Foto: Simon Kammer ©
Binks: Masser af positive ting at tage med
Det var en ganske optimistisk Luis Binks, der efter kampen mødte pressen på bagkant af 0-0 kampen mod føreholdet fra AGF.
Han så flere gode elementer i flere dele af Brøndbys præstation. Særligt i 1.halvleg:
- På nær de første 12 minutter i første halvleg, så sidder vi på resten af halvlegen, og får dem presset godt tilbage.
- Der var massere af positive ting at tage fat på. Divkovic havde blandt andet nogle gode muligheder, og Sow så bedre ud i dag. Vi skal bare til at tage vores chancer og få lavet vores mål, selvom vi bliver ved med at sige det.
Binks mener, at holdet viste en helt anden karakter og format, end hvad tilfældet var senest i det skuffende hjemmebanenederlag til Viborg:
- Vi havde en skidt kamp senest mod Viborg. Hele vejen rundt. Særligt fordi det også skete hjemme i Brøndby.
- I dag fik vi dog vist en helt anden fight, vilje og indstilling til at vinde. Vi skulle også have gået til pause med en føring på hånden. Men det er, hvad det er. Det positive er clean sheet, og nu må vi komme endnu stærkere tilbage efter landsholdspausen.
Britiske Binks er meget tydelig omkring, at man i Brøndby lige nu må tage alt det positivitet med videre, som man kan, grundet de omstændigheder, klubben befinder sig i:
- Under de omstændigheder vi er i, skal vi være glade for det ene point. Vi arbejdede stenhårdt for at få endnu et clean sheet, og det lykkedes.
- For en forsvarspiller er clean sheets vigtigt, og det er trods alt noget positivt, man kan tage med videre igen, også selvom det er irriterende ikke at få scoret og vinde kampen. Vi har holdt mange gode clean sheets de seneste mange kampe, hvilket er værd at betragte.
Nu venter der Luis Binks og resten af Brøndby-truppen en landsholdspause, hvorved den næste kamp først spilles tirsdag d. 7 april.

Deltag i diskussionen
Semperfi
Betalende bruger
22 dage siden
Engholm 22 dage siden
Broder Salsa
Betalende bruger
22 dage siden