Foto: Simon Kammer ©
Analyse: The last dance - eller har Wass benzin i tanken til mere?
Svaret er kort: Nej.
Daniel Wass spiller ikke sin sidste kamp på Brøndby Stadion i denne sæson. Han har mere i tanken, og skal have en ny kontrakt for 2026/27!
Hvorfor er en flerstrenget forklaring, og involverer både det rent sportslige aftryk på banen lige så vel som et kulturelt aftryk som mangeårig udlandsprof- og Brøndbyuddannet i ungdomsårene.
Retur til Brøndby
Daniel Wass skiftede i sommeren 2022 hjem til Brøndby efter en lang og flot karriere i udlandet, der både havde budt på ophold i store klubber som Benfica, Valencia og Atletico Madrig, men også som dansk landsholdsspiller.
Siden han trak i den gule trøje igen har Daniel Wass kunne notere sig for ca. 10.000 minutter på banen fordelt over fire sæsoner og kampe i både Superligaen samt pokal- og europakampe.
Han har løbende haft en vigtig rolle i Brøndby, hvor 2024/25 sæsonen bød på 3.000+ minutters fodbold på banen.
Udover på banen har Daniel Wass også en kulturel rolle i Brøndby. Han er vokset op i klubben. Har en historie som ungdomsspiller efterfølgende udlandsprof og i karrierens efterår som rutineret profil. En bannerfører for kulturen og de normer, der bør sig høre til i Brøndby.
Tidens told
For at få en ide om Daniel Wass' egenskaber og bidrag på banen ser vi nærmere på en række nøgle aspekter for en central midtbanespiller; i pakken af performancedata ser vi på afleveringer (og typen af dem), offensivt og defensivt bidrag samt evnen til at flytte bolden.
.png)
Alderen har taget sin told hos Daniel Wass, hvis vi sammenligner hans præstationer i 2023/24 med de samme for indeværende 2025/26 sæson.
Mens Wass aldrig har været et defensivt erobringsmonster på midtbanen (om end han i 2023/24 dog leverede væsentlig flere interceptions), så er det ganske tydeligt, hvordan hans kapacitet på en række områder mod bolden og mobilitets områder har flyttet sig.

Wass driver ikke bolden, og han accelerer ikke forbi sine modstandere mere, hans bidrag mod bolden er minimalt - og volumen af aktioner er reduceret betragteligt.
Han kommer ikke i feltet, og har generelt ikke mange fysiske dueller, hverken defensivt eller offensivt.
Evnerne på bolden slår stadig igennem i performancedataen; om end også her opleves der en reduktion. I 2023/24 var Wass en af de absolut førende i Superligaen på afleveringer frem i banen, kædebrydende- og lange afleveringer. Hans chanceskabelse var markant målt på xA.
Naturens gang
Wass årgang 2026 har en mindre volumen af afleveringer, selvom han stadig slår ud på de samme evner. Det der ses er en ganske naturlig recession hos en aldrende spiller: Den fysiske kapacitet reduceres.
.png)
Det kommer også til udtryk i det øjnene ser på banen. Her ses en spiller, der stadig er rolig og velovervejet på bolden, men som bliver mere udfordret, når det kommer til at skulle dække større områder og agere i en mere mobil rolle på midtbanen. Det være sig i restforsvaret og evnerne til at dække større åbne rum, eller ved det fremadrettede presspil med at komme hurtigt nok op og lægge tryk på en boldholdende modspiller.
.png)
I foråret 2026 har Wass på det seneste ageret i en duo med Bartosz Slisz, hvor polakken har en klart mere mobil rolle, hvor Wass har en rolle som den der forbliver i en lomme på midtbanen, og skal sørge for at flytte bolden fremad banen i det korte opspil.
.png)
Det gør ikke Daniel Wass til en dårligere fodboldspiller, men det sætter nogle klare rammer for, hvad det er for en rolle han skal have i Brøndby i det kommende år.
Perspektivet for fremtiden
Rollen for Daniel Wass som fast starter og bærende spiller bør efter sommerens vindue være udtømte. Det perspektiv har en todelt forklaring:
-
Daniel Wass fylder 37 i foråret 2026, og har en ganske nær udløbsdato på banen. Brøndby skal af den årsag sikre en glidende overgang og sørge for fremtidens fundament bygges.
-
Den recession i produktionen hos Wass må forventes i overvejende grad at fortsætte, hvorfor det underbygger argumentet om at reducere hans rolle på banen.
Det betyder også at opgaven for Brøndby er glasklar: Find en afløser for Wass, hvad enten den er intern eller ekstern, og få denne person spillet ind. Ikke fordi det skal ske akut nu, men det skal være en proces, som Steve Cooper og co. har fokus på.
Daniel Wass er langt fra færdig i Brøndby som spiller allerede her til sommer, men essensen af ovenstående analyse er, at hans rolle skal tilpasses og langsomt reduceres gennem det, der bør bliver hans sidste sæson som spiller, nemlig i 2026/27. Pensioneres bør han ikke endnu. Daniel Wass skal have en kontrakt for den næste sæson også.

Deltag i diskussionen
TibblingLove 22 dage siden
Eneste midtbane spiller i truppen der er på niveau med Wass er Slisz..
-og indtil vi har fuldgode erstatninger klar, skal Wass forlænges.
Brøndby85
Betalende bruger
22 dage siden
Kristianbs 22 dage siden
---
niear960 22 dage siden
TLBIF 22 dage siden
Solz 22 dage siden
Synes det er åbenlyst at vi skal forlænge med Wass, der indtil videre yderst sjældent har været skadet. Hvornår han i givet fald skal udfases, det bliver svært at planlægge, da spillere af den kaliber er svære at købe.
---
thorrium 21 dage siden
Hvilket jeg så absolut mener han gør.
Jeg skrev det under Birk, og jeg mener det stadigvæk holder vand. Wass er bindeleddet på holdet, ja manden har ikke energien/tempoet/farten/staminaen til at holde hans høje niveau til 90 (ja faktisk 70) min længere, men han tilføjer så meget i det han KAN spille.
Hvis man forlænger med ham, og om 6-9-12 måneder finder ud af at han stadigvæk kan spille 45-60 minutter så kan man forlænge igen. Så vigtig en spiller mener jeg han er og så har klubben også muligheden for at langsomt kører den næste i stilling. Dette kunne være en Nør som vender hjem (12-24 måneder), det kunne være en P som har fået en masse ekstra tid til at modnes. Det kan være en ny spiller der æder sig ind...
Men Wass er ikke færdig med at præsterer på et niveau som klæder Brøndby ja jeg mener faktisk han er med til at gøre holdet bedre.
Og så længe han gør det, så skal han forlænges indtil vi på et propfyldt Stadion kan klappe ham ud som den absolutte chef han er.
Wass 2025/26... Wass forever.
AB76 21 dage siden
er man god nok er man gammel nok,
i forbindelse med nye unge talenter og om hvornår de skal spille.
Den gælder vel også den anden vej, hvis du spørger mig.
Så længe han kan bidrage med den kvalitet og det niveau, han bridrager med nu , mener jeg at han bør forlænges med et år mere.
Uanset hvad har vi en spiller der sætter holdet i første række og brokker sig ikke over en tur på bænken, men holder snuden i sporet og arbejder stenhårdt videre.
thorrium 21 dage siden
Det eneste der taler imod ''er du god nok er man gammel nok'' når man når sådan bedstefars alderen som Wass har nået, er jo at hans videresalgsværdi er lig nul.
Han er heller ikke en spiller man kan forvente man kan bygge en stamme op omkring i 3-4 sæsoner (det var han da han kom tilbage).
Rent forretningsmæssigt, så er der bare en bagside ved at blive gammel. Mens man modsat kan sige, at så længe en spiller er god nok, så behøver man ikke bruge penge på at skaffe en erstatning (som helst skulle være et ungt talent der kan bygges på og så sælges).
AB76 21 dage siden
Korrekt, men med det niveau han har pt, bidrager han i min optik med så meget til holdet og truppen, at en forlængelse på et år gir værdi.
thorrium 21 dage siden
Så enig.
Jeg er som altid bare irriterende og kan godt lide at tilføje småting når jeg mener det er på sin plads.
Jeg er på arbejde, og burde gøre et forsøg på at få det gjort færdigt så jeg kan nå bold klokken 16.
-.-
AB76 21 dage siden
True.
Go arbejdslyst.
Håber at du når det.
Sidder i en bil på vej til Haderslev. :-)
preben
Betalende bruger
21 dage siden
Wass' kulturelle betydning for holdet.bliver ofte glemt , mig, og hans samarbejde med bla P kunne være et bærende element
---
Kepgar 21 dage siden
Jeg er stadigvæk af den overbevisning at vi skal havde en erstatning for Wass til som og at Wass ikke skal være fast mand på holdkortet. Men han har stadigvæk noget at tilbyde på banden og ville være en god udskiftnings spiller der kan komme ind og tag 20 minutter her og der. Derudover betyder han bare ekstrem meget fordi ungedrenge, omklædningsrum og kulturen i Brøndby. Derudover mangler han stadigvæk at vinde mesterskabet med Brøndby så det må blive i næste sæson. On more year
Vild Kimfort 21 dage siden
Det er der bare ingen andre på holdet der kan, ikke Slitz, der bare løber og knokler, ikke Vallys, der ikke har den naturlige autoritet, og ikke Tahir, der er alt for ustabil.
Tallene taler også deres tydelige sprog: I de kampe i denne sæson hvor Wass er startet på banen, har vi et pointsnit på 1,8 (15 kampe, 27 point), og i de kampe han er startet på bænken, er snittet kun 1,1 (13 kampe, 14 point). Det er en ret markant forskel!
Wass skal selvfølgelig forlænge – og skal han udfases, skal der hentes et alternativ – for der findes ikke et i truppen).
Walsted71 21 dage siden
---