Foto: Teis Markfoged ©
Brøndby-fans startede indsamling til FCK-fans: Jeg vil vise hvad fodbold også kan
I en video, der i mandags gik viralt på de sociale medier, ser man, hvordan nogle FCK-fans bliver overfuset og truet af en mand i Brøndby-trøje til at tage deres klubtrøje af. Episoden skete i en fyldt togkupe, hvor fans af FCK og Brøndby var på vej hjem efter derbyet i Parken. Et derby, hvor der efterfølgende kun har været snak om alt balladen, og ikke det sportslige.
Rasmus Augustesen så først videoen på Facebook og delte den efterfølgende på Twitter. Han fik hurtigt - sammen med med personen, der i første omgang delte videoen - sat en indsamling i gang til fordel for de forurettede FCK-fans i videoen.
- Jeg oplevede en kolossal og hurtig opbakning til det her initiativ om, at vise drengene hvad fodbold også kan, siger Rasmus Augustesen til 3point.dk.
- Der gik dårligt tyve minutter, så havde vi samlet 5.000kr ind til dem. Jeg har skrevet med et par af drengene, som blev frarøvet deres trøjer. De er helt overvældede over alle de tilkendegivelser der har været.
Både FCK-fans og Brøndby-fans er trætte af, at det er hærværk og voldsepisoder, der skal være i fokus efter derby-kampene.
- Jeg er stadig vred over at min klub har de her volds-amøber, som intet omløb har i hovedet. At de repræsenterer klubben så forfærdeligt. Det vil jeg gerne tage stor afstand fra.
- Det krævede mod og initiativ at dele den her video. Og så er modtagelsen et meget godt tegn. Måske tiden er moden til et opgør. Et opgør mod de her typer som tager til fodbold for at slås. Jeg er i hvert fald træt af dem. Og det er der mange som er!
Der har været stor støtte til indsamlingen fra forskellige kanter. Blandt andre har FCK-spillerne Kevin Diks og Peter Ankersen henvendt sig til Rasmus, for at tilbyde de forurettede drenge nogle nye FCK-trøjer.
- Når jeg så læser de hundredevis af notifikationer og beskeder jeg har fået i løbet af i aften, så bliver jeg en smule rørt. Så mange smukke mennesker, som støtter op og siger fra. Jeg har også haft Kevin Diks, Peter Ankersen, Pilou Asbaek, Jes Mortensen og en masse andre i min indbakke for at de også gerne vil hjælpe til.
- Det er det fodbold kan. Og det er den slags fodbold jeg vil have. Jeg håber at initiativet her kan være et startskud til at komme hooliganismen og volden til livs, slutter Rasmus Augustesen.

Deltag i diskussionen
Klipklapperen
Betalende bruger
9. august 2022
Fedt nok for drengene af de får nogle nye trøjer, men kan ikke rigtig se, hvorfor der skal samles penge ind til dem. Og startskud til et opgør med hooliganisme bliver det næppe.
Solz 9. august 2022
Medie-k
Betalende bruger
9. august 2022
CV fan side 9. august 2022
Jeg synes det bare at sige respekt for det, jeg har meget svært ved at følge din holdning her, det er da bare gode fans som os andre er røv pinlig over den opførsel, over den type afstumpet personer INTET aner om hvad det kræver at kunne bære en BIF bluse værdigt.
De afstumpede personer der brækkede stole og kastede mod uskyldige, dem der beder unge FCK fans at tage deres bluse af, ja lige præcis de personer burde ALDRIG nogensinde have lov til at trække en BIF trøje over hovedet igen, da de ikke kender værdien at bære den, det gør derimod en god fan som laver en indsamling, og viser hvorfor vi er stolte at bære den trøje blandt andet.
RLAugustesen
Betalende bruger
10. august 2022
Klipklapperen
Betalende bruger
10. august 2022
CV fan side 9. august 2022
RESPEKT................