Mathias Kvistgaarden
Foto: Freja Borne ©
NYHED

Analyse: Kvistgaarden har grund til at juble, udviklingen er positiv

 
Den unge Brøndby-angriber har grund til at juble, han tager nemlig nogle gevaldige skridt i sin udvikling, hvor han ikke længere er en triggerivrig angriber, men nærmer sig en rolle som en mere komplet angriber. 3point.dk sætter ord på Kvistgaardens udvikling.

    • Mathias Kvistgaarden
    • Kasper Pedersbæk
      18. oktober 2023 - Klokken 06:03
  • Kasper Pedersbæk
  • Kasper Pedersbæk
    18. oktober 2023 - Klokken 06:03

ANALYSE-SPONSOR: 3point.dks venner

Vil du have mere analyse fra Kasper Pedersbæk? Så meld dig ind i 3point.dks venner og støt os med et månedligt eller årligt beløb. På den måde sikrer du, at vi fortsat kan levere så meget analyse, som vi gør. MELD DIG IND HER.

Mathias Kvistgaarden slog igennem i foråret 2022, hvor han leverede en række mål i det, der skulle sikre Brøndby et run mod en europæisk plads i Superligaen oven på en tumultarisk sæson.

INDLEDNINGEN PÅ UDVIKLINGEN

På de lidt over to år har Kvistgaarden set sin udvikling løfte ham fra en angriber, der producerede en stor volumen af skud og ikke meget andet, til at være en spiller der sætter sine medspillere op og er en langt mere allround produktiv spiller for Brøndby.

Men præcis hvilke punkter er det Kvistgaarden har udviklet sig på? Og hvordan kommer det Brøndby til gode?

DATA: MÆRKBAR FORANDRING I KVISTGAARDENS OUTPUT

Sammenlignet med angribere fra Superligaen giver det en fornemmelse af, hvordan Kvistgaarden bidrager over en bred palette på banen.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kvistgaarden markerer sig på en række parametre:

  • Stor volumen xA
  • Stor volumen assists
  • Boldberøringer i feltet
  • Accelerationer forbi modstandere
  • Modtagne afleveringer
  • Key passes
  • Indlæg
  • Driblinger

Hans skudproduktion er god med 0.30 xG pr 90 fordelt på i snit 2.1 skud, men med den store værdi at hans gennemsnitlige xG pr skud også rangerer i den øvre del af angriberne i Superligaen.

For at illustrere udviklingen hos Mathias Kvistgaarden sammenlignes angriberens seneste sæson (22/23) med den nuværende sæsons præstationer. På nuværende tidspunkt er Kvistgaarden ved at ramme 1.000 minutters spilletid i Superligaen, mens han i 22/23 spillede 1.594 minutter.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Sammenligningen af sæsonerne fortæller os om en række justeringer i Kvistgaardens spil, hvor en række parametre springer i øjnene:

  • xA øget
  • Assists øget
  • xG øget
  • xG pr skud øget
  • Flere scorede mål
  • Key passes øget
  • Indlæg øget
  • Flere modtagne afleveringer
  • Færre skud
  • Højere konverteringsrate af skud til mål
  • Flere afslutninger indenfor rammen

ANALYSE: ORD PÅ KVISTGAARDENS FORVANDLING

Mathias Kvistgaarden var en afslutningsglad angriber, hvis primære produktion bestod af en høj volumen af skud, da han først brød igennem. Netop volumen af skud er et væsentligt parameter for at illustrere den udvikling, han har været igennem siden især foråret 2021.

For antallet af skud er gået fra 3.1 til 2.7 til 2.1 pr. 90 min siden 2021/22 sæsonen, men hvor en række andre parametre er årsagen til, at det ikke er en negativ udvikling.

Kvistgaarden har udviklet sit spil på flere andre områder, hvor Brøndby har fået slebet angriberens egenskaber til og gjort ham til en mere bredt bidragende offensivspiller:

xA og assist er blevet en ikke uvæsentlig del af angriberens spil, hvor han har øget sin volumen af oplæg til holdkammeraterne, hvor assisten mod Silkeborg er et godt eksempel herpå. Kvistgaarden bevarer roen og overblikket, og centrer bolden til Vallys foran mål fremfor at vælge andre løsninger såsom at gå ind i banen for at komme til egen afslutning eller tøve med at finde sine medspiller(e). Kvistgaarden handler resolut og skaber en stor chance til Vallys.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Afslutningsspillet er blevet markant forbedret. Kvistgaarden er langt mere rolig i sine aktioner, hvor særligt scoringen mod Viborg viste det overblik og ro med et elegant tip over Lucas Lund, frem for tidligere tiders hovedløse powerskud.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Kvistgaarden driver bolden mindre fremad banen, men bliver i stedet sat op i både bag- og siderum, hvorfra han kan angribe feltet og finde sine medspillere med assisterende afleveringer. Han har fordoblet sin konverteringsrate fra skud til mål trods hans skudvolumen er gået fra 2.7 til 2.1 skud pr 90 min, for på samme tid at se den gennemsnitlige xG-værdi pr skud stige til 0.20 xG.

Sammenfatning

Allround har Mathias Kvistgaarden lagt flere elementer på sit spil, hvor han er gået fra afslutningsspilleren til den holdorienterede offensivspiller på samme tid som han har forfinet sit afslutningsspil. Han er spydspidsen i Brøndbys offensiv, der skal trække modstanderen dybt og bredt frem for at trække ned i banen.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Tak for god analyse, Kasper

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Betalende bruger
    Top kommentator
    Top enige
      18. october 2023   

  • Ja, der er ikke noget at sige til, at han indirekte sendte Hedlund tilbage til Sverige. Jeg mangler dog stadigvæk noget overblik og situationsfornemmelse ifm. hans skuespil og skaberi, hjernedøde advarsler og i eksekveringen af store chancer.

    Jeg er tålmodig og overbevist om, at Kvistgaarden kan blive meget bedre endnu. Jeg håber, at se ham i Brøndby til sommeren 25 og i et europæisk gruppespil.
     
    • 19Magic64
    • 19Magic64
      Betalende bruger
      Top enige
        18. october 2023   

    • @Saesonkort En type som Kvistgaarden er meget aggressiv og ærgerrig i sin spillestil, han SKAL få gule kort, ellers gør han det forkert!

      Han skal være en evig uro for modstanders forsvar, hvor Kvistgaarden hele tiden spiller og presser dem til grænsen, og lidt over.

      Kvistgaarden har fået 9 gule kort i 71 Superliga kampe, hvilket vil sige et i hver 7-8 kamp, på ingen måde mange, overraskede mig lidt det ikke er flere faktisk..

      At kalde hans gule kort for hjernedøde, er fordi man ikke forståer spillet!

    Se 1 flere kommentarer

  • Han laver heller ikke så mange Hollywood fald mere....!

---

  • GARFIELD
  • GARFIELD
    Top kommentator
    Top gode
      18. october 2023   

  • Spændende analyse, man kan også sige Kasper at på flere parameter kan han jo også kun gå frem, i forhold til de andre år. For de tal var på flere punkter ikke skræmmende gode.

    Det er altid nemmere at forbedre sig på noget hvor du ikke er god, end noget der allerede er godt, de udsving der vil komme vil altid være mere synlige. Så de steder der er plads til større forbedringer, vil være nemmere at ændre på og kunne markant ændre. Så det skal man også have med i en analyse, for mig er han god, men mangler fortsat lidt endnu, for kunne være en topangriber.

    Men fortsætter han sin udvikling, og vigtigst får fortsat sat mål på kontoen, som han er begyndt på i de sidste to kampe, så bliver han en topangriber. Den sidste del har jeg savnet fra hans spil, samt at han smed sig for meget hvilket jeg fandt meget ucharmerende i hans spil, var det i England, ville han være blevet pebet ud.

    Ellers synes jeg han har hele pakken, til at kunne blive en topangriber, men mål skal der scores flere af i denne sæson. Som jeg mener er altafgørende for en topangriber. Nu har han har scoret i de sidste to kampe, det skal han fortsætte med, og gerne nogen kampe med ikke kun 1 men par mål, det ville være godt for hans udvikling. Det er en af de ting jeg har savnet ved hans spil, MÅL. Det er trods alt det vigtigste af en angribers arbejde.

    Havde Ohi samme arbejdsenergi :))), shit et angreb vi kunne have.
    Kvistgaardens arbejdsraseri og genpres, er altid en kæmpe fornøjelse, at se på som fan.
    1 enig · 1 god kommentar

  • ''På de lidt over to år har Kvistgaarden set sin udvikling løfte ham fra en angriber, der producerede en stor volumen af skud og ikke meget andet''

    Det er simpelthen for useriøst, det der. Han er vel bedste mand i foråret både i 2023 og 2022, hvor ham leverer mål, assists, og trækker et hav af kort. Man kan sagtens argumentere for at BIF ikke kommer i Europa i 22 uden ham.

    Det kan godt være det er ment som en kæk bemærkning, men det bør du overlade til Viaplay.
     
    • @Porstmand Per Hej Per, Du læser tingene helt ude af kontekst, forstår slet ikke du tager sådan på vej over de formuleringer. Ingen steder formulerer kritik af hans indsatser i tidligere år, men konstaterer hvad data og almen analyse viser sort på hvidt.

      Det er jo ikke en kritik, men en konstatering af, at Kvistgaardens primære bidrag i starten var en høj volumen af skud (og nej, han havde ikke mange assist tidligere), og ikke meget andet (udover nogle lange uovervejede presløb). De ting har han arbejdet med - og det er et faktum, i det det er ord fra hans agents (Ebbe Sand) egen mund i en samtale med undertegnede.

      Hans udvikling har gjort ham langt mere komplet, og han er nu en spiller med et bredt offensivt bidrag, som rummer både mål og det assisterende spil, ligesom han generelt modtager flere afleveringer i opspillet.

      Jeg synes du skal læse den analyse igen og prøve at se udover den forudindtagede holdning om at den er useriøs og ubrugelig, som det lidt fremstår for mig du lidt har gjort nu her.

      Vh
      Kasper
      2 enige · 1 god kommentar
     
    • GARFIELD
    • GARFIELD
      Top kommentator
      Top gode
        18. october 2023   

    • @Porstmand Per

      Hvilke stats bruger du? For i sidste sæson var Kvistgaarden med i 30 kampe, spillede 1530 min.

      Scorede kun 7 mål heraf 3 i samme kamp, med kun 3 assist i 30 kampe.

      Tror du blander det sammen, for hans tal fra sidste sæson, var ikke gode, på nogen måder.

      Den sæson, jeg tror du hentyder til, scorede han i minutter lidt bedre end i denne sæson, men målt på alle parameter (med assist), så var han dårligere end i denne. Han lavede godt nok 5 mål på 761 minutter men kun 1 assist, denne sæson 4 mål og 4 asssist, dog spillet 100 minutter mere i denne mod mesterskabs sæsonen, så hvad mål angår, så har du ret. Dog ikke i det samlet billede. Jeg har ikke skelnet hvilke kampe i sæsonen der er spillet


      Mener fortsat at han skal udvikle sig mere for at blive top angriber, men godt på vej.




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder