Foto: Teis Markfoged ©
Birk ærgrer sig efter 0-0 mod Randers: Ingen af holdene ramte niveauet
Brøndbys cheftræner Frederik Birk lagde ikke skjul på sin skuffelse over præstationen, da han efter fredagens 0-0-kamp mod Randers satte ord på en aften, hvor spillet aldrig nåede højderne.
– Det var en fuser. Det er en god overskrift til kampen, sagde Birk ærligt i mixed zone.
Birk oplevede, at betingelserne for at spille en bedre kamp havde været til stede få dage tidligere, da de to hold mødtes i Brøndby:
– Jeg oplevede, at omstændighederne for at spille en bedre kamp var bedre for få dage siden i Brøndby. For begge hold. Men banen skal ikke være en undskyldning.
Cheftræneren roste Randers for deres tilgang til kampen, men erkendte samtidig, at ingen af holdene formåede at sætte sig afgørende igennem offensivt.
– Når Randers spiller godt og vi spiller godt, så er der god underholdning. I dag var der ingen af holdene, der spillede særlig godt på bolden. Defensiverne var bedre end offensiverne.
– Randers var måske bedre til at spille kampen med hvad de ville og kan på den bane der var. Men vi var dem, der jagtede det i det sidste kvarter.
Trods et fornuftigt sidste kvarter var det en kamp, hvor Brøndby ifølge Birk ikke for alvor fik skubbet nok på.
– Havde vi så skabt lige nøjagtig den ene chance og lagt den i kassen, så havde vi stået her, og jeg var blevet spurgt, om det her havde været en storholdspræstation, hvor vi scorer et mål i en dårlig kamp. Men overall står jeg med en flad fornemmelse.
Han forklarede også de taktiske overvejelser bag udskiftningerne undervejs – blandt andet skiftet af Suzuki i pausen.
– At Suzuki kom ind i pausen handlede om, hvad han havde af minutter i sig. Han skulle ind til højre, Vallys til venstre. Suzuki skulle så gerne have givet os noget mere dybde. Vi får bare ikke spillet godt nok dybt og sendt den ned bag Randers.
Birk afslørede desuden, at der undervejs blev diskuteret flere taktiske justeringer, men at han valgte at fastholde strukturen.
– Vi drøftede, om vi skulle tage en stopper ud for en spiller længere fremme. Men da vi så nærmer os, føler jeg, at vi har det spilflow, vi skal have og greb i kampen, så der ville jeg ikke ændre strukturen. Men vi havde den i potten hele tiden, og understreger så, at rent strukturelt arbejdede Brøndby også periodevis i en 4-3-3:
Vi har den (4-3-3) også lidt, når Sebulonsen går i hjørnet og Divkovic dropper lidt ned for at få Bischoff ud bredt, og så er det jo de facto en 4-3-3.
Han understregede, at holdets defensive balance trods alt var et stort plus.
– Så er det en balance ikke at spille med åbne døre. I dag spillede vi med lukkede døre hele vejen rundt, og det gør så, at Randers ikke skaber særlig meget.
Selvom det blev en kamp uden mange højdepunkter, kunne Birk glæde sig over, at Brøndby holdt nullet og fortsatte den ubesejrede stime i slutspillet.

Deltag i diskussionen
Saesonkort
Top kommentator
Top enige
27. april 2025
LJS
Betalende bruger
Top debattør
27. april 2025
Jeg vil hellere spille kedeligt/pragmatisk, og vinde, end det modsatte.
Saesonkort
Top kommentator
Top enige
27. april 2025
LJS
Betalende bruger
Top debattør
27. april 2025
Tjaeh, det er vel en vurderingssag.
Kristianbs 27. april 2025
---
DoctorEnigma 27. april 2025
Men jeg syntes at kampen også skal vurderes ud fra præmissen om at vi har to pokalkampe mod Silkeborg og et derby og relativ smal trup, hvorfor det er nødvendigt at dosere spillerne, så de kan performe i pokalen. Jeg syntes Azlans Corlus analyse i Mediano ganske fint viser de udfordringer som træner teamet står overfor.
Joblar 27. april 2025
Frederik Bock-Madsen 27. april 2025
Brøndby uden Wass er et hold uden en naturlig lederfigur. Der er ingen andre, der tager ansvar og får de andre med. Ingen der skyder brystet frem, og tør stille krav.
Brøndby er og bliver gennemsyret af en middelmådig mentalitet om at kammeratskab og hygge er vigtigere end skabe resultater. Sympatisk som det end måtte virke, så er og bliver det en tabermentalitet, der ganske enkelt ikke burde finde sted, hvis man oprigtigt ønsker at flytte sig op på en højere hylde.
---