Foto: Teis Markfoged ©
Analyse: Hvor kommer målene fra?
I denne sæsons grundspil i Superligaen kunne man i Brøndby notere sig efter 22. var færdigspillet, at man blev det mest scorende hold i rækken med 40 mål på samvittigheden. Fordelt på 22 kampe giver det et snit på 1,70 scorede mål pr. 90 minutter. På de efterfølgende pladser i Superligaen kommer (alle tal pr. 90. minut) FCK (1.65 mål), FCM (1.48 mål), AGF (1.48 mål) og FCN (1.47 mål). De 40 scorede mål fordeles ud på 12 forskellige spillere.
I Superligaen har holdene pr. gennemsnit scoret 4.42 mål på afslutninger uden for feltet, her ligger Brøndby markant over med hele 8 scoringer signeret en position uden for feltet. Kun AGF er bedre placeret med 9, mens FCM og Sønderjyske ligger med 7 scoringer uden for feltet forfulg af FCN med 6 scoringer.
Uden for feltet er oftest uden profit
Brøndby er det næstmindst afsluttende hold i Superligaen med i alt 217 afslutninger, hvilket kun AaB med 200 afslutninger har gjort lavere i antal. Men til forskel for nordjyderne har Brøndby blot i snit brugt 5.4 afslutninger pr. scoring. Det interessante er, både for Brøndby - men også for de øvrige hold, hvordan der er en generelt tendens til overproduktion af afslutninger uden for feltet. Af Brøndbys 217 afslutninger har de 91 (!!) fundet sted fra positioner uden for feltet, og hvis man genlæser forrige afsnit vil man erindre, at med 8 scoringer uden for feltet giver det en skævvridning med 11.3 afslutninger uden for feltet pr. scoring, hvorimod fra en afslutningsposition inde i feltet har 126 forsøg på mål med 32 scoringer til følge - hvilket givet 4.25 afslutninger pr. mål.

Ovenfor er en rågrafik der viser, hvor statistisk stor en sandsynlighed der er for scoring fra forskellige positioner omkring feltet. Det er derfor nærliggende at placere åget for de brændte chancer på ryggen af Jesper Lindstrøm, som er den hyppigste afsluttende spiller uden for feltet i Brøndby med hele 31 forsøg på mål. Men med imponerende 5 scoringer giver det den unge Brøndbymand 6,2 afslutninger uden for feltet pr. scoring, hvorfor det ikke er her vi skal forsøge at maksimere profiitten på denne position for afslutningerne.
Den skal derimod findes hos Radosevic (11), Uhre (8), Hedlund (7), Bjur (7) og Frendrup som i alt har haft 40 afslutninger uden for feltet resulterende i blot 2 scoringer (Uhre og Hedlund).
.jpeg)
Et kig på grafikken ovenfor fortæller os, hvor Brøndby har afsluttet fra (i åbent spil) i de hidtil 22 spillede runder. Det er særdeles ufrugtbart at afslutte uden for feltet, der er et spild af boldbesiddelse, som givetvist vil kunne vendes om og benyttes til forspildt potentiale.
Kategorier af mål
For at sætte en nogenlunde ramme for hvilken type af scoring et mål bliver indplaceret under har jeg valgt fire kategorier ud fra så simple parametre som muligt. De fire kategorier er som følger:
- Scoringer efter etableret angrebsspil (en scoring efter en angrebsopbygning som finder sted UDEN der i den umiddelbare tid op til scoringen har været en pres- eller genpresaktion og en bolderobring).
- Scoringer efter genpres (en scoring efter et egenigangsat pres/genpres, hvorved man erobrer bolden og som et resultat af hurtigt og direkte angrebsspil udnytter sekvensen til scoring).
- Scoringer efter omstilling (Scoringer som kommer efter sekvenser hvor der umiddelbart IKKE har været en presaktion og/eller at bolden ikke vindes ved en sådan aktion, situationer modsat til dem med genpres, i scoringer efter omstilling er det umiddelbart efter uprovokeret boldtab af modstanderen og udgangspunktet er som oftest dybt på egen banehalvdel).
- Scoringer efter dødbolde (scoringer i forbindelse med straffe-, fri- eller hjørnespark, indkast og deslignende).
Det skal naturligvis noteres, at der er tale om et subjektiv skøn baseret på gennemsyn af optakten til alle scorede mål.
Hvor kommer målene fra?
- Dødbolde (8 scoringer).
Her har Brøndby lavet 8 scoringer med tilknytning til denne kategori. På straffespark kan noteres Maxsø (1) og Uhre (2). Derudover er der i forbindelse med hjørnespark Hedlund (1), Rosted (2) og i forbindelse med frisparksindlæg er der Uhre (2).
- Omstillinger (9 scoringer).
Her har Brøndby sat 9 scoringer ind på kontoen. Målene i denne kategori er signeret Jesper Lindstrøm (3), Simon Hedlund (2), Rosted (1), Riveros (1), Pavlovic (1) og Uhre (1).
Et eksempel på en scoring i denne kategori er da Pavlovic scorer i hjemmekampen mod OB. Det sker efter Brøndby overtager bolden dybt på egen banehalvdel, og med hurtigt og direkte spil bringer bolden i feltet til Pavlovic der afslutter med scoring til følge.
- Genpres (9 scoringer).
Scoringerne i denne kategori er sat ind af følgende spillere: Uhre (4), Lindstrøm (2), Vigen (1), Pavlovic (1) og Slimane (1). Det gennemgående element i disse scoringer er at bolden erobres efter et højt og aggressivt genpres, og hvor selve bolderobringen sker på modstandernes banehalvdel, hvorefter der spilles hurtigt, direkte og med få afleveringer før der afsluttes. I denne kategori har følgende spillere sat en scoring ind: Uhre (4), Vigen (1), Lindstrøm (2), Pavlovic (1) og Slimane (1).
Det interessante ved scoringerne i denne kategori er aktionen der fører til generobringen af bolden. Aktionen som netop føder omstillingen der leder til en scoring. Her topper Morten Frendrup listen over målgivende bolderobringer (3) efterfulgt af Radosevic (2) og Vigen, Mensah, Bruus og Lindstrøm alle med (1).
To eksempler på scoringer i denne kategori ses nedenfor - begge signeret Mikael Uhre.
- Opygget angrebsspil (14 scoringer).
En kategori af scoringer som Brøndby er blevet knægtet for ikke at mestre tilstrækkeligt. Ikke destomindre er der ca. en tredjedel af scoringerne, som det til trods stadig er sket efter angrebsopbygninger, hvor modstanderen står i en etableret defefensiv organisation, hvorved Brøndby har skulle nedbryde denne med kombinations- og positioneringsspil.
Scoringerne her fordeles på Uhre (4), Lindstrøm (4), Hedlund (2), Vigen (1), Bruus (1), Mensah (1), selvmål (1).
To nøgleord for disse scoringer er dybdeløb og halvrum. Temaeet er at Brøndby får flyttet på modstanderne, og med dybdeløb i halvrummene får løbet i ryggen på det forsvarende hold. Det væsentlige i dene kategori er at kombinere både løb i bredde og længderetningen - og til tider med modsatrettede løb få vredet modstanderne ud af deres kæder.
Et par eksempler på scoringer i denne kategori er Uhres nylige scoring på hjemmebane mod AGF samt Bruus' scoring mod FCM i hjemmakampen i efteråret 2020. Hvor specielt sidstnævntes scoring er rigtig flot orkestreret, i det den indeholder alt fra Mensahs brede offensiv løb i venstre der tvinger Cools retur fra et pres på boldholderen, vending over midten til Pavlovic, bred åbning til en højtplaceret Bruus med scoring til følge.
Konklusion - målene kommer varieret
En sammenfatning af Brøndbys 40 scoringer vil være, at de kommer med variation, omend det gennemgående tema dog må siges at være fart. Hvad enten det er i hurtige omstillinger, et aggressivt genpres eller ved de etablerede angrebsopbygninger.
Scoringerne finder mestendels sted fra positioner inde i feltet, dog med en hyppigere frekvens uden for feltet end gennemsnittet i ligaen.
Pladsen til forbedring må findes i afslutningspositonerne, hvor der er en del hel spildafslutninger fra positioner uden for feltet.

Deltag i diskussionen
Christian Brøndbyman 30. marts 2021
Jeg gad vide hvordan det ser ud for de andre hold - specielt AGF og PSE. De må have lavet mange mål på dødbolde, med deres straffespark (specielt PSE) og indkast.
Philip
Top gode
Top enige
30. marts 2021
Man skulle dog tro, at halvdelen af deres mål (FCK, FCM og AGF) var på dødbold, så meget som vores er blevet talt ned herinde.
Christian Brøndbyman 30. marts 2021
Jeg synes i hvert fald det kunne være interessant at se tallene fra de andre hold.
Men ingen tvivl om at det egentlig er fedt at få punkteret de to cirkulerende påstande: 1. Vi er kun et omstillingshold og 2. Vi er helt elendige på offensive dødbolde.
Når det er sagt så sagde NF også i Brøndbylyd at der arbejdes på dødboldene, fordi serverne ganske enkelt har været for dårlige. Det synes jeg trods alt ikke er et helt forkert udsagn. En ting er hvor mange mål man laver, en anden er hvor mange gange man f.eks. får en afslutning på et hjørne, at modstanderen ikke erobrer bolden, etc.
Philip
Top gode
Top enige
30. marts 2021
Philip
Top gode
Top enige
30. marts 2021
Det som overraskede mig mest var, at vi har scoret fem mål på offensive dødbold. Det er pænt højt og mit bud er også, at det ligger i den bedre halvdel i ligaen. Så kan vi forhåbentlig slutte den debat der har været om dødbolde. Vi er i den bedre halvdel på de defensive dødbold og måske også på de offensive.
fabi 30. marts 2021
Philip
Top gode
Top enige
30. marts 2021
Der er dog et Quick fix på vores offensive dødbolde og det er, at vi begynder at bruge vores klart bedste offensive header i form af Rosted. Eftersom Hjortur spiller i stedet har man tydeligvis vurderet, at det ikke er vigtigt for vores spil.
fabi 30. marts 2021
Men det værste er at vi i 2021 overhoved ikke er farlige, og ikke har scoret på en eneste dødbold(undtaget straffespark) derfor skal vi blive bedre. det er for let bare at sige det skyldes vi ikke bruger Rosted, for Nordsjælland, som næsten kun har dværge har scoret flere mål end os på dødbolde.
fabi 30. marts 2021
Men det værste er at vi i 2021 overhoved ikke er farlige, og ikke har scoret på en eneste dødbold(undtaget straffespark) derfor skal vi blive bedre. det er for let bare at sige det skyldes vi ikke bruger Rosted, for Nordsjælland, som næsten kun har dværge har scoret flere mål end os på dødbolde.
Philip
Top gode
Top enige
30. marts 2021
Så alt i alt svare vores 5 mål på dødbolde på 22 kampe til over medianen af holdene i ligaen. Så det er altså ganske fint.
fabi 30. marts 2021
fabi 30. marts 2021
Philip
Top gode
Top enige
30. marts 2021
fabi 31. marts 2021
I mit hoved er dødbolde sindssygt vigtige og afgørende . især i tætte kampe, som vi må formode at vi ramler ind i nu her. ofte er det et dødboldsmål der åbner suppekampene op. Derudover er det et ret let område at kunne træne sig til at blive bedre, og finde de sidste og afgørende procenter , der kan tippe den tætte kamp til vores fordel.
Philip
Top gode
Top enige
31. marts 2021
Skævben 30. marts 2021
Philip
Top gode
Top enige
30. marts 2021
andrus 31. marts 2021
Philip
Top gode
Top enige
31. marts 2021
andrus 31. marts 2021
preben
Betalende bruger
30. marts 2021
---
Broder Salsa
Betalende bruger
30. marts 2021
''- Den skal derimod findes hos Radosevic (11), Uhre (8), Hedlund (7), Bjur (7) og Frendrup som i alt har haft 40 afslutninger uden for feltet resulterende i blot 2 scoringer (Uhre og Hedlund).''
Her mener jeg, at der i analysen skulle kigges nærmere på hvilken 'type' afslutninger der er tale om. Særligt Radosevic' afslutninger er - kunne jeg forestille mig - ikke nødvendigvis afslutninger hvis eneste formål er at score mål. Når Radosevic afslutter, så er det (frit for hukommelsen) typisk efter en dødbold, hvor Maxsø og Co. er med fremme. Hvis bolden dumper ned til ham, så skyder han i lige så høj grad bare for at afslutte angrebet og dermed undgå en kontra imod holdet. Det tæller selvfølgelig med i statistikken som en afslutning uden for feltet, men det er en nuance som jeg mener lige bør påpeges.
Derfor mener jeg ikke, at denne konklusion er helt gangbar på baggrund af skudstatistikken uden for feltet:
''- Det er særdeles ufrugtbart at afslutte uden for feltet, der er et spild af boldbesiddelse, som givetvist vil kunne vendes om og benyttes til forspildt potentiale.''
Selvfølgelig er der større chance for at score jo tættere man kommer på målet, det betvivler ingen, men jeg vil blive meget ked af, hvis holdet stopper med at skyde udefra på baggrund af de kolde facts fra denne analyse. Især fordi der er behov for skudtrusler udefra. Hvis BIF ikke afslutter udefra, så bliver vores spil alt for forudsigeligt og let at læse. Alle på midtbanen skal have grønt lys til at afslutte fra distancen - også selvom man forspilder en potentielt større chance. Disclaimer: Jeg ved godt, det ikke er dét Kasper siger.
Men sjov og spændende analyse! Jeg er især glad for de 9 mål efter genpres. Det er fede mål og de er nærmest ligeså 'gratis/lette' som FC 1+2's store og kedelige fokus på dødbolde (specifikt: de lange indkast).
kasperpedersbaek
Administrator
30. marts 2021
Min første tanke da jeg så de 11 afslutninger var den samme, men det er også lidt en fare at ryge i den automatreaktion, for jeg kunne jo netop ved gennemgang konstatere det ikke var tilfældet.
Rado skal - om end det slet ikke er lige så grelt som i tidligere sæsoner - yderligere begrænses i sit afslutningsspil. Det kan udnyttes bedre.
Mads 30. marts 2021
Jeg så gerne Rado sparke endnu mere på mål.
Han skal bare træne det noget mere, så der bliver mål.
Jeg tror, han kunne lave minimum 2-3 mål hver sæson, med det hårde spark han har.
Det giver noget til holdet, at have en farlig langskudsskytte.
Og han burde tage dødbolde en gang imellem, hvor der kunne laves gode kombinationer.
mp80 30. marts 2021
Christian Brøndbyman 3. april 2021
Man kan på baggrund de data vel egentlig godt konkludere at vi har fået - i hvert fald delvist - det vi ville have efter Zorniger: samme type mål på bolderobringer, men med et mere stabilt forsvar uden helt så meget risiko i spillet.
Link: https://www.mediano.nu/oversigt/2021/3/31/mediano-data-fem-ting-vi-lrte-om-superligaens-grundspil-set-med-databriller-p