Foto: Dennis Jacobsen ©
Brøndby Women cruisede på Brøndby Stadion
Brøndby Women er inde i stærk pointmæssig form og ligger helt til i toppen af Kvindeligaen.
Søndag var holdet igen i aktion - denne gang inde på Brøndby Stadion, hvor klubben havde givet mulighed for gratis billet til tilskuerne.
Det var et hold, som ikke skuffede de fremmødte, da de mødte rivalerne og konkurrenterne i toppen, Fortuna Hjørring.
Faktisk gik der kun syv minutter før de blå/gule sparkede sig foran i opgøret. Hafrun Halldorsdottir var hende, der kunne se sin afslutning gå i mål efter et flot indlæg, hun satte sin inderside på.
Kvinderne var dominerende, og spillet foregik mest på Fortunas banehalvdel. Mila Bischoff kunne udbygge føringen i anden halvleg til 2-0, efter klumpspil og en flot afslutning, hvilket også blev slutresultatet.
Kampen stilnede en smule af efter scoringen til 2-0, og så var det 'cruise control' resten af kampen.
Med de tre point har Brøndby Women lagt afstand til tredjepladsen under sig, hvor der er otte point ned. Istedet kan holdet nu kigge mod førstepladsen, hvor HB Køge ligger. De spillede uafgjort mod FC Nordsjælland i runden, og derfor ligger de nu blot fire point over Brøndby.
Det forspring kan blive formindsket yderlige næste runde, hvor Brøndby Women gæster netop HB Køge i en sand topduel.
Kampen mod HB Køges kvinder begynder kl. 16:00 lørdag eftermiddag. Kampen spilles i Køge.

Deltag i diskussionen
JJOLSEN
Betalende bruger
4 dage siden
Tempo, vilje, beslutsomhed, og hjerte i alle 90 min fra kvinderne , stærkt gået, endda mod Fortuna.
Virker til at den filosofi man gerne vil indføre på Holdet er ved at indfinde sig.
Det forekommer mig også, at niveauet er højnet i truppen, dels at man er kommet af med lidt dødvægt og dels er der kommet kvalitet ind.
IKKE et ondt ord om de spillere der er stoppet, de som har fundet anden klub eller de som ikke kunne se sig selv som fuldtidsproffer hos os.
Dog er der, heldigvis, plads til forbedringer, både på og udenfor banen.
Lidt skuffet over der kun kom 1114 tilskuere til en gratis kamp.
Nu skal Kvinderne holde snuden i sporet og gå efter Guldet, det er ikke så langt væk.
TibblingLove 4 dage siden
-godt at vi kan glæde os lidt over damerne, når nu herrerne har valgt at give lidt plads til de andre hold i ligaen..