Vigen jubler
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Analyse: Hvor kommer målene fra?

 
Det blev til 40 scorede mål i Superligaens Grundspil for Brøndby IF, hvilket placerede de blågule som den mest scorende klub i ligaen. Men hvordan har målene fordelt sig? 3point.dk har taget analytikerkasketten på, kørt alle målene igennem VHS-maskinen og giver dig her en analyse af alle de scorede mål. For hvordan er det med Brøndby, kan de kun score på omstillinger? Eller ligger der en varieret sandhed et sted derude, som kan ødelægge myten om Brøndby kun scorer på omstillinger? Få svaret her.

    • Vigen jubler
    • Kasper Pedersbæk
      30. marts 2021 - Klokken 11:15
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    30. marts 2021 - Klokken 11:15

I denne sæsons grundspil i Superligaen kunne man i Brøndby notere sig efter 22. var færdigspillet, at man blev det mest scorende hold i rækken med 40 mål på samvittigheden. Fordelt på 22 kampe giver det et snit på 1,70 scorede mål pr. 90 minutter. På de efterfølgende pladser i Superligaen kommer (alle tal pr. 90. minut) FCK (1.65 mål), FCM (1.48 mål), AGF (1.48 mål) og FCN (1.47 mål). De 40 scorede mål fordeles ud på 12 forskellige spillere.

I Superligaen har holdene pr. gennemsnit scoret 4.42 mål på afslutninger uden for feltet, her ligger Brøndby markant over med hele 8 scoringer signeret en position uden for feltet. Kun AGF er bedre placeret med 9, mens FCM og Sønderjyske ligger med 7 scoringer uden for feltet forfulg af FCN med 6 scoringer.

Uden for feltet er oftest uden profit

Brøndby er det næstmindst afsluttende hold i Superligaen med i alt 217 afslutninger, hvilket kun AaB med 200 afslutninger har gjort lavere i antal. Men til forskel for nordjyderne har Brøndby blot i snit brugt 5.4 afslutninger pr. scoring. Det interessante er, både for Brøndby - men også for de øvrige hold, hvordan der er en generelt tendens til overproduktion af afslutninger uden for feltet. Af Brøndbys 217 afslutninger har de 91 (!!) fundet sted fra positioner uden for feltet, og hvis man genlæser forrige afsnit vil man erindre, at med 8 scoringer uden for feltet giver det en skævvridning med 11.3 afslutninger uden for feltet pr. scoring, hvorimod fra en afslutningsposition inde i feltet har 126 forsøg på mål med 32 scoringer til følge - hvilket givet 4.25 afslutninger pr. mål.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Ovenfor er en rågrafik der viser, hvor statistisk stor en sandsynlighed der er for scoring fra forskellige positioner omkring feltet. Det er derfor nærliggende at placere åget for de brændte chancer på ryggen af Jesper Lindstrøm, som er den hyppigste afsluttende spiller uden for feltet i Brøndby med hele 31 forsøg på mål. Men med imponerende 5 scoringer giver det den unge Brøndbymand 6,2 afslutninger uden for feltet pr. scoring, hvorfor det ikke er her vi skal forsøge at maksimere profiitten på denne position for afslutningerne.

Den skal derimod findes hos Radosevic (11), Uhre (8), Hedlund (7), Bjur (7) og Frendrup som i alt har haft 40 afslutninger uden for feltet resulterende i blot 2 scoringer (Uhre og Hedlund).

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Et kig på grafikken ovenfor fortæller os, hvor Brøndby har afsluttet fra (i åbent spil) i de hidtil 22 spillede runder. Det er særdeles ufrugtbart at afslutte uden for feltet, der er et spild af boldbesiddelse, som givetvist vil kunne vendes om og benyttes til forspildt potentiale.

Kategorier af mål

For at sætte en nogenlunde ramme for hvilken type af scoring et mål bliver indplaceret under har jeg valgt fire kategorier ud fra så simple parametre som muligt. De fire kategorier er som følger:

- Scoringer efter etableret angrebsspil (en scoring efter en angrebsopbygning som finder sted UDEN der i den umiddelbare tid op til scoringen har været en pres- eller genpresaktion og en bolderobring).

- Scoringer efter genpres (en scoring efter et egenigangsat pres/genpres, hvorved man erobrer bolden og som et resultat af hurtigt og direkte angrebsspil udnytter sekvensen til scoring).

- Scoringer efter omstilling (Scoringer som kommer efter sekvenser hvor der umiddelbart IKKE har været en presaktion og/eller at bolden ikke vindes ved en sådan aktion, situationer modsat til dem med genpres, i scoringer efter omstilling er det umiddelbart efter uprovokeret boldtab af modstanderen og udgangspunktet er som oftest dybt på egen banehalvdel).

- Scoringer efter dødbolde (scoringer i forbindelse med straffe-, fri- eller hjørnespark, indkast og deslignende).

Det skal naturligvis noteres, at der er tale om et subjektiv skøn baseret på gennemsyn af optakten til alle scorede mål.

Hvor kommer målene fra?

- Dødbolde (8 scoringer).

Her har Brøndby lavet 8 scoringer med tilknytning til denne kategori. På straffespark kan noteres Maxsø (1) og Uhre (2). Derudover er der i forbindelse med hjørnespark Hedlund (1), Rosted (2) og i forbindelse med frisparksindlæg er der Uhre (2).

- Omstillinger (9 scoringer).

Her har Brøndby sat 9 scoringer ind på kontoen. Målene i denne kategori er signeret Jesper Lindstrøm (3), Simon Hedlund (2), Rosted (1), Riveros (1), Pavlovic (1) og Uhre (1).

Et eksempel på en scoring i denne kategori er da Pavlovic scorer i hjemmekampen mod OB. Det sker efter Brøndby overtager bolden dybt på egen banehalvdel, og med hurtigt og direkte spil bringer bolden i feltet til Pavlovic der afslutter med scoring til følge.

- Genpres (9 scoringer).

Scoringerne i denne kategori er sat ind af følgende spillere: Uhre (4), Lindstrøm (2), Vigen (1), Pavlovic (1) og Slimane (1). Det gennemgående element i disse scoringer er at bolden erobres efter et højt og aggressivt genpres, og hvor selve bolderobringen sker på modstandernes banehalvdel, hvorefter der spilles hurtigt, direkte og med få afleveringer før der afsluttes. I denne kategori har følgende spillere sat en scoring ind: Uhre (4), Vigen (1), Lindstrøm (2), Pavlovic (1) og Slimane (1).

Det interessante ved scoringerne i denne kategori er aktionen der fører til generobringen af bolden. Aktionen som netop føder omstillingen der leder til en scoring. Her topper Morten Frendrup listen over målgivende bolderobringer (3) efterfulgt af Radosevic (2) og Vigen, Mensah, Bruus og Lindstrøm alle med (1).

To eksempler på scoringer i denne kategori ses nedenfor - begge signeret Mikael Uhre.

- Opygget angrebsspil (14 scoringer).

En kategori af scoringer som Brøndby er blevet knægtet for ikke at mestre tilstrækkeligt. Ikke destomindre er der ca. en tredjedel af scoringerne, som det til trods stadig er sket efter angrebsopbygninger, hvor modstanderen står i en etableret defefensiv organisation, hvorved Brøndby har skulle nedbryde denne med kombinations- og positioneringsspil.

Scoringerne her fordeles på Uhre (4), Lindstrøm (4), Hedlund (2), Vigen (1), Bruus (1), Mensah (1), selvmål (1).

To nøgleord for disse scoringer er dybdeløb og halvrum. Temaeet er at Brøndby får flyttet på modstanderne, og med dybdeløb i halvrummene får løbet i ryggen på det forsvarende hold. Det væsentlige i dene kategori er at kombinere både løb i bredde og længderetningen - og til tider med modsatrettede løb få vredet modstanderne ud af deres kæder.

Et par eksempler på scoringer i denne kategori er Uhres nylige scoring på hjemmebane mod AGF samt Bruus' scoring mod FCM i hjemmakampen i efteråret 2020. Hvor specielt sidstnævntes scoring er rigtig flot orkestreret, i det den indeholder alt fra Mensahs brede offensiv løb i venstre der tvinger Cools retur fra et pres på boldholderen, vending over midten til Pavlovic, bred åbning til en højtplaceret Bruus med scoring til følge.

Konklusion - målene kommer varieret

En sammenfatning af Brøndbys 40 scoringer vil være, at de kommer med variation, omend det gennemgående tema dog må siges at være fart. Hvad enten det er i hurtige omstillinger, et aggressivt genpres eller ved de etablerede angrebsopbygninger.

Scoringerne finder mestendels sted fra positioner inde i feltet, dog med en hyppigere frekvens uden for feltet end gennemsnittet i ligaen.

Pladsen til forbedring må findes i afslutningspositonerne, hvor der er en del hel spildafslutninger fra positioner uden for feltet.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Det var en interessant vinkel at få på vores spil. Altid godt med noget 'mythbusteri'.

    Jeg gad vide hvordan det ser ud for de andre hold - specielt AGF og PSE. De må have lavet mange mål på dødbolde, med deres straffespark (specielt PSE) og indkast.
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • Philip
    • Philip
      Top gode
      Top enige
        30. marts 2021   

    • @Christian Brøndbyman jeg tror ikke de har scoret mange flere, hvis vi ikke medtager straffespark. Her får FCK jo gerne et pr. kamp. Wind skal jo gerne blive topscorer og her er straffespark vel den eneste mulighed.

      Man skulle dog tro, at halvdelen af deres mål (FCK, FCM og AGF) var på dødbold, så meget som vores er blevet talt ned herinde.
      3 enige · 3 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Philip
  • Philip
    Top gode
    Top enige
      30. marts 2021   

  • Spændende og god læsning. Tak Kasper !! Fedt at se en fordeling, som var lidt overraskende, af vores scorede mål. Det er alligevel vildt, at vi kun har scoret på tre straffespark og jeg husker kun et brændt (af Jung). Så kun fire straffespark som tophold. Det er det antal FCK får på en god uge ;)

    Det som overraskede mig mest var, at vi har scoret fem mål på offensive dødbold. Det er pænt højt og mit bud er også, at det ligger i den bedre halvdel i ligaen. Så kan vi forhåbentlig slutte den debat der har været om dødbolde. Vi er i den bedre halvdel på de defensive dødbold og måske også på de offensive.
    5 enige · 3 god kommentar
     
    • fabi
    • fabi   30. marts 2021   

    • @Philip - blot ved at lave øje testen, i et par af Brøndbys kampe her i 2021 er det helt glasklart at Brøndby har et klart forbedringspotentiale på de offensive standarder. Derudover ligger flere af de mål på dødbolde helt tilbage i starten af sæsonen, så jo vi har et kæmpe problem på offensive standarder, som skal forbedres. Vi har vel ikke lavet et eneste mål på offensive standarder i 2021 (fraregnet straffe)
      1 enig

    Se 9 flere kommentarer
     
    • @Philip Det forstår ingenting af. Min hjerne må have nedprioriteret de 5 mål i den samlede hukommelse. Ved hjørne, sidder man men en klar forventning om, at det kommer til at blive totalt ufarligt. Måske har jeg en for stor forventning til hvad chancen generelt er for at score på en dødbold? Det er desuden ved at være længe siden vi har scoret direkte på frispark (eller været tæt på). Uanset hvad sidder man med fornemmelsen af et vidst forbedringspotentiale ved dødbolde.

    Se 4 flere kommentarer

  • preben
  • preben
    Betalende bruger
      30. marts 2021   

  • Tak for den, Kasper

---

  • Angående (den lille kritik af) afslutningerne uden for feltet.

    ''- Den skal derimod findes hos Radosevic (11), Uhre (8), Hedlund (7), Bjur (7) og Frendrup som i alt har haft 40 afslutninger uden for feltet resulterende i blot 2 scoringer (Uhre og Hedlund).''

    Her mener jeg, at der i analysen skulle kigges nærmere på hvilken 'type' afslutninger der er tale om. Særligt Radosevic' afslutninger er - kunne jeg forestille mig - ikke nødvendigvis afslutninger hvis eneste formål er at score mål. Når Radosevic afslutter, så er det (frit for hukommelsen) typisk efter en dødbold, hvor Maxsø og Co. er med fremme. Hvis bolden dumper ned til ham, så skyder han i lige så høj grad bare for at afslutte angrebet og dermed undgå en kontra imod holdet. Det tæller selvfølgelig med i statistikken som en afslutning uden for feltet, men det er en nuance som jeg mener lige bør påpeges.

    Derfor mener jeg ikke, at denne konklusion er helt gangbar på baggrund af skudstatistikken uden for feltet:

    ''- Det er særdeles ufrugtbart at afslutte uden for feltet, der er et spild af boldbesiddelse, som givetvist vil kunne vendes om og benyttes til forspildt potentiale.''

    Selvfølgelig er der større chance for at score jo tættere man kommer på målet, det betvivler ingen, men jeg vil blive meget ked af, hvis holdet stopper med at skyde udefra på baggrund af de kolde facts fra denne analyse. Især fordi der er behov for skudtrusler udefra. Hvis BIF ikke afslutter udefra, så bliver vores spil alt for forudsigeligt og let at læse. Alle på midtbanen skal have grønt lys til at afslutte fra distancen - også selvom man forspilder en potentielt større chance. Disclaimer: Jeg ved godt, det ikke er dét Kasper siger.

    Men sjov og spændende analyse! Jeg er især glad for de 9 mål efter genpres. Det er fede mål og de er nærmest ligeså 'gratis/lette' som FC 1+2's store og kedelige fokus på dødbolde (specifikt: de lange indkast).
    2 enige · 1 god kommentar
     
    • @Broder Salsa Det er ikke korrekt - jeg har gennemset alle Rados afslutninger i sæsonen, og i bedste valg har een ud af de 11 karakter af en modstander-omstillings-forhindrende-afslutning, resten er helt reelle afslutninger.

      Min første tanke da jeg så de 11 afslutninger var den samme, men det er også lidt en fare at ryge i den automatreaktion, for jeg kunne jo netop ved gennemgang konstatere det ikke var tilfældet.

      Rado skal - om end det slet ikke er lige så grelt som i tidligere sæsoner - yderligere begrænses i sit afslutningsspil. Det kan udnyttes bedre.
      1 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer

  • Til de interesserede er der udkommet en frisk udsendelse fra Mediano, hvor de også analyserer Brøndby i denne sæson ud fra et datamæssigt perspektiv. Det er en meget nørdet udsendelse, men der kommer nogle vigtige pointer frem. F.eks. ligger vi overraskende tæt på Zorniger-perioden på nogle parametre. Vi har i denne sæson scoret ca 45% af vores mål i åbent spil maksimalt 15 sekunder efter en bolderobring. Dette tal er næsten det samme som i 17/18-sæsonen.

    Man kan på baggrund de data vel egentlig godt konkludere at vi har fået - i hvert fald delvist - det vi ville have efter Zorniger: samme type mål på bolderobringer, men med et mere stabilt forsvar uden helt så meget risiko i spillet.

    Link: https://www.mediano.nu/oversigt/2021/3/31/mediano-data-fem-ting-vi-lrte-om-superligaens-grundspil-set-med-databriller-p




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder