Analyse: Låst derby med få offensive lyspunkter

Brøndby stillede op i en 3-4-3, hvor den mest markante ændring var på den centrale midtbane, hvor Daniel Wass erstattede Spierings som makker til Josip Radosevic. På banen skiftede formationen til en defensiv 5-2-2-1 (boxmidtbanen) mod bolden, hvor wingbacken pressede i den side, modstanderen opbyggede spillet. FCK vekslede mellem en 4-4-2 uden bolden, med Claesson og Cornelius som sidestillede angribere i presset, og en 4-2-3-1 i boldbesiddelse.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Defensiv disciplin fra FCK

FCK’s gameplan var klar: stå dybt, lukke de centrale rum og tvinge Brøndby til at bruge siderne. Man stolede på, at backerne kunne matche Brøndbys wingbacks i direkte dueller. Brøndbys høje pres var til gengæld usammenhængende og halvhjertet, hvilket gjorde den del af presspillet rodet. Det lave pres fungerede bedre, og  trods det mangelfulde høje pres var Brøndbys defensive organisation solid, og FCK skabte stort set intet farligt. Et skud fra distancen, der ramte stolpen, var en af få reelle trusler – et godt skud, men langt fra en stor chance.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Manglende kvalitet i boldbesiddelsen hos begge hold

Både Brøndby og FCK havde udfordringer med at skabe noget offensivt i boldbesiddelsen. FCK søgte ofte direkte boldene mod Cornelius, men Brøndbys forsvar håndterede disse dueller solidt. Når FCK skabte en smule fare, kom det primært fra Elyounoussi, men uden at blive afgørende.

Brøndbys boldbesiddelse var præget af langsomt og omstændeligt spil uden den nødvendige fremadrettede bevægelse og gennembrudskraft. Manglende løb og afleveringer gennem kæderne gjorde det svært at flytte FCK’s organisation og skabe sprækker i forsvaret.

Wingback-udfordringer og centrale mangler hos Brøndby

Clement Bischoff blev effektivt neutraliseret af FCK’s Gocholeishvili, som vandt de fleste dueller mod Brøndby-wingbacken. På modsatte side forhindrede FCK Sebulonsen i at få sine dybe løb ved at tildele ham to mand – én til at presse og én til at dække bagrummet.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Centralt var Brøndby afhængige af Wass, som er dygtig til at flytte bolden, men ikke bidrager med progressive løb. Med Radosevic som makker blev Brøndby begrænset i deres fremadrettede spil, da FCK komfortabelt lod kroaten stå isoleret på højrekanten uden trussel.

Kasper Pedersbæk © All rights reserved

Dette tvang både Vallys og Suzuki til at trække dybt i banen for at hjælpe i opbygningsfasen, hvilket svækkede deres tilstedeværelse på den sidste tredjedel. Suzuki havde enkelte fornuftige forsøg, mens Vallys igen blev anonym og sjældent blev sat ordentligt op.

FCK’s afventende tilgang og Brøndbys ineffektivitet

Kampen var præget af en vekslende boldbesiddelse, hvor størstedelen af spillet foregik centralt langt fra målene. Brøndby havde en højere presintensitet målt på PPDA (6,9), mens FCK var mere afventende med et snit på 15,8. FCK tillod Brøndby en del possession, men Brøndby formåede aldrig at udnytte det og skabte kun omkring 0,60 xG på en håndfuld ubetydelige afslutninger. FCK var heller ikke mere produktive og ramte lige under 0,60 xG.

En taktisk fastlåst kamp uden risikovillighed

Kampen afspejlede to hold, der begge var tilbageholdende og forsigtige. FCK, med en europæisk kamp i benene, undgik at tage chancer, mens Brøndby, presset af deres position i tabellen, spillede for ikke at tabe. Dette resulterede i en ekstremt lukket kamp, hvor tilskuerne måtte spejde langt efter offensivt og kreativt spil.

Samlet vurdering

Brøndby fulgte i store træk deres taktiske plan defensivt og tillod meget få chancer imod. Offensivt var det dog en kamp præget af lav produktion, mangel på bevægelse og manglende tro på konceptet i de afgørende øjeblikke. For at få succes fremadrettet, skal Brøndby finde mere flow og fremdrift i deres opbygningsspil.

Deltag i diskussionen