Foto: Nanna Møller Karlsen ©
NYHED

Brøndby har anførergruppen på plads - Wass vil bære bindet

 
Brøndby IF har sammensat en ny anførergruppe. Daniel Wass kommer til at bære anførerbindet.

    • Nanna Møller Karlsen
      15. juli 2025 - Klokken 12:16
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    15. juli 2025 - Klokken 12:16

Jacob Rasmussen rykkede tidligere på sommeren til RB Salzburg og Brøndby IF skulle derfor have udpeget en ny anfører.

Cheftræner Frederik Birk har ikke udpeget en enkelt anfører i klassisk forstand, men en anførergruppe, og den er nu på plads. Dog bliver det rutinerede Daniel Wass, som kommer til at være den primære spiller med anførerbindet på armen.

Anførergruppen består af: Daniel Wass, Nicolai Vallys, Sean Klaiber, Patrick Pentz og Thomas Mikkelsen.

- Det er vigtigt for os at skabe et miljø, hvor flere spillere er med til at tage ansvar i det daglige, og som samtidig bidrager til ledelsen af holdet. Vi har derfor valgt at etablere en anførergruppe bestående af fem stærke personligheder, som hver især har en vigtig rolle både på og uden for banen. De fem spillere, vi har valgt, dækker tilsammen et bredt spektrum af erfaring og indflydelse, siger Frederik Birk til klubbens hjemmeside.

- Selvom der er tale om et kollektivt lederskab, vil der i kampene naturligvis være én spiller, som bærer anførerbindet. Det ansvar vil ligge hos Daniel Wass, som er en erfaren spiller med en lang historik i Brøndby IF krydret med stor, international erfaring, som alt i alt gør Daniel til en naturlig og stærk repræsentant for klubben, forklarer cheftræneren og tilføjer:

- I tilfælde af at Daniel ikke spiller, så vil det være Vallys eller Klaiber, som bærer anførerbindet. Men det er vigtigt for mig at understrege, at vi ser hele anførergruppen som centrale for vores måde at arbejde på.

Brøndby IF tager hul på Superligaen på søndag med en hjemmekamp mod Silkeborg IF.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.


  • Med de nye regler (omkring at tale med dommeren), synes jeg, at det er rigtig fint, at det er en markspiller, der er anfører.
    Jeg håber, at det (lille) skulderklap til Vallys gør, at han forlænger!
    6 enige

  • Joblar
  • Joblar   15. juli 2025   

  • fuldstændig som forudsagt
    2 enige

  • Med både Wass og Klaiber lyder det til et fem-mands-forsvar (ja ja kald det bare 3-4-3 og ikke 5-2-3 som det er) og massagebold i denne sæson. Så længe vi vinder kan de være ligegyldigt hvordan vi spiller og udtrykket, men det virker til at blive en laaang sæson.
    4 enige

---

  • Rasmus Stephansen
  • Rasmus Stephansen
    Betalende bruger
    Top debattør
    Top kommentator
    Top gode
      15. juli 2025   

  • Den ny anførergruppe er et godt mix af Dansk og udenlandsk DNA og erfaringer.

    Nu skal denne gruppe udvikle sig - Wass og Mikkelsen repræsenterer til sammen en meget stærk Brøndby identitet, Mikkelsen har en meget stærk vindermentalitet, Klaiber har det også i sig, det så vi ret tydeligt lige da han ankom, det skal finde frem igen. Vallys er den spillemæssige leder, en meget klog fodboldspiller der er komme ind under huden på os fans i kraft af hans professionalisme, Pentz har en rolig og naturlig autoritet.

    Jeg synes det er en stærk gruppe som repræsenterer den evner og egenskaber som Birk har beskrevet han gik efter.

    Wass er den fødte til at fører ordet på banen efter den nye dommerregel, hans internationale CV og personlighed har utvivlsomt en anerkendt plads blandt superligadommerne, der gør ham selvskrevet, efter ham står Vallys foran Klaiber i min optik
    4 enige · 3 god kommentar

  • Saesonkort
  • Saesonkort
    Top kommentator
    Top enige
      15. juli 2025   

  • Et delt ansvar virker, når alt går godt - men når ansvaret skal placeres og beslutninger træffes - så starter balladen.

  • MR
  • MR
    Betalende bruger
      15. juli 2025   

  • Det er skuffende... Det virker som klar indikation af, at Wass vil blive fast starter i efteråret. Så alle forudsigelser fra Brøndbylyd og fanfora om, at Wass nu ville skulle have en mere tilbagetrukket rolle - og at han naturligvis ville være afklaret med dette - er fis i en hornlygte. Wass er Birks mand. Birk husker måske den ballade det gav i truppen, da JS gav Mensah og Ohi anføreransvaret frem for Wass... og som den bangebuks Birk allerede har vist sig at være, kan det naturligvis ikke blive andre end Wass - og nu ydermere med Klaiber som vice-anfører. Det er klar indikation af, at vi skal have mere langsom gåbold. Og på at ideen (drømmen!) om Birk-bold er død og på, at det desværre ikke længere er præstationerne på banen, der tæller når start 11-eren sættes... Brøndby er desværre fortsat en syg patient...
    1 enig · 1 god kommentar
     
    • @MR Det er rimelig imponerende, at du laver en konklusion på dine egne gætterier, det er alligevel underholdende :)
      Tror nu ikke tingene går så skævt som du gør dem til.
      2 enige · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Qubert18
    • Qubert18
      Betalende bruger
        15. juli 2025   

    • @MR :
      Jeg har væsentlig mere optimisme end denne negative svada.
      De har brugt lang tid på at finde den rigtige konstellation, så man må da forvente, at de ikke er helt væk, men bruger gruppen til at skabe den ønskede kultur.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • Betalende bruger
        15. juli 2025   

    • @MR Kommer sgu' aldrig til at forstå, hvorfor man vælger at være så pessimistisk, inden der overhovedet er spillet et eneste minut..
      3 enige · 2 god kommentar

    Se 2 flere kommentarer
     
    • Ljm
    • Ljm   15. juli 2025   

    • @MR Wass er vel ret beset den bedste sammen med Noah på midtbanen pt. Ja, han kan ikke spille alle 90 min i alle kampe.
      Klaiber er fornuftigt, for hvis Birk begynder at spille med 4 bagi, så skubber han sikkert Klaiber ud på backen (hvor de fleste os nok mener han er bedst). SebSeb bliver jo solgt denne sommer.
      1 enig · 1 god kommentar

    Se 1 flere kommentarer
     
    • @MR jeg synes det er fint fordi da rasmussen fik det så kunne han ikke bære ansvaret. ohi kunne heller ikke. Jeg har det fint med at Det er flere som deler det ansvar. og en af de 3 starter altid inde.
      1 enig

    Se 1 flere kommentarer

---

  • Den måde det er sat op på, siger også en del om at Birk ikke har tænkt sig at bruge Wass som fast mand

    Jeg tror ikke Wass vil starte i over halvdelen af Superligaens kampe i denne sæson, men spille i over halvdelen men fra start vil han ikke nå over halvdelen tror jeg.
    6 enige · 5 god kommentar

  • Med den trup der er nu. Synes jeg Wass er der rigtige valg. Og selve anførergruppen ser solid ud.
    Plejer der ikke at være en fra det unge segment.
    1 enig

  • Logisk løsning, selvom der er lidt (hvis ikke meget) Kevin Mensah over beslutningen. Det må jo formodes at Wass relativt snart skal spille anden violin på den midtbane. Medmindre der kommer nul reelle forstærkninger ind....og det ved kun BS.
     
    • Betalende bruger
        15. juli 2025   

    • @Kristianbs Hvis man kigger på Wass' cv kontra Mensahs cv, kan de 2 slet ikke sammenlignes!

      Mensah blev valgt fordi han var en hyggeonkel, og kunne samle holdet..
      -mensah som anfører var en fejl, fordi han så tit var skadet!

      Wass er blevet valgt fordi han er den i truppen, der har klart mest erfaring fra en fantastisk flot karriere!
      -Wass er yderst sjældent skadet, har hørt han aldrig har haft en muskelskade!!?

    Se 6 flere kommentarer

---

  • TACKLER
  • TACKLER
    Betalende bruger
      15. juli 2025   

  • Valget viser blot hvor bindegalt det var sidste år, at Wass blev fuldstændig vraget af Jesper Sørensen.
    2 enige · 1 god kommentar

  • A-John
  • A-John   16. juli 2025   

  • Sådan!
    Vi bliver mestre!

    Sidste år da Wass burde have fået bindet, spåede jeg endnu en middelsæson. Det var nemlig en rigtig dårlig beslutning af Jesper Sørensen. Holdet var ikke enige. Jesper blev fyret, og, ja, det blev en mellemsæson til glemmebogen. Holdet fandt aldrig helt 'opskriften', selvom alle jo kunne se, at vi til tider spillede det bedste fodbold og havde de største og mest seværdige profiler. Det var en rigtig dum beslutning at forbigå Wass dengang, det kostede Jesper jobbet og os guldet. Som jeg ser det.

    Nu må jeg så følge op, og sige: Vi bliver mestre! Det virker måske ikke særlig sandsynligt på dette tidspunkt i transfervinduet, men jeg kalder den. Wass vil vinde noget med Brøndby, og det her bliver hans sidste fulde sæson. Og hvorfor ikke: de nye japanere bliver succeser, Bundgård får et top år, Nartey og Bischoff brænder ligaen af, og alt sammen mens Wass svinger taktstokken. Super godt valg




Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder