde sig ind i mellemrummene på polakkernes kæder. Det var det entydige signal Jesper Sørensen tog ved at fastholde midtbaneaksen med Daniel Wass og Noah Nartey bagerst med Filip Bundgaard og Yuito Suzuki foran som 10ere med Mathias Kvistgaarden i front.

Der var dog også en pris at betale for netop at fastholde “box-midtbanen” (2 x 6ere / 2 x 10ere), der blev tydeligere som kampen skred frem, hvorfor vi vender retur til den note lidt senere.

Dominerende på bolden

For Brøndby dominerede på boldbesiddelsen i de første 30 minutter af kampen. Scorede et mål efter fremragende spil gennem kæderne, og en situation der så Filip Bundgaard som en fisk i vandet operere i mellemrummet, hvorfra han i venstre side afsluttede hårdt og fladt.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Legia var, når de angreb, meget opmærksomme på at lokke Clement Bischoff og Noah Nartey ud af position. Bischoff ville polakkerne gerne have frem i banen og åbne rummet mellem ham og Jacob Rasmussen, for så at lokke Noah Nartey til at buse på i presset og dermed give Legia en kanal ned i dybden.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Det skete op til udligningen, hvor både Jacob Rasmussen i tilgift var passiv i presset, mens Frederik Alves mistede orienteringen og lod sin direkte modspiller komme forrest.

De første ti minutter efter pausen tabte Brøndby for en stund momentummet til Legia, der kom mere på bolden og højere i banen. Men paradoksalt nok, da Brøndby havde fået hovedet over vandet igen og igen var mest (og bedst på bolden) scorede Legia efter en uprovokeret opspilsfejl af Brøndby.

De uprovokerede fejl

Nu var det Noah Nartey der tilfældigvis lavede den. Men i realiteten kunne Wass lige så vel have stået i situationen. Det var en klassisk opspilsskabelon, hvor bolden skal op og vende på en 6er for at lokke modstanderen i pres. Nartey har Lauritsen frit stående til en aflevering, så denne kan aflevere den frem i banen igen til Frederik Alves, men afleveringen kikser og Legia scorer. Et forbandet uheld, men også en kalkuleret risiko i spillet. For kalkulen er netop alle de (mange) gange afleveringerne sidder korrekt og spillet hurtigt flyttes forbi et pres og åbner banen op.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Legia havde grundlæggende i kampen svært ved at presse Brøndby, og havde mange blågule afleveringer mellem en presaktion kunne sættes igang, og +60% besiddelse i begge halvlege til Brøndby underbygger pointen.

Brøndby havde dobbelt så mange fremadrettede afleveringer, og dobbelt så mange afleveringer ind på banens sidste tredjedel kontra Legia.

Det var også Brøndby der på data bongede ud på at have de hurtigste afleveringer, det mest direkte spil og flest gange satte en spiller op i en radius af 20 meter fra modstandernes mål.

Der skal to til en tango. Legia Warszawa udviste ingen ambitioner om at åbne op og gøre sig sårbare i bagrummet. Det gav naturligvis også udslag i sekvenser, hvor Brøndbyspillerne måtte træde på bolden og lade den cirkulere en omgang rundt for at finde sprækken der kunne angribes.

Med 96 afleveringer var Noah Nartey instrumental for det flow og tryk med bolden. Fejlaflevering eller ej, så har den unge midtbanemand et stort ansvar (sammen med Daniel Wass) i at holde pacet oppe for Brøndbys spil.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Nartey havde 96 afleveringer i kampen, og ramte på de 91. Blot 22 af dem er bagudrettede. Han driver bolden og er eminent til at glide af på sine modstandere i små rum. Så skal han bare have bygget på spillet mod bolden, hvor placeringsevnen forhåbentlig forbedres med erfaringen og flere dueller bliver vundet, når fysikken udbygges.

Risikoen ved en "box-midtbane"

Nu vender vi tilbage til noten om prisen for at spille med en box-midtbane. Daniel Wass og Noah Nartey er fremragende (for det mest) på bolden, men defensivt bliver de tynde, når de kun er to til at lukke det centrale område. Det koster (mange) kræfter at lukke huller i undertal mod Legias tre centrale midtbanespillere.

Og når ingen af de to spillere har deres forcer i spillet mod bolden, så kommer sprækkerne defensivt. Ikke noget stort og blødende sår. Men det koster også på overskuddet (fejlen fra Nartey? Wass der begynder at lave glidende tacklinger, når han bliver træt, fordi han kommer de 2-3 skridt bagefter).

Så det bliver et bittert enten eller valg for Jesper Sørensen. Den bedste medicin mod Legia var at holde i bolden og spille dem tynde gennem kæderne, det har Wass og Nartey kompetencerne til, for skiftede Jesper Sørensen ud med alternativerne til midtbanen var den åbenlyse risiko at Brøndby tabte momentum på bolden og pludselig skulle til at forholde sig til et omvendt kampbillede.

At der ikke kom udskiftninger på den centrale midtbane tolkede undertegnede som et signal fra Jesper Sørensen om at fastholde et kampbillede, hvor Brøndby skulle opnå noget / holde i bolden. Samtidig med det kan tolkes som et signal om at Jesper Sørensen ikke ser på sin bænk og tror den kunne være med til at vedholde kampbilledet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Rasmus Lauritsen er indkøbt som en profil. Men han præsterede ikke som en profil i optakten til 2-3 scoringen. En ting er at han presser højt, det er en selvfølgelighed og sker. Men at han taber duellen er kritisk, dog ikke usandsynligt. Endnu et men, for taber han duellen skal han dødpine lave frisparket inden modstanderen vender med bolden. Bagkæden er solgt og sprængt i stykker, de andre kommer bagefter og målet bliver sat ind.

En bitter pille

Grundlæggende spillede Brøndby den bedste kamp i 2024/25. Skabte det fornødne antal chancer. Var i langt størstedelen af kampen på bolden i +60%. Men uprovokerede fejl kostede dyrt. Uden de tre situationer havde Legia i åbent spil skabt mindre end 0,35 xG, mens Brøndby skabte 1,30 xG. Et rigtig fornuftigt potentiale at spille til.

Men sådan gik det ikke. De uprovokerede fejl sneg sig ind. Blev straffet. Og det der havde potentialet til den bedste kamp i sæsonen blve en bitter mavepuster og et træls udgangspunkt før returopgøret i Polen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • At vi kan og skal vinde på Torsdag. At vi var det bedste hold. At de er mulige at tale med!
    3 enige · 2 god kommentar

  • Ja, Nartey spillede en rigtig god kamp og det er beskæmmende læsning, når han kaldes for ex FC'er og andet underlødigt af brugere herinde. KNÆGTEN ER 18 ÅR. Tag jer sammen!

    Pilen peger på CV for ikke at have skaffet nok kvalitet til midten og angrebet til bænken, således Nartey, Wass og Kvistgaarden kan skiftes ud, uden vi daler i intensitet og kvalitet!
    Det er med CV præcis som det plejer at være, fristes man til at sige. Og det er langt fra godt nok.
    4 enige · 4 god kommentar
     
    • @Sorteslyngel
      Sympatisk knytnæve modtaget.

      Sagen er desværre, at han jo også kan vælge at være ex-bif om ikke så længe. Folk som mig har skreget på at truppen er til at bringe talenter, men det er også med forhåbning om at spilleren ønsker at betale tilbage ala Kvistgaarden og Jobbe.

      Det er rigtig nok, der er mange negative konnotationer ved ex-fc, så det er vel lidt som at tage sorgerne på forskud et sted, hvor hvad du skriver reelt ingen effekt har på noget som helst. Du hører os jo ikke buhe af Nartey.

    Se 7 flere kommentarer

  • Brøndby85
  • Brøndby85
    Betalende bruger
      10. august 2024   

  • CV er ond, ond, ond og dum, dum, dum
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        11. august 2024   

    • @Brøndby85 :)

---

  • Betalende bruger
    Top kommentator
    Top gode
    Top enige
      10. august 2024   

  • Af nogen idioter, for fans bliver de aldrig, arbejder mod vores klub.

    Skider på regler, og har deres egen junglelov.

    Skaffer billetter til modstandere som ikke må komme ind, byder dem velkommen og sætter dem sammen med familie tribunen.

    Ligesom deres bannere, er bare Google det, så ved hvad man det sympatisere, det har INTET med fodbold eller fans at gøre

    De kan tage deres lort ud i en skov, det helt ok med mig, men fanme ikke tage det med på stadion, hvor det kan skade klubben, de burde holde sig langt væk, hvis ikke deres formål er BIF og fodbold.

    Er så træt af de tåber, der føler sig hævet over klubben, og ved hvad det betyder, at være fans af en fodbold klub

    Ok at man ikke ser ens på ejerskab, det tror jeg vi er mange med BIF i hjertet og kender historien om BIF som forstår, men gentagne gange, arbejde mod vores klub.

    Det har jeg O respekt for
    8 enige · 5 god kommentar
     
    • preben
    • preben
      Betalende bruger
        11. august 2024   

    • @GARFIELD enig med dig I øvrigt mangler jeg stadig en dyb beklagelse fra 3 point af hændelserne fra nogle fans ogbla fyrværkeri, mod GF fans herunder mod børn
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 3 flere kommentarer
     
    • @GARFIELD kan du uddybbe, hvad det er du mener, at disse såkaldte ''idioter'' har gjort, som skader klubben?

      Jeg er med på, at du er anti-pyroteknik og alt det der, men mig bekendt var der da hverken vold eller andre skæmysler til den kamp.

      Og kunne det tænkes, at man forsøger at behandle modstanderholdets fans med respekt, så man forhåbentlig får den samme behandling retur til dem af os, som skal til Warszawa om 3-4 dage?

      Det tænker jeg umiddelbart.

    Se 3 flere kommentarer

  • Ved ikke om det er den bitre fornemmelse over (endnu) et nederlag i en vigtig europæisk kval-kamp, der stadig sidder for meget i mig, men jeg synes ikke, at det er så positivt som Kasper fremlægger kampen ovenfor. Synes vi så nervøse ud, skabte alt for få chancer ( dog to vildt gode mål dog, især Bundgaard synes jeg var i hopla generelt) og at Legia viste meget mere tro på egne evner og pressede os højt, med output for dem til følge.

    Synes vores spillermateriale er godt, så pilen for ovenstående peger på træneren. Synes ikke vi har et godt nok koncept, som spillene tror på, krydret med, at udskiftningerne kommer alt for sent( Narret og eller Wass skulle være skiftet noget før, de blev meget trætte og lavede mange fejl, som var lige efter Legias taktik) Synes i højere grad at Legia var sat godt op, lagde nemlig ikke mærke til nogle specielt gode spillere hos dem, mere en sammentømret enhed, der lader bif lave fejlene. JS vælger også at skifte Bundgaard, der spillede sin bedste kamp, i stedet for en gennemtræt Suzuki.

    Og alt for sent, at Yeboah kom ind.

    Desuden forstår jeg ikke forklaringen om xg i åbent spil. Betyder det fraregnet kontra? Den opgørelse forstår jeg ikke, for vi havde vel meget få kontra. Var vores xg kun 1.35 og vi derved overpræsterede?

    2 enige · 2 god kommentar

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      11. august 2024   

  • Tak for den enig i at Lauridsen burde have forhindret 3'2 målet , men når det sagt, så løsningen.vel også at få Alves placeret i midt og så skal man være træner for finde hhalf det.må afhænge af tillid iht træningsindsats, min ville være klaiber , også for at kunne få sendt sesseb afsted i hurtige omstillinger
    1 enig · 1 god kommentar

---

  • Enig i analysen en fin kamp, hvor vi skaber rigeligt med chancer til at vinde, men ak vi lukker igen for mange mål ind på egne fejl.

    Jeg ser et problem i at Wass som holdets dynamo der skal have en god offensiv dag på kontoret for at vi spiller godt, men som samtidig bliver nød til at bruge mange kræfter på det defensive arbejde, det er et taktisk problem JS skal løse.

    Så syntes jeg vi så lidt tynde ud defensivt i venstre side. Et radikalt forslag vil være at spille med Divkovic hvis han er klar og så skyde Bischoff op på venstre kanten.

    Alves ind som central stopper suppleret med Klaiber ind som højre stopper med licens til at skyde op på midtbanen og rydde op og så tager vi sgu den kamp i Polen.
    2 enige · 3 god kommentar

  • LJS
  • LJS
    Betalende bruger
    Top debattør
      11. august 2024   

  • Spændende analytisk læsning.
    Vi flytter os kontinuerligt, i den rigtige retning, men vi er stadigvæk et godt stykke fra mållinjen.
    Antalmæssigt har vi bredden, men der er for mange, der enten ikke har niveau, eller taktisk passer ind i vores spillestil.
    Der skal ryddes lidt op og hentes de rigtige forstærkninger.
     
    • @LJS Økonomien er ikke til at hente dyrere spillere desværre. Dem der er der nu må klare opgaverne, og det tror jeg også de kan. Rado og Greve bliver gjort dårligere end de er. Vi kan ikke have den samme bredde som feks fck, det er bare den virkelighed vi må indse.
      1 enig · 2 god kommentar

    Se 8 flere kommentarer

  • Betalende bruger
      11. august 2024   

  • Ja hvad kan Bif tage med fra læren af Legia Kampen, blandt andet at Noah Nartey stadig er for ung til at spille de store kampe, giv ham nogle flere Superliga Kampe og Pokalkampe, og lad ham blive hjemme og træne når resten af holdet spiller europæiske kampe , han lærer ikke noget af at lave den ene fejl efter den anden tværtimod :(

---




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder