Nanna Christiansen i løb
Foto: Teis Markfoged ©
NYHED

Brøndby-kvinderne sikkert videre i pokalturneringen

 
Brøndbys bedste kvindehold spillede sig onsdag aften sikkert videre i pokalturneringen med en 3-0-sejr over Herlufsholm.

    • Nanna Christiansen i løb
    • Nanna Møller Karlsen
      10. september 2020 - Klokken 10:16
  • Nanna Møller Karlsen
  • Nanna Møller Karlsen
    10. september 2020 - Klokken 10:16

Onsdag aften var Per Nielsens mandskab i aktion i pokalturneringen, da de skulle op mod Herlufsholm i en duel om videre avancement. Det var anden runde i pokalturneringen og Brøndby var på forhånd favoritter mod Herlufsholm fra 1. division.

I målet fik Naja Behrenscheer sin første officielle kamp for de blå/gule og midtvejs i første halvleg gjorde Nanna Christiansen dét, hun har gjort så mange gange før i Brøndby-trøjen. Hun fik netmaskerne til at blafre. Hun bragte Brøndby planmæssigt foran på et flot langskud og Brøndby gik derfor til pause med en føring.

Brøndby gav i kampen debut til unge Laura Hermann, og hun gjorde sig bemærket med en flot assist til Agnete Nielsen, som scorede til 2-0 i anden halvleg. Med knap et kvarter igen fik Brøndby et straffespark, som Nanna Christiansen sikkert omsatte til mål. Topscoreren var tæt på at kunne notere sig for et hattrick, da hun med få minutter tilbage af kampen headede på overliggeren.

Unge Andrea Hougaard fik også debut i kampen, som Brøndby vandt 3-0. De er dermed sikkert videre til tredje runde.





Deltag i diskussionen


Du skal være logget ind, for at kunne kommentere.





Relaterede nyheder



Mest læste nyheder



Mest kommenterede nyheder